Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 14. 2 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 april 1915
TEKNISK UKEBLAD
193
avdelingen kunde været løst paa en mere
national maate og i træ i likhet
med Frogneravdelingens
landbruksavdeling.
Arkitekten har imidlertid
gjennem-ført sit stilpræg med samme konsekvens
i detaljer som paa Frogner og paa den
for ham karakteristiske maate.
1 det indre finder vi igjen de samme lyse
greie rum som paa Frogner, enkle, men i
sin nøkterhet vel avpasset for formaalet.
Særlig var den lange hal for
sjøfartsavdelingen vakkert montert; og selv en
ikke sakkyndig fik i alle fald et
kulturhistorisk begrep om den utvikling vor
sjøfart har gjennemgaat i tidens løp.
Bærvinindustrien og Lovgivningen.
Referat av dr. Sopp’s foredrag i P. F. den 3dje november 1914.
Koranledningen til dette foredrag er
jubilæumsutstillingen, hvor der ikke var
mindre end 246 utstillere av frugtvin
fra det hele land. Loven kalder denne
vin for frugtvin, jeg synes bærvin er
mer betegnende.
Utstillerne, det var baade husmødre
og bærvinhandlere — hadde
gjennem-snitlig 5 til 10 vinsorter hver. Jeg
benyttet anledningen til at utta flest mulig
prøver, som jeg senere har latt
undersøke paa alkoholgehalten.
Havedyrkningen har gjort enorme
fremskridt i det sidste og
bærvinstilvirkning — baade til salg og hjemmebruk
er i meget rask fremgang.
Der fremstilles nu i Norge, dels til
salg, dels til privat bruk — særlig det
sidste — av husmødre saa betydelige
mængder av frugtvin, at det utvilsomt
maa tages i betragtning, naar der skal
gjøres statistiske betragtninger over
befolkningens alkoholforbruk. Fremstillingen
av frugtvin har utover landet fortrængt
husbrygningen av øl, og jeg tror at
statistikken bør ta denne industri — denne
husindustri med i betragtning.
Anvendelsen av vore frugter og bær
til fremstilling av lette bordvine som
dels alene og dels blandet med vand
kunde erstatte indførte, daarligere sterkere
vine, vil betegne et stort økonomisk
plus. Men saken har ogsaa en anden
side. Det er sikkert at fremstillingen
av frugtvin har gjort kolossale fremskridt
i kvantitativ henseende. Der kan
desværre ikke sies det samme om kvaliteten.
Hvad jeg derimot har fundet fremskridt
i — det er alkoholgehalten.
Ved analyse av disse vinprøver som
sikkerlig bare er ren frugtvin uten
spiritustilsætning, viste 18,64 °/0 sig at være
det reneste brændevin i lovens forstand
og kun en ubetydelig procent efter lovens
ordlyd lovlig handelsvare. Kvaliteten og
smaken var heller ikke rosværdig. Jeg
fandt rent ut sagt paa hele
utstillingen ikke en eneste — som jeg vil si
— drikkelig rabarbravin. Rabarbra er
som bekjendt det eneste raastof som
tilnærmelsesvis kan erstatte druen, dernæst
kommer blaabær, hvorav der kan
fremstilles en let bordvin, som naar den er
omhyggelig tillavet kan erstatte en billig rødvin.
Desertvine, damevine, var derimot
fyldig repræsentert, og bortset fra den
sterke sukker- og alkoholgehalt var der
mange fortrinlige ribs-, stikkelsbær- og
solbærvine samt rene malagalignende
blandingsvine.
(Foredragsholderen sendte derpaa rundt
vinanalyserne, hvorav han hadde uttat
de med størst alkoholgehalt og opsat i
hosstaaende grafiske fremstilling.)
Disse analyser er alle utført
volume-trisk av en øvet kemiker.
Nu har vi som
bekjendt en lov om
frugtvin av 17de mai 1904.
I kap. 5 § 461 staar der:
»Ved frugtvin forstaaes
i denne lov en av frugt,
bær eller plantesaft
gjennem alkoholgjæring
tilvirket drik, der ikke
indeholder over 15 °/0
vo-lumprocent eller 12,15
vegtprocent alkohol.«
Punkt 3 : »Enhver med
brændevin blandet eller
tilberedt drik, frugtvin av
større alkoholstyrke end
15 volumprocent (og vin
av større alkoholprocent
end 21 °/0) biir efter nærværende lov at anse
som brændevin.«
Av frugtvinen paa
jubilæumsutstillingen var altsaa efter loven ikke mindre
end 18,64 °/0 brændevin, og følgelig
underkastet brændevinets meget strenge
lovbestemmelser. Den kan saaledes kun
sælges paa brændevinsamlagene, hvis
loven skal ske fyldest.
Efter samme lov kan producenten ikke
sælge vin over 9 volumprocent alkohol,
følgelig biir ca. 90 °/() av den utstillede
vin ulovlig salgsvare.
Undersøkelser over vinprøver fra
frugtvinfabrikken viser at alkoholprocenten
gjennemgaaende for alle er over 9 °/0.
Forholdene er slik at hvis
bærvinindustrien skal gaa fremover, saa maa
enten loven eller vinen forandres. Jeg
mener at begge burde forandres.
Min mening er forresten den at lovens
ordlyd er altfor streng. Inden- og
utenlandsk vin bør stilles paa like fot.
Men er lovens ordlyd unødig streng,
saa er dens utøvelse utilladelig slap.
Hvilke autoriteter er det som har
indseende med at loven overholdes, og hvilke
fagfolk er det som utfører undersøkelser?
Jeg kjender ialfald intet tilfælde hvor
en mand er anmeldt for ulovlig
frugtvinsalg ; men derimot multeres der fort
væk omkring de meget omtalte 2^ °/0 i øl.
Det synes som om lovens haandhævelse
naar det gjælder de svake drikke er
meget skarp, mens den for de sterkere
er yderst slap. En slik uoverensstemmelse
mellem lovens ordlyd, og dens
haandhævelse er aldrig av det gode.
Alkoholgehalten er, hvad enten loven
er slik eller slik, — for høi i vore
bærvine paa grund av sukkertilsætningens
enorme høide. Begge bør bringes ned.
hvis kvaliteten skal økes. Jeg har ved
forsøk overbevist mig om at det kan
gjøres. Jeg har i mange aar studert
spørsmaalet og gjort en mængde
eksperimenter. Jeg har brygget vin i 100-liter
vis av alle slags frugter. Endel av disse
erfaringer er ogsaa publisert.
Tilberedelsen av frugtvin er overmaade
vanskelig — saa vanskelig at hvis ikke
først husmorskolens lærerinder
systematisk oplæres i det av fagfolk, og disse
igjen lærer sine elever det, saa er det
hele haabløst. Det maa læres. Kjøkken-
kunsten strækker ikke til her — der skal
kemiske og mykologiske kundskaper til
— ialfald hos lærerne og hos dem som
gjør disse usalige opskrifterne, hvor der
nu præsteres saa meget haarreisende
vrøvl.
Som enhver i denne forsamling vet
saa maa der et sukkerholdig emne til
for at der skal bli alkohol. Bruker vi
stivelse saa maa denne først forsukres.
Bruker vi bær eller frugtemner saa maa
som regel sukker tilføies. I palmesaft
og i druesaft er der sukker nok — der
behøves ingen tilføielse. Produkt av dem
er den eneste naturlige vin — det andet
er kun surrogater, for druesukker er det
specielle forgjæringsdygtige sukker.
Til al frugt og til al bær maa vi
tilsætte rørsukker, — jo mere jo længere
man kommer mot nord. Jo mere
for-gjæringsdygtig sukker der findes i bærene
og i tilsætningen — jo mere alkohol
faar man. Man kan raat regnet si at
man faar 0,62 °/0 alkohol av hver procent
forgjæret sukker.
Kjendte man sukkermængden i
an-gjældende bær eller frugt kunde man
beregne sukkertilsætningen; men ulykken
er at sukkermængden varierer meget
sterkt fra aar til andet. Tar man for
litet sukker i et koldt aar faar man en
sur vond vin, tar man for meget kanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
