Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 9 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 april 1915
TEKNISK UKEBLAD
205
Paris, som tilbød specialstaal av langt
bedre kvalitet end noget som
fremstilledes i Sverige. Særskilt fremholdt
hr. Franck at det egnede sig til
staal-sætning av skogsverktøi, en
omstændig-het som vakte særlig interesse da man
ved skogsarbeide i avsidesliggende trakter
har bruk for et staal som holder eggen
skarp uten altfor tætte slipninger.
Der blev derfor bestilt 6 stænger av
dette staal, hver stang veiende 6 à 7 kg.
Imidlertid levertes der 216 kg. av staalet
og efter en pris av 3,80 frc. pr. kg.
altsaa tilsammen for 820 frc. Staalet levertes
i følgende dimensioner: 20 og 25 mm.
rundstaal, 25 og 50 mm. firkantstaal og
60 X 30 mm. platestaal. Disse
dimensioner til staalsætning av skogsverktøi!
Samtidig indkjøptes en mindre prøve
av et staal benævnt »schweissstahl« og
der levertes ikke mindre end 130 kg.
Begge staalsorter blev prøvet med det
resultat som foran er angit.
Hr. Wahlberg har latt staalene
analysere og de viser sig at indeholde det
ene 0,25%, det andet 0,36% kulstof
samt henholdsvis 0,67 % og 0,60 %
mangan, 0,04% og 0,045% svovl, 0,058%
og 0,062% fosfor samt 0,020% kisel.
Av krom, wolfram, nikkel, molybden,
titan eller vanadin fandtes der ikke
spor. Det leverte staal var altsaa
almindelig basiskt Thomas jern og værd
ca. 12 øre pr. kg.
Den samme Henri Franck har ogsaa
besøkt Fangvårdsstyrelsen og tilbudt
overdirektøren et fransk verktøistaal
som skulde være av ualmindelig god
kvalitet og mangedobbelt holdbarere
end almindelig staal. Staalet skulde
særlig egne sig for stenbor og
stenhugger-verktøi med sterk og skarp kant.
Franck opgav at han var blit
fra-stjaalet sin overfrak med iliggende
anbefalinger, saaat han ikke kunde
forevise saadanne. Han henviste til sine
trykte blanketter som angav at Franck
var leverandør til ministerier, store
administrationer etc.
For at prøve om et staal av den
angivne udmerkede beskaffenhet skulde
vise sig fordelagtig ved det stenhuggeri
som tvangsarbeidsanstalten paa Svartsjö
driver, avtalte overdirektøren mundtlig
med hr. Franck et kjøp av et mindre
forsøksparti av staalet. Franck anmodet
om at faa sende staalet direkte til
direktøren for anstalten paa Svartsjo hvilket
indvilgedes. Franck skrev derpaa ut en
bestillingsseddel, som blev opsat saaledes
at staalmængden angaves med maal og
ikke med vegt, mens prisen 3,80 frc.
blev angit pr. kg. I tiltro til at
bestillingssedlen, hvis angivelser vanskelig kunde
kontrolleres uten fagkundskap, stemte
med det mundtlig avtalte og at det
dreiet sig om en bestilling paa et par
hundrede kroner, blev bestillingssedlen
undertegnet.
Uten at styrelsen blev underrettet
avsendtes fra Köln et parti jern som
ankom til Svartsjö. Partiet bestod av
12 stænger fladt jern veiende 298 kg. og
12 stænger rundtjern veiende 223 kg.
Da direktøren paa Svartsjö fandt
partiet betydelig større end han hadde
ventet og da staalet saa ut til at være
mindreværdig, negtet han at motta det
og underrettet overdirektøren som straks
skrev til Franck og protesterte mot
størrelsen av partiet og nævnte ogsaa
tvilen om kvaliteten. Franck svarte
med hensyn til partiets størrelse ved at
henvise til bestillingssedlen, men ytret
sig ikke om kvaliteten. Efter en del
korrespondanse blev nu staalet prøvet
av Bolinders mek. verksted, hvor man
fandt at det var ubrukbart som
verktøistaal, ikke tok hærdsel og syntes at
være almindelig jern.
Derefter blev staalet undersøkt av
Kgl. tekn. Högskolans
materialprofnings-anstalt, hvorved det viste sig at være
et tarvelig Thomas jern med en
kulge-halt paa 0.24%.
Kgl. Fangvårdsstyrelsen negtet nu at
motta jernet og saken kom for Stockholm
Rådstuf vurätt hvor styrelsen frikjendtes
og Franck idømtes sakens omkostninger.
Franck har nu appellert saken til høieste
ret; men han vil utvilsomt maatte tape den.
At denne svindel i verktøistaal drives
i forholdsvis stor stil ogsaa i land
utenfor Skandinavien vil forstaaes derav at
det kjendte tidsskrift »Ironmonger« har
optat en kraftig kamp mot disse
svindlere og offentliggjort en række typiske
tilfælder for derved at varsko alle ikke
fagmænd paa staalomraadet, saaat de
tar sig ivare naar de faar besøk av
saadanne herrer.
I sit nr. av 30. mai 1914 offentliggjør
»Ironmonger« en liste over firmaer som
pleier at drive denne trafik. Da listen
kan ha sin interesse ogsaa her i Norge
gjengir vi den her efter artiklen i
Tekn. Tidskrift:
Bloch & Cie Industrie Alsacienne
d’Outillage, Mulhouse, Alsace.
Electra Steel Co., 34 Queen Street,
London E. C.
»Electron« Société Continentale de
Matriels à Usines 51 bis, Rue
Con-dorcet, Paris.
Cie Générale des Produits
Metallur-giques de France (C. Bloch & Freres),
27 Rue Bleue, Paris.
Industrie Technique pour Produits
de Metallurgic, Geneva Switzerland.
Kataron Proces Society (European
Branch) 99 Rue Lafayette, Paris.
Gustave Meyer & Co, Rue St. Vincent
de Paul, Paris.
Mining Industri, Basel Switzerland.
Le Mottramite 63 bis, Rue de la
Vic-toire, Paris (Huppert Freres &
Bémant).
Picard Freres Winzenheim, Alsace.
Henri Picard & Sons (Lim) Colmar
Alsace.
Captain R. Picquart, 18 Boulevard du
Nord, Paris.
Société Metallurgique »Eureka«,
Brus-sels.
Standard Metal Co (Lim) Colmar,
Alsace (Léon and Réné Picard).
Compagnie Le Stellorite, 60 Rue de la
Victoire, Paris.
Swedish Iron & Steel Co, 119
Boulevard du Nord. Brussels.
Unital Metal Co, 27 Rue Bleue, Paris.
Vulcan Metal Co (Lim) (Vulkan
Metal-gesellschaft).
Strassburg Alsace (Marcel Max
Schwartz, Manager).
André Weill, 8 Rue François Millet,
Paris.
Baron de Weill, or de Weille, Paris.
Welceman Company, Paris.
Tilslut opfordrer »Ironmonger« sine
læsere til at gi redaktionen meddelelse
om alle lignende tilfælder saa at
tidsskriftet kan publisere dem.
En lignende fremgangsmaate kan
ogsaa her i landet i visse tilfælder være
heldig. Redaktionen vil derfor være
taknemlig for meddelelser om lignende
her i landet indtrufne affærer.
Ingeniørlønninger.
Vi har tidligere nævnt at veidirektøren
i sin budgetfremstilling har foreslaat
nogen lønsforbedring for endel ingeniører
ved veidirektørkontoret, bl. a. fordi disse
ingeniører synes at være uheldigere
stillet end funktionærerne i andre tekniske
administrationer.
Vi nævnte ogsaa at Stortingets
vei-komite hadde optat veidirektørens forslag
om lønsforbedring for den ene
avdelingsingeniør — som indstilles til en
gagefor-høielse av kr. 900 —, mens komiteen
formentlig av budgetmæssige hensyn ikke
finder grund til at media den
lønsforbedring som veidirektøren har foreslaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
