Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 12. 19 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
TEKNISK ÜKEBLAD
Nr. 12 1915
Statens Veivæsen paa Jubilæumsutstillingen.
(Fortsættelse fra nr. n side 149.)
II. Transportredskaper.
a) Trillebaar.
Denne har den vanlige (Lysgaards)
hovedform, men er utstyrt med understel
av vinkeljern (40 .40.5 mm.), se fig. XI.
Trillebaarens samlede vegt er 51 kg. og
dens kostende kr. 30—35. Konstruktionen
er senere noget modificert.
b) Tralle for enskinnet bane (balancetralle).
Amtsingeniøren gjorde forsøk med
saadan tralle til stentransport vaaren 1913.
Den viste sig meget hensigtsmæssig og
hjulene er anbragt under gulvet og
derved rykket sammen, saa at deres
indbyrdes avstand blir 780 mm. Men paa
det vis kommer trallegulvet adskillig
høiere over marken og man er derfor
henvist til at bruke en »læsseplatt« (fig.
XIII) i tilknytning til trallegulvet, forat
oplæssingen kan foregaa nogenlunde
let-vint.
Den valgte størrelse for trallegulvet
1,10 m. paa hver kant, vil være passende
for de transporter for hvilke balancetrallen
nærmest er bestemt. Skulde der
undtagelsesvis bli knap plads for en sten
mende tilfælde er der dog anbragt en
simpel, men effektiv bremse (fig. XIV),
som ved hjælp av et spet kan presses
mot det ene hjul.
Læsseplatten (fig. XIII) har gulv- og
rammekonstruktion som trallen. Ved
hjælp av de til siderne fastklinkede,
fremstaaende og i forreste ende
hake-formede vinkeljern som hegtes ind i
huller paa trallens spetbeslag, biir
forbindelsen mellem tralle og læsseplatt stiv, saa
at avstøtning av sammenføiningen mot
marken er upaakrævet. Det koster
ganske litet at gjøre læsseplatten bredere i
Fig. XI.
har nu i Tromsø amt helt avløst de
gamle, tungvinte »stenbjørner«.
Det er ganske forbausende hvor let 4,
ja ofte blot 2 mand balancerer og
samtidig med bra fart skyver frem en slik
tralle, selvom læsset er baade tungt og
forholdsvis høit.
Balanceringen falder selvsagt saa meget
lettere jo lavere ned tyngdepunktet kan
bringes. Av hensyn hertil og til
paalæs-singen blev paa den først forarbeidede
tralle hjulene anbragt utenfor trallegulvet,
hvorved dette kan sænkes lavt ned.
Denne tralle var meget brukbar, men
hadde følgende mangler: at den
forholdsvis store hjulavstand (1500 mm.) bevirket
betydelig motstand i skarpere kurver, —
at hjulene var litt iveien under
paalæs-singen samt at trallegulvet hadde noget
for siak skraaning for letvint tipping
eller avlæssing. Man foretrækker derfor
en konstruktion som fig. XII, hvor
med stor grundflate, f. eks. en dækhelle
til stikrende, har man den letvinte
utvei at koble 2 traller sammen (efter
hverandre).
Til trallegulvet er anvendt 60 mm.
tykke planker av bjerk eller ek, indsat i
en ramme av Qjern N. P. hvis ene
side er løsbar.
Til rammens tversider (normalt til
skinnegangen) er klinket beslag for
spettene hvormed trallen balanceres og
skyves frem. Beslagene har en aapning i
bunden for spidsen av spettet, som
derved biir staaende støt. Man kunde
istedenfor spet selvsagt bruke træspaker el. lign.;
men det er heldigst at undgaa alleslags
ekstra hjælpemidler, naar der som her er
anledning til at bruke de ordinære
redskaper.
Bremsing av disse traller — anderledes
end ved at holde spettene tilbake — vil
der sjelden bli tale om. For paakom-
den hensigt at erholde slakere stigning
av gulvet under oplæssing.
Under læssingen bør der under den
ende av trallen som er iveiret anbringes
en kubbe eller sten av passende høide,
saa at trallen i nogenlunde horisontal
tverstilling ligger an mot samme.
Saa-snart oplæssingen er skredet saa langt
frem at man (ved indsætning av spettene
i beslagene) magter at vippe trallen op,
kan den fortsatte trækning av stenen
indtil balance erholdes, foregaa paa
horisontalt eller endog svakt
undavhel-dende trallegulv.
For transport av smaasten vil det være
hensigtsmæssig at utstyre trallen med
en let avtagbar karm.
Der er intet iveien for — paa sterkere
stigning f. eks. — at spænde hest for
trallen.
I nogen faa tilfælder saasom i trang
fjeldskjæring, kan det tænkes at bli for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
