Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 13. 26 mars 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 mars 1915
TEKNISK UKEBLAD
183
lig kunde tilfældet ikke bevise noget
graverende angaaende styrken ved
skottene, da det stod som et isolert tilfælde, og
da »Oklahoma« selv var fem aar gammel.
Efter hvad der er oplyst angaaende
ballasten tror jeg ikke der kan være
nogen tvil om hvad aarsaken til
»Oklahomas« forlis maa siges at ha været.
Et er under alle omstændigheter sikkert:
det var ikke svækkelse av huden ved
skottene som var aarsaken. Hvad der
kan herske delte meninger om er
spørs-maalet om i hvilken utstrækning et skib
skal kunne taale behandling av den art
»Oklahoma« blev utsat for.
Kristiania den 16de mårs ,1915.
Ærbødigst
J. Bruhn.
*
Hermed anser vi diskussionen om denne
sak som avsluttet. Red.
Automatiske Telefonsystemer.
Referat av avdelingsingeniør L. Kristiansens foredrag i Polyteknisk forening den 17de mårs 1914.
farlig, og jeg har heller ikke hørt at
andre har hat erfaringer der skulde tyde
i den retning som man jo av den
omhandlede uttalelse nærmest maatte anta
hadde været tilfælde. Naar man nu
hører fra hvilken kant uttalelsen
oprindelig stammer, saa er der jo imidlertid
ingen grund til at ta den høitidelig. Vi
har jo alle hørt om en viss
Watertight-compartment-Smith’s nu historiske
undersøkelser ved en anden langt alvorligere
leilighet. Av oplysningerne vedrørende
»Oklahomas« forlis fremgaar det at
brækningen begyndte med buling av dækket
ret midtskibs, som man maatte vente
med ballastvegten anbragt som tilfældet
var. Selv om huden i dette tilfælde
skulde være brutt ved skotnaglehullerne,
saa kunde dette kun bevise at det
svakeste sted under de givne forhold var
der, og ikke at det var i nogen farlig
grad svakere der end andre steder. Sær-
Neppe var den første telefoncentral
aapnet i Amerika og de første
telefonistinder traadt i funktion, før man begyndte
med forsøk paa at erstatte dem med
maskiner. De første forsøk daterer sig
helt fra 1879, da Conolly og Mc Tighe
uttok det første patent paa et
automatisk telefonsystem. Den 12te mårs 1914
var det nøiagtig 25 aar siden Strowger,
en av de betydeligste pionerer paa dette
omraade, anmeldte sit grundlæggende
patent. Det er videre 22 aar siden den
første automatiske central blev aapnet i
La Porte i Indiana.
I virkeligheten er saaledes det
automatiske system ældre end det manuelle
centralbatterisystem som det nu avløser.
Men det er først i de sidste 10 aar at
det er naadd til fuldkommenhet, og
grunden til at utviklingen tok saa lang
tid er den at systemet maatte opbygges
paa de tekniske og driftsmæssige erfaringer
man gjorde ved de manuelle
central-batteristationer.
Opgaven blev heller ikke løst av en
enkelt mand; resultatet er naadd
gjennem et aarelangt utholdende og begeistret
arbeide av en række amerikanske, og i
de senere aar ogsaa europæiske
telefoningeniører. Opfinderen av det ældste av
de to systemer som skal omtales her
iaften, Almon B. Strowger, blev efter
sigende ledet ind paa denne opgave paa
grund av de mindre venlige følelser han
næret likeoverfor telefonistinderne som
følge av den behandling han mente at
ha faat av dem. Han spandt imidlertid
ikke silke paa sit arbeide; han døde som
indehaver av et begravelsesbyråa i
Kansas City.
*
Strowgersystemet blev indført i Europa
av firmaet Siemens & Halske og blev i
flere henseender utviklet og forbedret av
dette. Direktør P. Meinich holdt som det
vil erindres for ca. 3 aar siden et særdeles
instruktivt foredrag om dette system i
Ingeniørforeningen og demonstrerte en
automatisk central. Foredraget blev trykt
i Teknisk Ukeblad, og jeg skal derfor
søke at undgaa for mange gjentagelser og
i det væsentlige omtale firmaets nye
»styrestrømvender-løse« system.
Abonnentapparaterne (fig. 1) ved de
automatiske centraler har ingen
opring-ningsinduktor og ingen tørelementer.
Strømmen for talen etc. leveres fra
centralens akkumulatorbatteri. Apparatet er
forsynet med en fingerskive som har 10
huller passende for pekefingerens spids;
disse er nummerert fra 0—9.
Abonnenten indstiller sig direkte til det
forønskede nummer ved at dreie skiven
siffer for siffer overensstemmende med
den rækkefølge hvori disse kommer efter
hinanden i den forønskede abonnents
nummer. Skal man saaledes ringe op
9264, sættes fingeren først i 9er hullet
og skiven dreies indtil fingeren stoppes
av et anslag anbragt under skiven paa
apparatet. Saa slippes skiven og den
dreies av sig selv tilbake til hvilestilling;
det samme gjentages for hvert av de
øvrige sifre. Under skivens tilbakeløp
Fig. i. Telefonapparat med fingerskive.
Fig. □. Skematisk tegning av Strowgers vælger.
sker der avbrytelser av strømmen i
linjen, og disse avbrytelser paavirker
centralstationens apparater — eller vælgere
som de kaldes — saaledes at de opsøker
den forønskede abonnent. Der har været
uttalt frygt for at abonnenterne skulde
ha vanskelig for at haandtere skiven
rigtig. Dette mener jeg er at
undervurdere abonnenternes intelligens, og det
motbevises ogsaa av erfaringerne fra de
byer hvor helautomatiske centraler er
indført.
Fig. 2 viser en principtegning av
Strowgers vælger, o: det apparat som
under styring av strømimpulsene fra
abonnentapparatet utvælger det nummer
eller den gruppe som man ønsker. VPB og
RPB antyder her abonnentapparatets
fingerskive. Vælgeren bestaar i det
væsentligste av en i et cylindersegment
anordnet kontaktsats, i hvilken 100
abonnentlinjer ender paa to ledningskontakter
for hver linje; over disse kontakter kan
linjerne naaes naar der ringes til en av
dem. Paralelt er hver linje ført til
kontaktarmen paa en vælger saaledes som
vist. En vertikal akse er anordnet
saaledes foran kontaktsatsen at den kan
løftes indtil 10 skridt og dreies indtil 10
skridt. Skal man saaledes sætte sig i
forbindelse med f. eks. nr. 75, trykker
man først 7 gange paa knappen VPB.
Derved sendes 7 strømimpulser gjennem
løfte-magneten, (Vert. mag.) og den paa
ankeret anbragte pal VP griper hver
gang ind under de horisontale riller paa
aksen og løfter den 7 skridt opover.
Kontaktarmen (Wipers) staar nu foran
7de horisontale kontaktrad. Saa
trykker man 5 ganger paa knappen RPB, og
der sendes paa samme maate 5
strømimpulser gjennem dreiemagneten (Rot.
mag.) og dennes pal P griper 5 ganger ind
i de vertikale riller paa aksen og dreier
denne rundt (imot kraften av en
spiralfjer), hvorved kontaktarmen skridt for
skridt dreies hen til 5te kontakt paa
7de horisontalrad o: til nr. 75. To
spær-haker VD og D forhindrer aksen fra at
falde ned eller dreie sig tilbake. Dette
sker først naar der sendes strøm
gjennem en utløse-magnet, som da bevæger
spærhakerne ut av indgrep med løfte- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0195.html
