Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 15. 9 april 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 15 1915
i gjennemsnit er fundet + 7 cm., naar
utgangshøiden forutsættes feilfri. Denne
store nøiagtighet skyldes væsentlig de
korte observationsavstander og de gode
instrumenter.
Trianguleringen var basert paa 1ste
ordens siden Nystølfjeld—Skillinghovde,
hvilken side tilhører det i 1906—07
observerte Buskerudnet.
Det trigonometriske oversigtskart viser
anlægget av 1ste og 2den ordens
trianguleringen.
Angaaende beregningen kan merkes
følgende detaljer:
Ved omsætningen av geografiske
koordinater til retvinklede konforme blev
benyttet professor dr. L. Krügers formler
efter hans verk »Konforme Abbildung
des Erdellipsoids in der Ebene« utgit 1912.
Efter koordinatutjevningen er beregnet
midiere feil for punkternes koordinater.
For samtlige punkter er i gjennemsnit
fundet:
[-Trianguleringens-]
{+Triangu- leringens+} orden Antal punkter Midiere feil i cm. Radius
X Y
2 7 ± 8.0 ± 6.0 + 10.0
3 21 ± 5-5 ± 5-2 + 7.6
I Buskerudnettet blev efter
netutjev-ningen beregnet en midiere retningsfeil
+ l".l.
*
Koordinaterne er henført til
Opmaa-lingens meridian stripesystem, som tid-
Fig. a.
For samtlige 1ste, 2den og 3dje ordens
punkter, 32 ialt, er anvendt
koordinat-utjevning efter mindste kvadraters metode,
mens utjevning ikke er anvendt ved
beregning av 4de ordens punkterne, 29 ialt,
som forøvrig kun er bestemt ved
tilsigt-ning. Til og med beregning av 2den
ordens punkter er jordens sfæroidiske
form tat i betragtning. 3dje og 4de
ordens punkterne er plant beregnet.
Ved beregningen er anvendt formler
fra den prøissiske
Vermessungsanwei-sung IX, F. G. Gauss og H. V. Nyholm.
Den opnaadde nøiagtighet maa siges
at være fuldt tilfredsstillende, særlig naar
erindres at den geodætiske avdeling kun
hadde en sommer til arbeidets utførelse
og saaledes ikke hadde nogen anledning
til at foreta supplerende observationer.
Ved bestemmelsen av de 2 første
ordens punkter anvendtes den ved
Opmaa-lingen nu almindelig brukte metode,
general Schreibers vinkelmaalinger i alle
kombinationer. Den midiere feil paa
vegtsenheten, den stationsutjevnede
retning, er fundet lik + 1.4". Punkterne
blev koordinatutjevnet under ett og efter
utjevningen er fundet en midiere feil +
0.9". Hertil svarer en sandsynlig
usikkerhet i et punkts beliggenhet paa 9 cm.
ligere er beskrevet i Teknisk Ukeblad.
Landbruksdepartementet bestemte nemlig
i november 1913 at Opmaalingens
meri-dianstripesystem skulde anvendes ved
den økonomiske opmaaling; og grunden
hertil var vel nærmest at Norges
geografiske kommission i juni 1913 enstemmig
hadde sluttet sig til systemet.
I tilslutning til ovenstaaende kan
nævnes at beregningen av landstrianguleringen
i store træk fremtidig vil falde saaledes:
For 1ste ordens hovedtrianguleringen
som hittil netutjevning med efterfølgende
beregning av geografiske koordinater.
Efter behovet vil omsætning til konforme
retvinklede (Gaussiske) finde sted.
1ste ordens mellemtrianguleringen vil
fremtidig som regel bli koordinatutjevnet,
naar ikke særlige omstændigheter gjør
netutjevning mere fordelagtig.
Av hensyn til den topografiske maaling
vil de retvinklede koordinater som regel
bli omsat til geografiske.
Den videre triangulering vil nemlig
falde forskjellig eftersom økonomisk
maaling eller kun topografisk kartlægning
skal finde sted.
Hvor økonomisk opmaaling skal foregaa,
vil ialfald baade 2den og 3dje ordens
trianguleringen bli koordinatutjevnet.
4de ordens trianguleringen vil foreløbig
ikke bli utjevnet; men for punkterne vil
bli regnet retvinklede koordinater.
Hvor kun topografisk kartlægning eller
sjømaaling skal foregaa, vil triangulering
av lavere orden fremdeles bli utført efter
de principper som har utviklet sig ved
Opmaalingen. Utjevning vil ikke bli
anvendt ved beregningen og kun
geografiske koordinater vil som regel bli
beregnet.
Ved maalinger i større maalestok
(1 : 25 000 og derover) vil dog plane
retvinklede konforme koordinater bli
beregnet, da dette er enklere og billigere og
nøiagtig nok. Koordinaterne vil bli
henført til Opmaalingens
meridianstripe-system, idet den fornødne tilknytning vil
ske ved at 1ste ordens punkternes
geografiske koordinater ansættes til retvinklede
konforme, henført til vedkommende akse.
*
Til slutning kan merkes at den
geodætiske avdeling har under bearbeidelse
regler for trianguleringens beregning og
at det er hensigten at la de nævnte
regler med tilhørende tabeller trykke, saa
de biir let tilgjængelige for
offentligheten.
Tvetydige Manipulationer i utenlandsk saakaldt Verktøistaal.
Under ovenstaaende overskrift leverer
ingeniør Axel Wahlberg ved
Jernkontoret i Stockholm i Teknisk
Tidskrift, hefte 8 for iaar, en del eksempler
paa den svindel som i en aarrække har
været drevet med saakaldt verktøistaal.
Da lignende svindelhistorier ikke er
ukjendte hos os og da disse staalsvindleres
frem gangs maate synes at være den
samme her som i Sverige, kan det ha
sin interesse at referere en del av nævnte
artikel.
Først gjengives en artikel fra
Skogs-vårdsföreningens tidsskrift om forsøk som
har været utført efter Kungl,
Domän-styrelsens anmodning med
metallegeringer som styrelsen har indkjøpt dels
fra ingeniør Henri Franck, Paris og dels
fra Steel Union Society May & Co , Basel.
Staalet har været prøvet som eggstaal
for økser o. 1., til kulturredskaper, til
bergbor m. v. og har i alle tilfælder vist
sig ganske ubrukbart.
Med hensyn til maaten hvorpaa kjøpet
av dette staal kom istand, oplyses efter
meddelelse fra chefen for Domänstyrelsen
at generaldirektøren i sin tid fik
personlig besøk av en hr. Henri Franck fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0216.html
