Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 14. 2 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19g
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 14 1915
Fig. 18. Barth von Wehrenalps og Lee’Campbells kurver.
eller hvorfra der ikke faaes noget svar,
registrerer den opringendes samtaletæller
intet. Videre er der truffet en saadan
anordning at samtaletællingen ophæves
for opringninger til »feilretningen«,
»oplysningen«, og telefonanlæggets øvrige
kontorer, til »telegramtelefonen«,
»rikstelefonen« o. s. v., saaledes at en
abonnent som ringer op i tjenesteanliggender
ikke blir debitert for saadanne samtaler.
Spørsmaalet angaaendeprivate bicentraler
(i forretninger f. eks.) er likeledes løst
paa en meget grei maate. Uanset hvor
mange linjer vedkommende privatcentral
har til hovedcentralen, opføres kun ett
nummer i katalogen. Ved opringning til
en saadan forretning indstiller man dette
nummer paa sin fingerskive. Er første
linje optat, gaar vedkommende vælger
automatisk over paa den næste; er ogsaa
denne i bruk, prøver vælgeren indtil den
finder en ledig linje og »griper« denne
øieblikkelig.
Ind- og utgaaende rikstelefontrafik
formidles til og fra abonnenten automatisk
forsaavidt lokal-centralerne angaar, og
anordningerne muliggjør en grei og
hurtig ekspedition, hvorved tiden kan
utnyttes endnu bedre end nu paa de
kostbare langlinjer.
Den gamle gjenganger: at det er mulig
at blokkere en abonnent ved at indstille
sig til hans telefon og saa gaa sin vei
og la sin egen telefon ligge paa bordet,
er det overflødig at avlive oftere; jeg
skal nøie mig med at gjenta at blokering
er udelukket. Vedkommende malefikant
vil i tilfælde kun opnaa at blokere sig
selv for indgaaende samtaler i nogen tid,
og stationsmekanikeren vil meget let
kunne »fange« ham.
Av de vigtigste fordele som de
automatiske systemer kan opvise likeoverfor
de manuelle, kan her nævnes:
1. Hurtig istandbringelse og brytning
av forbindelserne med derav følgende
tidsbesparelse særlig ved flere paa
hinanden følgende opringninger.
2. Samtalerne er absolut hemmelige,
ingen snakker ind paa linjen eller
avbryter i utide.
3. Centralerne er tjenesteklare dag som
nat og søndage som hverdage.
[4. Driftssikkerheten er større, der er
færre feil, en stor del av disse
melder sig automatisk, ofte før
abonnenten har merket feilen.
5. Den uten nogensomhelst ulemper
for abonnenterne ved de automatiske
systemer muliggjorte vidtgaaende
decentralisation formindsker
ulemperne og risikoen for ildebrand,
samtidig som linjeanlægget
gjennem-snitlig biir billigere i anlæg og
vedlikehold. Fig. 17 viser en
automatisk bicentral for 600 linjer (uten
stadig mekanikertilsyn) i Richmond
(U. S.).
6. Længere levetid av apparater og
centralstationsindretninger.
7. Administrationen er fri for alle de
vanskelige spørsmaal med hensyn
til anlæggets fremtidige utvidelse o. 1.
Utvidelserne kan ske jevnt efterhvert
som det biir nødvendig med nogen
faa maskiner ad gangen. I de
manuelle centraler ligger stadig en
betydelig død kapital, idet de med en
gang maa forberedes for ca. 10 à 12
aars periode, hvortil kommer at selv
i den travleste time paa dagen ligger
ca. 90 °/o av kabler og jakker
ubenyttet. I en automatisk central kan
videre utskiftning av utslitte
apparater etc. ske litt efter litt,
efterhvert som de er uttjent.
8. Driftsutgifterne er mindre ved de
automatiske centraler end ved de
manuelle naar anlægget har naadd
en viss størrelse. Fig. 18 viser en
av det østerriksske telegrafvæsens
overingeniør Barth von Wehrenalp
utarbeidet grafisk oversigt.
Abonnentantallet er avsat paa abscissen og
driftsutgifterne pr. abonnent pr. aar paa
ordinataksen i østerrigske kroner. Med
hensyn tilde absolutetal maakurverne
selvfølgelig opfattes med alt
forbehold; disse vil jo variere for de
forskjellige steder og de forskjellige
systemer; men at kurverne viser
forholdet mellem driftsutgifterne
nok-saa nøiagtig, synes ogsaa at fremgaa
derav at de punkterte kurver som
er utarbeidet av en amerikansk
telefonautoritet Lee’Campbell, gaar
praktisk talt helt paralelt med
Wehrenalps kurver. Det bemerkes at
Wehrenalp og Campbell har utarbeidet disse
kurver helt uavhængig av hinanden.
Betragter man de moderne
haandbe-tjente centraler i storbyerne, vil man se
at ogsaa disse i de senere aar har
utviklet sig mere og mere i automatisk
retning, de tar flere og flere av de
automatiske apparater i bruk. Følgen herav
er at telefonistindernes arbeide ogsaa
biir mere maskinmæssig og enerverende;
de biir selv led i et maskinsystem, og
der kan vel være enighet om at en
funktionær hvis livsopgave kun bestaar
i under rivende hast at stikke propper
ind og rive dem ut, som er
statsfunktionær og som maa pensioneres naar hun
omkring 40-aars alderen er utslitt, er
socialt set en uhyrlighet.
Den automatiske telefon maa derfor
betragtes som et kulturfremskridt, som
ikke længer kan stanses eller opholdes.
Istedetfor at gjøre menneskene til
maskiner gjør man her saa at si maskinerne
til mennesker og lar maskinerne overta
et arbeide som vistnok snart biir umulig
for mennesker.
Tilslut bemerkes at enhver fagmand
som har sat sig tilstrækkelig grundig ind
i disse ting, vistnok vil være enig med
redaktøren av »Zeitschrift für
Schwach-stromtechnik« naar han i anledning av
Münchens overgang til automatisk
telefon uttaler:
»Den som nu staar foran valget og
som griper til et av de manuelle systemer,
kan ikke længer undgaa den mulige fare
ved en usikker teknik, han undgaar
heller ikke en økonomisk risiko; og han
ut-sætter sig for at begaa en feil i
samfundsmæssig henseende, for hvilken
fremtiden ikke har nogetsomhelst botemiddel
i beredskap.«
Endnu et par Ord om
Undergrunden i Kristiania.
Av prof. dr. K. O. Bjørlykke.
I nr. 12 av T. U. har ingeniør Oscar
Large en kort artikel om mine tidligere
bemerkninger angaaende
undergrundsbanen. Hr. Larges anførsler er imidlertid
dennegang saa vage og litet koncise at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
