Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 9 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 15 1915
gene i Salangen, Thainshavn og flere
steder.
1910 gik Lund ind i Tyssefaldenes
direktion og blev samme aar medlem
av Vasdragkommissionen, fra 1911
derhos formand i P. F.s vasdragsgruppe.
Han kom saaledes i sine sidste aar til
paany at beskjæftige sig særdeles meget
med vasdragspørsmaal, ydet her som
overalt udinerket teknisk arbeide og
erhvervet sig ogsaa paa dette omraade
ry for ypperlig indsigt og praktisk
sk jon.
Der publiceres i vort land en
tredobbelt skibsfartsstatistik, som ved de
tre publikationers forskjellige utgi
velsestid og deres indbyrdes
uoverensstemmelser er egnet til at skape forvirring
og virkelig ogsaa ofte sees at vildlede
istedetfor at veilede. Tre forskjellige
institutioner utarbeider — hver efter
sine teoretiske principper og sit eget
praktiske behov — sin
skibsfartsstatistik, to offentlige: S j øf artskontoret og
Det statistiske Centralbureau, og en
privat: Det norske Veritas. Hver for
sig har deres statistik endel
specialtabeller, som ikke findes i nogen av de
to andres publikationer og forsaavidt
supplerer de hverandre. Men de har
ogsaa enkelte hovedtabeller med fælles
gjenstand, om handelsflaatens størrelse,
av- og tilgang og forlisprocenter, og
her kolliderer de med et uheldig
resultat, saaledes som efterfølgende
eksempel viser.
Over handelsflaatens størrelse ved
utgangen av 1912 utsendte saaledes
Veritas sin opgave allerede i de første
dage av januar 1913, Sjøfartskontoret
derpaa sin i aarets utgave av »Norges
handelsflaate« som er datert 1ste juli
1913, og Det statistiske Centralbureau
endelig sin i »Norges skibsfart« for
1912 der er datert Ilte juni 1914.
Opgaven ser i de tre forskjellige
tabeller ut saaledes:
D. n. Veritas 2156 skibe 2 365 063 ton,
12496282 br.t.
Sjøfartskont. 3315 - 721500
D. stat. Centr.b. 3232 — 1 718 606 nt.t.
Publikum vil uvilkaarlig spørre:
Hvilken av opgaverne er nu den
rigtigste? Og svaret er heller ikke
egentlig mere oplysende; ti det maa nok
gaa ut paa at de .alle tre, hver for sig
er rigtige; men naar de ikke desto
mindre er indbyrdes uoverensstem-
Ole W. Lund var en kraftkar. Ingen
skulde tro at han nu gik i sit 67de
aar. Den endnu ranke og spænstige
skikkelse bar sin alder som en mand
paa de halv hundrede. Til det sidste
bevarte han sit foregangsmot, sit
initiativ og sin arbeidsglæde usvækket.
Hans indsats i vort lands tekniske
utvikling lar sig ikke let maale eller
vurdere. Den berettiger ham i ethvert
fald til en æresplads i en mindehal,
viet vore foregangsmænd.
K. F. Hammer.
Vor Skibsfartsstatistik.
mende saa skyldes det blot den
forskjellige begrænsning og
beregnings-maate hvorefter de er opgjort.
Veritas medtar kun fartøier av over
100 fons drægtighet og regner desuten
med bruttoton for damp, men nettoton
for seilskibe.
Sjøfartskontoret bygger sin statistik
paa. skibsmatrikelen og medtar
saaledes alle registrerte fartøier (seilfartøier
over 50 og damp- og motorfartøier over
25 br. reg.ton). Av hensyn til
sammenligningen med fremmede land som dels
bruker brutto- og dels nettotonnagen
som maaleenhet, opfører det i sine
hovedtabeller saavel brutto- som
nettotonnagen, men benytter ellers
konsekvent bruttomaalene.
Og Det statistiske Centralbureau
benytter endelig i de senere aar
Sjøfarts-kontorets opgave, men foretar et
fradrag for indsjøskibe, isbrytere og
bjerg-ningsfartøier, og regner desuten overalt
med nettotonnagen.
Dette forklarer uoverensstemmelserne,
der som det sees er temmelig
betydelige hvad antallet av skibe angaar, men
mindre væsentlige for tonnagens
vedkommende.
Hvad begrænsningen angaar saa er
det nærmest en smagsak hvor langt
ned man skal gaa. Til den
handelsflaate som kommer i betragtning hvor
talen er om utenriks skibsfart, kan
fartøier av under 100 tons drægtighet
ganske vist knapt henregnes, likesom
indsjøskibene staar helt utenfor. Men
paa den anden side er det nødvendig
at den offentlige statistik
korresponderer med lovgivningen og av skibe
saaledes medregner hvad der er
offentlig registrert, likesom
jordbruksstati-stikken de matrikulerte bruk, og
industristatistikken de bedrifter som
omfattes av haandverks- og fabriklovene.
Og med hensyn til maaleenheten er
vi stillet i den vanskelighet at de
andre sjøfartsland regner med hver sin.
England holder konservativt paa
nettotonnagen, mens Tyskland, Amerika og
Japan er gaat over til bruttotonnagen,
som ogsaa synes at være det mest
rationelle beregningsgrundlag. For
lasteskibene vilde ganske vist d.w.-tonnagen
være det mest praktiske, men er
uanvendelig paa passagerskibe.
Men hvilken maaleenhet man end
benytter, saa bør den ihvertfald inden
det enkelte land være ensartet; at blande
bruttoton (for damp) og nettoton (for
seil) sammen i én opgave, er selvfølgelig
statistisk set ganske uholdbart.
Man lægger merke til den
betydelige tidsforskjel mellem de tre
publikationer. Men naar dette av og til har
fremkaldt nedsættende eller endog
harcellerende domme i enkelte aviser
over de offentlige kontorer som er
senest ute med sine opgaver, saa er det
neppe vel begrundet. Naar opgaven
over handelsflaatens størrelse ikke
fremkommer paa tryk tidligere, skriver dette
sig jo helt enkelt fra at den maa ligge
og vente til meget andet stof som skal
ind i de samme publikationer er
indsamlet og bearbeidet; og hvor meget
end utgifterne til administrationen
stiger, saa er forholdet visselig ikke
desto-mindre i virkeligheten det at de aller
fleste regjeringskontorer er
utilstrækkelig utstyrt med arbeidshjælp.
Arbeidet vokser ved alle de nye love
hurtigere end personalet samtidig økes.
Naar Veritas’ opgave over
handelsflaatens størrelse ved aarsskiftet
allerede kan foreligge nogen faa dage ut
i januar, saa sier det sig forøvrig selv
at den ikke kan være fuldstændig eller
nøiagtig, men at utarbeidelsen maa
være avsluttet en stund før aarets
utgang, og før dets slutresultat følgelig
kan være kjendt. Veritas har vel
desuten neppe selvstændig materiale at
bygge paa for alle de skibes
vedkommende som enten ikke er klassificert
eller har klasse i utenlandske selskaper.
I den senere tid har forøvrig ogsaa
Sjøfartskontoret — og de to sidste aar
Utenriksdepartementet, hvortil
skibsregistreringen nu er henlagt —
allerede i de første dage av januar
regelmæssig utsendt en foreløbig (men ogsaa
kun som foreløbig uttrykkelig betegnet)
opgave for det forløpne aar og
stillingen ved aarsskiftet, saa forsaavidt er
vedkommende offentlige kontor likesaa
à jour med sit arbeide som det private.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
