Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 14. 2 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 april 1915
TEKNISK UKEBLAD
199
de egentlig ikke egner sig til imøtegaaelse
og det saameget mere som han selv ved
sine tidligere undersøkelser i tunnelen er
kommet til det resultat »at uttapningen
i tunnelen har forholdsvis litet at gjøre
med grundvandet i de tilgjængelige
lerlag over«. Heri har han ganske visst
ret. Undergrundsbanens tunnel drænener
simpelthen ikke. Med drænering menes
da som sædvanlig en sænkning av
grundvandsstanden. Men hvis den virket
dræ-nerende som f. eks. prof. Vogt paastaar,
saa maatte man kunne paavise en grænse
for denne drænering; det er klart som
dagen. Mangler dette bevis vindes ingen
proces hele verden over.
Det vand som bevæger sig paa
sprækker eller opknuste soner i fast fjeld er
ikke egentlig grundvand; det betegnes
ogsaa av tyske forfattere med et eget
navn som »Felswasser«. Om dette kan
man med sandhet si at man vet ikke
hvorfra det kommer eller hvor det gaar
hen; men de som arbeider i tunneler
vet at det ikke er saa sjelden man
træffer det.
At de vandførende opknuste soner i
fjeldet under dyprenderne i Kristiania
»staar i direkte forbindelse med
vand-rike og let drænerbare avleiringer i
dyprendernes lavestliggende partier«, er
aldeles ikke paavist. Tvertimot har Large
selv tidligere fremhævet »at leren virker
tættende paa fjeldet« og at der ikke kan
være nogen direkte forbindelse fremgaar
av »at vandet hovedsagelig kommer
sildrende frem i tunnelens lavere parti.
Kom det like fra lersuppen over, hvorfor
gaar da ikke alle sprækker fulde og
hvorfor kommer der da intet i taket?«
Dette er Larges egne ord grundet paa
hans studier av forholdene i selve
tunnelen — og heri er jeg fuldt enig med
ham.
Det er en liten smule “tilsnigelse naar
der i Larges artikel anføres at »let
drænerbare avleiringer taper i volumen ved
at avgi vand«. De let drænerbare
avleiringer som sand og grus lider ingen
volumformindskelse ved vandtap ; men at
vanskelig drænerbare avleiringer som ler
svinder en smule naar de tørker, er en
gammel kjendsgjerning — som dog ikke
bør misbrukes.
Jeg grep imidlertid ikke til pennen
denne gang for at imøtegaa hr. Larges
artikel. Larges standpunkt er tidligere
kjendt fra hans opsats i »Aftenposten«
for 6te august 1913; denne uttalelse
anser jeg som den greieste og sundeste
bedømmelse av forholdene slik som saken
har ligget an uten bihensyn eller
opkon-struerte hypoteser.
Jeg nednoterer derimot disse linjer
fordi jeg la merke til at der paa samme
side i T. U. hvor hr. Larges artikel har
faat plads, ogsaa stod avtrykt »Regler
for fundamenter og grundmurer i
Kristiania« av 25de februar 1915. Disse regler
har — som regler ialmindelighet forresten
— en meget generel form; men burde
der ikke været tat litt mere hensyn til
de meget vekslende undergrundsforhold
i Kristiania, særlig efter hvad der
foreligger fra de sidste aars undersøkelser?
»Hvor fundamenterne støttes op til
nabogrund som kan bebygges, skal de dog
føres ned til en dybde av mindst 2,5 m.
under terræng.« Naar denne regel skal
anvendes over dyprenderne kommer man
med 2,5 m. omtrent gjennem eller til de
laveste dele av den øvre faste lerplate
ned til det bløte underliggende ler, som
har saa liten bæreevne at husene maa
faretruende; det lykkedes at bringe
skibet tvers paa sjøen, og da vandet
derved vasket over skibets dæk bidrog dette
vistnok meget til at man fik dæmpet
branden.
Først om aftenen den 5te februar
kunde man opta den avbrutte reise, og
fartøiet kom ind til Fayal paa Azorerne
den 7de februar. Ved branden ødelagdes
samtlige skibsinstrumenter, karter m. v.,
saa skibet kun blev navigeit efter
skjøn.
6 mand som under branden gik i
liv-baaten for at holde denne klar, er senere
ikke kommet tilrette.
Saken vil bli nærmere undersøkt av
skibsinspektøren i Kristiania.
Mindre Meddelelser.
Ungarns Rigdom paa Jordgas.
Jordgaskilder har man allerede længe kjendt og
utnyttet i de Forenede Stater og i Kanada. Først
i de senere aar har man opdaget at der er rike
jordgaskilder ogsaa paa den øvre-ungarske lavslette
og i Siebenbürgen. Hittil, skriver dr. Herbing i
„Prometheus", har man fundet 18 kilder som
tilsammen kan levere mere end 2^2 million
kubikmeter jordgas pr. dag. — Amerikanske geologer
som har undersøkt jordgasleierne i Siebenbürgen,
mener at de indeholder ikke mindre end ca. 72
milliarder kubikmeter. Men dermed vil de ikke ha
benegtet muligheten av at beholdningen kan
beløpe sig til det firedobbelte av det nævnte tal.
Ovenstaaende fotografi viser
oljetankskibet »La Habra« av Tønsberg,
tilhørende A/S »Tankfart« (Wilh. Wilhelmsen)
efter eksplosionen vest for Azorerne.
Far-tøiet som er paa 7021 reg. ton brutto var
paa vei fra Talara, Peru med en last paa
8350 ton bensin og 240 ton kerosen
bestemt til London, vistnok til den britiske
regjering. Der var desuten ombord ca.
1500 ton brændselolje, idet fartøiet brukte
oljefyring.
Eksplosionen som fandt sted i
over-hændig veir om aftenen den 2den februar
ca. 14 dage efterat skibet hadde passert
Panamakanalen, er efter kapteinens
formening antagelig bevirket ved kortslutning
i det elektriske lysanlæg.
Der fandt senere flere eksplosioner
sted, og ilden var gjentagne ganger meget
synke paa grund av sin egen vegt. Jeg
skal forresten her kun henvise til
Kristiania vand- og kloakvæsens boringer i
strøket Hægdehaugsveien, Welhavens gate
og Pilestrædet av november 1912 og
februar 19131 og ved denne anledning
indskrænke mig til at peke paa dette
forhold for at henlede
bygningsautoriteternes opmerksomhet herpaa.
Oljetankskibet »La Habra«.
Hvis det er tilfældet vilde Ungarn kunne producere
mere jordgas end de Forenede Stater, som i 1910
kunde opvise en produktion av 11 600 millioner
kubikmeter.
Hittil har man rigtignok i Ungarn gjort litet for
at utnytte sine rike jordgasskatter. Hovedgrunden
hertil er den at der til driften trænges store
kapitaler, og i Ungarn falder det ikke let at danne
store, kapitalsterke aktieselskaper. De forsøk man
hittil har foretat, har indskrænket sig til belysning
av statsbanerne og enkelte smaabyer. Tiltrods for
1 Se Bjørlykke: Om Undergrundsbanen etc. side
32 og 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
