Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 14. 2 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 14 1915
i en varm sommer, faar man en altfor
sterk og søt vin. De fleste mangler
kemiske kundskaper til at bedømme
dette.
De mangler ogsaa gjæringsfysiologiske
kundskaper. Enhver som har hat noget
med gjæringsteknik at gjøre, vet jo at
det beror svært meget baade paa hvilken
gjær man anvender og hvorledes man
anvender den.
Husmødrene anvender overhodet ikke
nogen gjær — de tar den som kommer
av sig selv, og er altsaa fuldstændig
uten herredømme over sin gjæring. Man
maa komme derhen at man tilsætter en
speciel gjær.
Hvorledes gjæringen sættes igang, ved
hvilken temperatur o.s.v. spiller jo ogsaa
en stor rolle, specielt med hensyn paa
alkoholmængden. Alt dette fordrer
special-kundskap — en uhyre renslighet og
nøi-agtighet. Synder herimot resulterer i
daarlig bedærvet vin og eddikkedannelse;
og det maa ikke glemmes, at netop den
alkoholstyrke som loven har sat som
maksimum og under den, er den heldigste
for eddikedannelsen m. a. o. for vinens
be-dærvelse.
Vil man av simpel frugtvin lage eddik,
er man nødsaget til at holde
alkohol-gehalten netop under lovens maksimum.
Lovens maksimum og edikkedannelsens
falder altsaa sammen.
Paa utstillingen var der mange
rabar-bravine som var over 15 °/0. Jeg har
selv med lethet opnaadd at faa vin med
18 °/o, og jeg har endog kunnet drive
den op i 19 °/0. Som regel faar man den
mindste alkoholgehalt hos bærvin, naar
man sørger for en meget kraftig,
stormende og hurtig indtrædende
begyndelses-gjæring med en kjølig og langsom
efter-gjæring paa altid fyldt anker. Men der
kræves til dette som til alt andet —
kundskap og teknisk færdighet.
Diskussionen.
Stadskemiker S c h m e 1 c k som selv hadde
foretat mange bær- og frugtvinanalyser, var kommet
til de samme resultater som foredragsholderen. Han
skulde imidlertid ikke opholde sig ved dette
spørs-maal, men gaa like løs paa sakens kjerne som er:
hvorledes er det mulig under et eventuelt forbud
— hvilken tanke i og for sig er retskaffen — at
forhindre folk fra at fremstille en drik som er
dobbelt saa sterk som pjolter?
Der er flere veier som kunde tænkes at føre
til maalet; men opgaven er allikevel vanskelig.
Man kunde forholdsvis let forby dyrkningen av
kulturplanter som stikkelsbær, ribs og rabarbra.
Vanskeligere vil det unegtelig bli at forby f. eks.
blaabærene at vokse og menneskene at plukke dem.
Forbudsmanden Aarrestad har pekt paa en
anden løsning. Vi skulde for at opretholde vor
handelstraktat med Frankrike indføre druer. Altsaa
vinen i sin vorden. En tanke der likesom
forbudstanken er helt retskaffen. Men her støter vi paa
den samme vanskelighet. Vi kan ikke forby
druesaften at gjære, selv om den er kommet indenfor
Norges grænser.
Han skulde anta at fremstillingen av vin blev
kjendt omtrent ved den tid da aberne gik over til
mennesker og menneskene gik over til at le —
det kan som bekjendt ikke aberne endnu. Saa gik
tusener av aar og gjærcellen blev dyrket og pleiet
som andre husdyr, indtil uttrykket „den tamme
gjær" sprang ut av Pasteurs og Emil Hansens
hjerner.
Den tamme gjær arbeider i bryggernes kar og
laver med sikkerhet vort lagerøl, vort pilsnerøl, ja
endog vort landsøl under sl/4 %•
Men den vilde gjær eksisterer endnu, den lever
paa stikkelsbær og andre frugter, og ret som det
er kommer den ned i bryggerneskar og optar
kampen mot de tamme racer, og den seirer fordi den
er sterkere og mere utæmmet. Tag derfor
kampen op mot den vilde race. Men tilbake til
forbudet. Det er som sagt flere veier og vort folk
staar fuldt rustet med lovbestemmelser. Han tænkte
særlig paa løsgjængerloven, som burde kunne faa
anvendelse likeoverfor de evige omstreifende
gjærceller. Kunde man sætte en stopper for disses
virksomhet, et forbud mot at de optræder i luften
og andre steder, saa vilde forbudstanken ikke alene
være en retskaffen, men ogsaa en praktisk tanke.
Bryggerimester Nissen: Der blev efterlyst
en institution som kontrolerer frugtvin. En saadan
eksisterer mig bekjendt ikke. De rationelle
tekniske bedrifter blir derimot meget skarpt kontrolert
baade ved fremstilling og salg. Naar vi hører om
drikke med optil i8 °/o alkohol, der saa at si
fremstiller sig selv, saa synes det rimelig om man som
motvegt søkte at lette salget av de teknisk
fremstillede og kontrolerte drikke. Naar man som vi
ogsaa har hørt iaften, har saa let for at skaffe sig
berusende drikke, saa vil dette forhold være
skjæret hvorpaa forbudstanken vil strande.
Kemiker Simonsen mente at man av norske
bær og frugter maatte kunne fremstille langt bedre
vin end nu. Druen har slet ikke nogen særlig fin
eller pikant smak. Vore norske gravenstener og
markjordbær har en langt finere smak og aroma.
Denne egenskap burde man kunne nyttiggjøre sig
i frugtvinindustrien.
Grunden til at dette endnu ikke er gjort, tror jeg
ligger i at vor frugtvinindustri er for kapitalfattig
til at drive med forsøk og længere tids lagring.
Arbeider man i den nævnte retning, vilde man
kanske opnaa at faa et produkt som kunde bli en
betydelig eksportvare. Det vi betaler for i en vin
er ikke alkoholen, det er bouquéen, og den
frem-staar ved lagring av aromatiske stoffer, og aromaen
i frugt og bær er fin her nord.
Dr. Sopp: Jeg er fuldstændig enig. Jeg tror
at formanden her er inde paa den rigtige tanke.
Den bedste vin som jeg har drukket, var en
jordbærvin jeg selv hadde laget.
Da jeg trak op flasken fyldtes værelset av den
herligste jordbærduft. Æplevinen er ogsaa god;
men det er vanskelig at holde dens og de andre
vines alkoholgehalt nede. Vor bærvinindustri er
kommet ind i et feil spor. Der laves altfor sterk
og søt vin.
Kemiker Solberg forespurte hvor høit man
kunde drive alkoholgehalten op. Han trodde at
i8 °/o var maksimum.
Dr. Sopp: Hvis man lar sop virke paa kokt
ris og tilsætter en sterkt fortærende gjær vil man
kunne komme op i 21 °/o-
Ingeniør Bjerke: Naar alkohol er et saa
sterkt desinficerende middel maa man ved nydelsen
av alkohol dræpe de skadelige bakterier. Man
skulde derfor tro at det maatte være sundt at
drikke vin og brændevin?
Dr. Sopp: Nei, det er ingen fordel at bruke
alkohol som desinfektionsmiddel paa den maate.
En dram kan hindre gjæring; men nydelse av
frugtvin er absolut ikke sundt.
Hoteleier Barclay M e i d e 1 1: Jeg har fulgt
frugtvinindustrien i en del aar, og saavidt jeg kan
forstaa er videnskapen ikke gaat haand i haand
med det praktiske arbeide. Frugtvinfabrikkerne kan
ikke levere en jevn vare. Det ene aar kan vinen
være god, det andet aar er den udrikkelig. Denne
industri er forresten ikke i den stilling at den kan
betale den hjælp som er nødvendig fra fagfolk.
Jeg har nærmest indtryk av at de som har drevet
med denne frugtvinfremstilling har begyndt at tape
motet.
Dr. Alfred Mjøen hadde glædet sig over de
uttalelser som var faldt. Han hadde i sin tid søkt at
vinde gehør for at lette salg og beskatning àv de
mindre alkoholholdige drikke. Progressiv
beskatning efter alkoholgehalten. Man maa opmuntre til
indførelsen av et system som letter salg av frugtvin
under 9 °/o °g hindre salg av de sterkere.
Kemiker Simonsen: Vort skattesystem for
øl er ikke heldig, der trænges reformer. Det er
vanskelig at ha tugt paa sin gjæring hvor det
gjælder hundrededels procenter.
R. F. R.
Automatiske Telefonsystemer.
Referat av avdelingsingeniør L. Kristiansens foredrag i Polyteknisk forening den 17de mårs 1914.
(Fortsættelse fra nr. 13, side 186.)
Western Electric’s system er opfundet
av den amerikanske telefoningeniør Mc’
Berty. Det er i de fleste punkter
forskjellig fra Strowgersystemet.
1. Vælgerne har kun en
bevægelsesretning roterende i et plan og i en
retning.
2. Systemet er maskindrevet o: det
drives av en motor som enten gaar
uav-ladelig eller som starter automatisk,
naar en abonnent løfter telefonen av.
3. Abonnentlinjerne ender i faste
kontakter som er anordnet i en bue,
(det samme er forøvrig tilfældet med
Siemens & Halskes anropsøkersystem).
4. Impulsene fra abonnentapparatets
flngerskive virker ikke direkte paa
vælgeren eller paa disses relæer, men
paa et impulsmottagerapparat, et
saakaldt register, som opmagasinerer
impulsene og derefter dirigerer
vælgernes bevægelser ved hjælp av
maskindrevne relæer, saakaldte
følgeomstillere.
5. Der benyttes «tilbakegaaende
impulskontrol« d. v. s. under vælgernes
bevægelse for at opsøke den
forønskede linje eller gruppe sender
vælgerne impulser bakover til registret
og stoppes av dette naar de har
naadd den rigtige stilling.
Linjesøkeren fig. 9 svarer til
svareproppen i et manuelt system. Dens faste del,
kontaktsatsen, omfatter 60 abonnentlinjer
i 3 over hinanden liggende rader à 20
linjer, hver linje har 4 kontakter i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
