Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 13. 26 mars 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 13 1915
Væring fot.
H. Bull, arkitekt.
Fig. 9. Vaabenfelt over industrihallens hovedindgang.
vigtighet; og erfaring fra Frogner viser
at man i rum med kun overlys maa ta
ganske godt i for at opnaa
tilstrækkelig effekt. Særlig gjælder dette naar
det lys som strømmer ned gjennem
overlysets glas avdæmpes med hvitt tøi
som reduserer lyseffekten ganske
betragtelig.
Hvad industriliallens belysning
an-gaar, saa har de stadig økende krav
til plads fra utstillernes side gjort at
rum som 14, 16, 19 og 21, kfr.
grundplanen, der oprindelig var tænkt som
gaardsrum, maatte utnyttes til brukbart
utstillingslokale, maatte overdækkes og
forsynes med overlys.
Disse haller der fra arkitektens side
sikkerlig oprindelig har været tænkt
som kjølige og med levende planter
smukt utstyrte gaardsrum, vilde ha
bragt en god avveksling i den
ensformighet som der altid hersker ovei’ en
vældig utstillingshal. Det maa derfor
meget beklages at hensyn man ikke
kunde komme utenom, tvang arkitekten
til at opgi disse for en
utstillings-arkitekt saa vigtige points, dette saa
meget mer som der utenom og rundt
industrihallen av forskjellige grunde
ikke kunde gaaes igang med
gartneranlæg.
Paa industrihallens nordside var
ter-rænget saaledes okkupert av
folkerestau-rantens friluftsavdeling, og paa hallens
sydside maatte i sidste liten avgives
plads for U. S. F.s utstilling av
hermetiske produkter. Likeledes maatte
terrænget paa nordsiden overlates
fri-luftsutstillingen av bygningsartikler.
Arealer som paa denne maate kunde
været utnyttet til farverike
beplantninger, gik saaledes tapt for dekorative
øiemed og bidrog adskillig til at
frem
hæve industrihallens provisoriske
tilværelse uten nogen permanent
forbindelse med terræng og natur.
Forinden omtalen av industrihallen
sluttes skal nævnes den ornamentale
utsmykning av bygningens fasader.
Som arkitektonisk komposition vai’
saavel ornamenter, vaabenfelter som
figurer logisk og dekorativt anbragt,
maalestokken vel overveiet og
modellering utført med tilstrækkelig bredde.
Derimot bidrog den lyse farve meget
til at isolere disse figurer og
ornamentale felter, som i sterk solbelysning
endog virket helt hvite mot vægflaternes
grove, graalige puds.
En mer med væggen sammenløpende
farve vilde git fasaderne, særlig da
hovedfasaden mot dammene mere
H. Buli, arkitekt.
Væring, fot.
Fig. 10. Model av ørn fra industrihallens hovedparti.
fasthet i den dekorative virkning, en
egenskap som utstillingsbygninger dels
paa grund av det provisoriske i
anlægget dels paa grund av
utstillings-arkitekturens tilbøielighet til at virke
som kulisser — let faar.
Som nævnt i begyndelsen av denne
artikel, maa det indrømmes at de to
store bygninger paa Frogner —
industrihallen og maskinhallen, som det var
overdrat arkitekt H. Buli at projektere,
hørte til de vanskeligste av de stillede
opgaver.
Specielt vil sikkerlig enhver fagmand
indrømme at en bygning som
industrihallen med sit uensartede indre er en
opgave som det skal adskillig mot til
at gaa paa. Bare den omstændighet
at bygningen skal være provisorisk og
ved siden derav være beregnet paa at
kunne taale utvidelser selv i sidste
øie-blik, vanskeliggjør opgaven uhyre og
kræver derfor av arkitekten utviklet
arkitektonisk oversigt og form sans.
Et blik paa det første billede i denne
artikel viser hvad arkitekt Buil har
opnaadd. Og i erindringen vil vi
gjen-kalde de mange indtryk vi ifjor under
forskjellige aarstider og i de
forskjelligste belysninger fik av denne mægtige
bygning: en stor linje, en mægtig
virkning og et vakkert minde.
(Fortsættes.)
»Oklahoma«s Forlis.
Hr. redaktør.
I anledning av Deres oplysninger om
»Oklahoma«-ulykken maa jeg faa lov at
bemerke at jeg ikke i min tidligere
uttalelse sa andet end at de fleste
tankskibe av »Oklahoma«-typen ingen skotter
hadde mellem ekspansionssjakten og
skibssiden, og jeg mente dermed at si at det
ikke var umiddelbart indlysende at der
i dette skib overhodet var forhold
tilstede som kunde skape det paastaaede
»bedrøvelige eksempel». Av den nu
gjen-givne tegning ser jeg at der i dette
tilfælde var skotter i det omhandlede rum.
En av betingelserne for at de mistænkte
naglehuller kunde bevise noget var
saaledes tilstede, idet selve hullerne virkelig
var der. Dette forbedrer dog ikke saken
imot disse stort. I virkeligheten er
spørs-maalet om disse naglehullers indflydelse
paa skibets styrke ikke særlig knyttet til
tankskibene. Den eneste forskjel mellem
disse og almindelige skibe er i denne
forbindelse at avstanden mellem hullerne i
de første er en naglediameter mindre
end i de sidste.
Jeg har personlig i over 12 aar ført
regnskap med de sjøskader der hændte
ca. 7000 staalskibe av alle størrelser
og indbefattende ca. 200 tankskibe. Der
var blandt alle disse skader absolut
ingen der kunde tjene som bevis for at
svækkelse av huden ved skottene var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
