Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 16 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 april 1915
TEKNISK UKEBLAD
215
forslag som Schirmer i 1851 sendte ind
til Kirkedepartementet og hvori han
meget kraftig tok tilorde for at kirken
skulde gjenreises og føres tilbake til sin
gamle form. Han sier der blandt andet
følgende:
»Mens nationen gjenopretter sin tapte
velstand og selvstændighet og bygger
hus for sine nye institutioner, skulde
den da ikke ogsaa gjenreise det gudshus,
hvor dens kjæreste, skjønneste og
stolteste minder bor. Skulde den ikke ved
at gjenreise dette enestaaende
mindes-merke om en stor og herlig fortid,
forbinde denne fortid med vor tid, idet den
slutter sig til den, og ved at frede om
dens efterlatte minder, ta dens
forjættelser i arv. Skulde det ikke være
uværdig at la dette stolte fortidsminde, hvor
nationens skjæbne fra de fjerneste tider
har avspeilet sig, der har delt dens gode
og onde dage, dens magt og dens forfald,
nu i nationens gjenvundne velmagt bli
liggende i ruiner og derved bære
vidnesbyrd om, at der ingen trivsel er i dens
stræben efter at gjenopbygge hvad svundne
aarhundreder har nedbrutt.«
Dette hans utførlige forslag indeholdt
ogsaa et overslag over hvor meget dette
arbeide vilde komme paa og hvorledes
det skulde lægges an. Det skulde drives
gjennem en længere aarrække. Imidlertid
var det først i 1869 at
restaureringsarbeidet kom igang. Da arbeidet først
Schirmer et par aar væsentlig med
istandsættelse av kapitelhuset, sakristiet,
og vel delvis ogsaa noget av oktogonen.
Det blev imidlertid ikke ham som skulde
gjennemføre det meste av dette arbeide,
det blev arkitekt Christie, som i 1871
blev ansat som leder av arbeidet og blev
ved domkirken til 1906, til sin dødsdag.
Det første man tok fat paa var at
reparere oktogonen. Det var jo det enkleste,
forsaavidt som næsten alt det
middelalderlige arbeide var intakt; der trængtes
Fig. 4. Længdesnit av skibet, efter arkitekt Christie.
Fig. 5. Det indre av skibet før istandsættelsen.
ikke andet end en simpel istandsættelse
som jo i og for sig kunde være meget
vanskelig, da det jo var noksaa skrøpelig
meget av det. Oktogonen blev fuldført i
1877.
Det næste man gik igang med var at
sætte tverskibet istand. Taarnføtterne
blev utført i 1876—78, og saa begyndte
den omfattende istandsættelse av koret,
som var et meget vanskelig arbeide og
som under Christies ledelse er utført paa
en mønstergyldig maate. Man maa
erindre at av al arkitektur indvendig,
arkader, triforium, klerestorium og hvælv,
var næsten ingenting igjen. Det som
fandtes var indkapslet i disse tykke
senere murer, og disse vægger heldet
meget sterkt utad; det hele var
temmelig faldefærdig. Det lykkedes Christie
at rekonstruere og føre sammen alt
dette, slik at koret saadan som det nu
staar, i alt væsentlig har samme form
som det hadde i middelalderen. Dette
arbeide var færdig i 1890. Saa tok man
fat paa centraltaarnet, og det blev
opbygget i aarene 1887—1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
