Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 15. 9 april 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 15 1915
mandskaps nærmere bestemmelse, saafremt han
ikke tidligere har hat ansættelse ved brandvæsen,
og forpligtes til, om saa av bystyret maatte bli
bestemt, at gjøre indskud i kommunal eller offentlig
pensionskasse.
Ansøkere med eksamen fra underofficersskole
ved ingeniørvaabenet eller lignende utdannelse vil
særlig komme i betragtning.
Stillingen tiltrædes snarest mulig.
Mandal den 24. mårs 1915.
(2,90)
Det har ikke hændt paa lange tider
at der i anledning av et avertissement i
Norsk Kundgjørelsestidende er blit rettet
saa mange henvendelser (skriftlig,
mundtlig og pr. telefon) til vort blads
redaktion som nu i anledning av
stadsingeniørbestillingen i Mandal.
Saken har vakt en opsigt som
strækker sig langt utenfor ladestedets grænser.
Vi har imidlertid tidligere uttalt vor
mening om dette spørsmaal og kan
derfor nu indskrænke os til at gi ordet til
et par av indsenderne, av hvis artikler
vi hitsætter følgende avsnit:
1.
Staar vor ingeniørstand virkelig
magtesløs her? Kan ikke
Arbeidsdepartementet gjennem amtmanden stanse
god-kjendelsen av ansættelse av brandchef?
Et saadant sammensurium av
gjøremaal som her bestemt er dog utenfor
alle land. Og de ansøkere som er sagt
særlig at ville komme i betragtning,
savner da ethvert grundlag for at beklæde
en ingeniørstilling.
*
Med det samme jeg ber om plads for
ovenstaaende, hr. redaktør, faar jeg lov
til at bringe paa bane et andet punkt
ved titelen stadsingeniør. Skulde det
ikke snart være paa tide at bli kvit dette
ord »stad« i vort sprogbrok. Der tales
da hos os aldrig længere om stad, men
by, vi har intet stadsstyre, men bystyre
o. s. v. Derfor bør heller ikke
stadsingeniør eller stadskonduktør høre hjemme i
norsk sprogbruk.
La os faa titlerne som de bør være:
byingeniør og bykonduktør.
Jeg tør haabe paa, at ogsaa hvad denne
side av titulationen angaar, den ærede
redaktion vil yde sin velvillige bistand
ved en henstilling til de kommunale
myndigheter.
Kongsberg, 3dje april 1915.
G. Rasch Halvorsen.
II.
Hr. redaktør.
Tillat mig at gi de norske ingeniører
et gammelt, hverdagslig raad: Gaa hjem
og læg Dere, ti ingen av Dere faar denne
bit i Mandal. Dere er jo ikke
underofficerer, men bare ingeniører og faar
derfor klare Dere paa andre kanter.
Heldigvis er verden stor og Mandal blot
skriden være mulig at faa has paa
misbruken. Som i Tekn. Ukebl. nr. 6 nævnt
kunde titlen ende paa mester eller
stillingen hete inspektør.
Paa sjøen har man den træffende
betegnelse »Altmuligmand«, paa land vilde
»Pot & Pande« træffe blinken; men jeg
synes rigtignok at i sproglig henseende
støter det øret. Der er imidlertid meget
at vælge mellem.
Hvorom al ting er: Slendrianen med
stadsingeniør titlen maa der nu sættes en
stopper for.
1.
Bidrag til Beregning av Strækspændingen i Jernbeton-Bjelker.
Av overlærer, ingeniør Ejnar Bjørnstad.
et punkt i samme, om den end er den
sydligste by i landet og saaledes
nærmest den store europæiske civilisation.
Men »Gu’ bær’ os«, det biir en varm
job naar den ansættendes stadsingeniør
kommer ansættende og skal være baade
her og der og straalemester tillike, paa
en og samme dag kanske slite i det som
stadsingeniør, brandchef, stadskonduktør
og politibetjent. Vel, dem om det, det
var over titlen jeg særlig vilde klage
bitterlig.
Det burde da paa sæt og vis f. eks.
ved Den norske ingeniørforenings ind-
Ved den almindelige beregning av
jernbeton-bjelker sættes betonens
stræk-spændiug ut av betragtning, fordi
stræk-fastheten vil overskrides saa der opstaar
revner i betonen paa stræksiden. Disse
revner som er ganske fine og knapt
synlig for det blotte øie, har ingen
betydning for bjelkens bæreevne da
jern-armeringen optar strækspændingen. Kun
i saadanne tilfælder hvor konstruktionen
utsættes for paavirkning av syrer, gaser
og lignende som gjennem revnerne kan
trænge ind til jernarmeringen og angripe
denne, er det av vigtighet at undersøke
stræk&pændingen i betonen.
For at forebygge revner maa det da
ved beregning eftervises at
strækspændingen ikke overskrider strækfastheten.
Betonens strækfasthet kan undersøkes
paa to maater, enten ved at belaste en
betonstav med en aksial strækkraft eller
ved at belaste den paa bøining.
Ved bøieprøven vil strækfastheten vise
sig at være betydelig høiere end ved
strækprøven, naar bøiningsspændingen
beregnes efter Navier’s almindelige
bøi-ningsformel:
M M. x
ff — — =––––
W J
Dette beror paa at denne formel
for-utsætter proportionalitet mellem utvidelse
og spænding eller at Hook|s^lov
ff
ogsaa er gyldig for beton. Men
elasticitetsmodulen E for beton er meget
variabel og kun nogenlunde konstant for
ganske smaa spændinger.
Utvidelsen g biir derfor ikke direkte
proportional med spændingen ff, men
ogsaa avhængig av den variable
elasticitetsmodul.
I. Beregning av den rektangulære bjelke
uten armering.
Avsættes utvidelsen som ordinat og
den tilsvarende spænding som absisse i
et retvinklet aksesystem X Y, saa vil
spændingsdiagrammet, beregnet efter den
almindelig bøiningsformel, begrænses av
en ret linje A B (fig. 1), mens den i
virkeligheten vil begrænses av en krum
linje Ar B{ (fig. 2) naar den variable
elasticitetsmodul tages i betragtning.
Spændingskurven 0 A1 paa tryksiden
vil dog bli meget svagt krummet og
nærme sig en ret linje naar ff0 holder sig
indenfor den tilladelige grænse for
trykspændingen (cr0 = 40 kg/cm2).
Spændingskurven 0 B} paa stræksiden
falder derimot nærmest sammen med en
bikvadratisk parabel, hvis ligning med
hensyn til akserne Xl og lyder:
4
“ GU (T^^ W
Vi kan nu nøiagtig nok anta at
spændingen paa tryksiden fordeler sig efter
en ret linje O A^ som tangerer
parabelkurven i punkt O (fig. 3).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0220.html
