Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 16 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 16 1916
Fig. 2. Interiør av koret før restaureringen.
skrumpet ind og forringedes, levet
fra-sagnene om dens gamle storhet og
herlighet videre i folkets forestillinger. Der
er mange vidnesbyrd om hvorledes
domkirkens storhet i middelalderen stadig
beskjæftiget folkets fantasi, baade hos
læg og lærd. Jeg skal faa lov til at citere
hvad Absalon Pederssøn skriver i 1567 i
sin Norgesbeskrivelse : »Hvilken Menniske
er den, som haver seet Trondhjems
Domkirke ok ikke forundret sig paa hennis
Storhet, Grundvoll, herlige ok underlige
Bygning, paa de merkelige lange, smale
ok adskillige polerede Steners Maiestet?«
— »Ja saa tit ok ofte som mand gaar
til ok beskuer den herlige og stadselige
Bygning, da faar man altid se noget nyt
ok selsomt, som mand haver ikke aktit
tilforne, saa at den Kirke kaliis Rigens
Krone, Blomster ok Ornament.«
I et klagedigt fra 1714 heter det bl. a.
om domkirken, idet forfatteren beklager
sig overordentlig over dens sørgelige
tilstand :
»Hver skue din Meen,
om hånd ey er Steen,
hans Øyne maa flyde i Vandet.«
Det var først efter midten av det 18de
aarhundrede at domkirken begyndte at
interessere videnskapsmændene og blev
gjort til gjenstand for videnskabelig
behandling. Det første arbeide i saa
henseende er rektor Gerhard Schønnings
beskrivelse av domkirken som utkom i
1762, et meget omfattende verk paa
næsten 500 sider, som
naturligvis ikke nu
længer har noget stort
værd som arkæologisk
undersøkelse av
domkirken, men som
allikevel byr paa
overordentlig meget av interesse.
Der er i det hele nok
av vidnesbyrd om at
kirken ogsaa i
forfaldstiden har formaadd at
øve en egen magt over
sindene.
* *
I grundloven av 1814
blev det bestemt at
Trondhjems domkirke
skulde benyttes som
kroningskirke. Det blev
da magtpaaliggende for
rikets styrelse at søke
kirken sat i en
sømmelig stand, saa den kunde
danne en værdig
skueplads for disse
høi-tideligheter. De første
istandsættelsesplaner
som fremkom tok
imidlertid bare sigte paa det
mere praktiske maal at
sætte den i nogenlunde
brukbar stand som
kroningskirke. Man fandt
naturligvis ikke dengang
at man hadde raad til at
ta fat paa de omfattende
arbeider som var forbundet med at føre
domkirken helt eller delvis tilbake til
dens gamle skikkelse. Det var først
henimot midten) av aarhundredet at den
Fig. 3. Koret og sakristiet istandsat, hovedtaarnet i arbeide (1891).
tanke vokste sig stork inden den norske
almenhet at kirken maatte gjenreises,
befriet for det vansirende lapverk fra senere
tider. »Dronningen blandt vore minder«
maatte reises igjen »som en bauta for
Norges gamle frihet og selvstændighet«.
Vore høvdinger i den tiden, Wergeland,
Welhaven, Andreas Munch, synger dens
pris og ivrer for dens værdige
istandsættelse. Den almindelige europæiske
bevægelse i romantikens tidsalder for at
gjenreise bygverker fra fortiden hadde
da ogsaa naadd Norge.
Den første arkitekt som beskjæftiget
sig med domkirken var H. E. Schirmer,
som kom herop i 1838. Han var sendt
herop efter professor J. C. Dahis initiativ
og arbeidet med indredningen av slottet;
men han blev ogsaa meget snart engagert
til at undersøke Trondhjems domkirke.
Det gjorde han, og han fremla allerede
i 1838 en plan som imidlertid ikke var
synderlig overveiet, og som derfor blev
frafaldt. Senere kom han til at arbeide
med den sak gjennem en menneskealder.
Han fremla gang paa gang planer og
overslag og utgav i 1850-aarene sammen
med P. A. Munch det store verk om
domkirken paa offentlig bekostning, et
stort plancheverk med tekst av Munch.
I dette verk utredet Munch for første
gang domkirkebygningens historie, og
meget av det som Munch der har levert
har sit værd den dag idag selv om ogsaa
meget av det senere er blit berigtiget.
Schirmer kom ikke til at utrette meget
positivt ved domkirken, han kom ikke
til at arbeide med dens istandsættelse.
Men det bør erindres at han gjennem
lang tid var den bevægende kraft i dette,
at man skulde reise domkirken igjen.
Det er nylig utkommet i trykken det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
