Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 17. 23 april 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 17 . 1915
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold I Norges vandkraft og dets vandkraftsindustri. Vor skibsfartsstatistik. En vigtig reguleringssak i Bergen. Sekretærstillingen i N. I. F.
Undergrundstunnellen og dræneringen. Mindre meddelelser. Foreningsefterretninger. Notiser. Rettelse.
Norges Vandkraft og dets Vandkraftsindustri.
Foredrag av direktør, ingeniør C. W. Eger i N. I. F. Kristiania avdeling den 12te mårs 1915.
Indledning.
Naar jeg — paa opfordring om at
holde foredrag — har valgt et tema
som det foreliggende, saa kan mange
kanske finde at det er et noksaa
forterpet tema og desuten kanske enkelte
mene at det har litt liten aktuel
interesse for tiden — nu da alting paa
det omraade ligger nede og alle
ut-sigter ser noksaa mørke ut.
Der er kommet en pludselig stans i
praktisk talt alt arbeide i retning av
utnyttelsen av vore vandfald. Vi har
altsaa for tiden en stille periode paa
dette omraade. Men netop av den
grund finder jeg at det kan være
nyttig og rigtig at benytte anledningen til
at ta et overblik over
vandfaldsindLi-strien. Netop fordi vi ikke staar oppe
i nogen aktuelle spørsmaal med hensyn
til vandfaldsutnyttelse, kan man saa
meget lettere — lidenskapsløst — skape
sig et billede av det hele.
Min mening var at forsøke at vise
dette billede av situationen, vise tilbake
paa hvad som er gjort og peke paa
hvad der kan ventes av muligheter.
Der er al grund til for saavel
private som offentlige at søke lærdom og
erfaring i den hittidige utvikling og
søke at berigtige de eventuelle feil og
mangler som kan ha klæbet ved
utviklingen hidindtil, for derved at bringe
denne for landet saa overordentlig
vigtige sak ind i rationelle, levedygtige og
sunde spor.
*
I. Landets samlede Vandkraft.
Jeg vil da begynde med at gi en
oversigt over landets vandkraft.
Norges samlede vandkraft er anslaat
høist forskjellig. Forholdene her i
landet er nemlig saadanne at det ikke lar
sig gjøre at opsætte ordentlige
beregninger herom.
Imidlertid har det liten praktisk
betydning for tiden at diskutere om der
findes 6, 8 eller 10 miil. HK i landets
samlede vandfald. Hvilket tal man end
vælger, saa er der i alle fald saa enorme
mængder at det vil kunne tilfredsstille
et land som Norge i en uoverskuelig
fremtid. Jeg kan ikke undlate at gjøre
den sidebemerkning, at man ikke maa
la disse store tal stige sig til hodet.
Dette synes nemlig desværre at være
skedd i høi grad hos mange her i
landet. Der regnes ut saa og saa
mange mili. HK i vore vandfald og
likeledes en værdi eller
indbringelsesværdi som det kaldes pr. HK, og man
regner sig til en uhyre kapital som
landet sitter med.
Mange formelig beruser sig i disse
ubegripelig enorme tal; og der danner
sig paa basis herav aldeles misvisende
begreper om de faktiske forhold.
Der kunde trænges adskillig koldt
vand i blodet.
Det burde forstaaes meget mere end
det gjøres at vandfaldenes værdi
hertillands i en uoverskuelig fremtid vil
være helt avhængig av at vi først og
fremst form aar at løse en række andre
spørsmaal i forbindelse med vandfaldene.
*
(Foredragsholderen viste her et kart
hvorpaa var angit praktisk talt alle
kjendte vigtigere vandfald. — Kartet
egner sig imidlertid ikke til indtagelse
i Tekn. Ukebl.).
Der er paa dette kart ikke medtat
en del vandfald langt inde i landet.
Jeg har nemlig villet gi en oversigt
over den vandkraft som kan ha
interesse for vandfaldsindustri i noget
større stil. Naar jeg her idag omtaler
vandfaldsindustri, saa medregner jeg
ikke herunder de mindre vandfald som
eventuelt kommer til anvendelse til
kommunale belysningsanlæg eller til
gaardsbruk etc.
Likeledes har jeg kun medtat
vandfald som rationelt lar sig utnytte. Der
findes jo rindende vand mangesteds
som paa grund av specielle forhold
eller avsides beliggenhet praktisk talt
ikke har og som heller ikke i en
overskuelig fremtid vil faa interesse. Disse
har jeg utelatt.
Kartet viser at det er en utrolig
mængde større og mindre fald. Specielt
træder i forgrunden hvad de større fald
angaar, Telemarksv asdrag et og vestkysten
fra Stavanger og op til Kristiansund.
De forskjellige vandfalds størrelser
er markert gjennem cirklernes
størrelse. Desuten er det angit specielt
hvilke av vandfaldene som er helt eller
delvis utbygget, — hvor utbygning er
paabegyndt — og hvor koncession til
erhvervelse allerede er git.
Paa figuren ved siden av er angit
den samlede vandkraft samt den
samlede utbyggede kraft til industrielle
bedrifter og endvidere den samlede
koncederte kraft.
Naar man ser denne masse vandfald
— denne enorme kraftmængde — og
samtidig den hittidige utnyttelse, saa
vil det uvilkaarlig slaa en: her er
overflod paa kraft og endnu en forholdsvis
svært liten utnyttelse av den. Jeg
kommer imidlertid tilbake hertil senere.
*
II. Utbygningsomkostninger for
Vandkraften.
Jeg vil saa gi en oversigt over
kraftens kostende her i landet. Det er jo
i og for sig et særdeles vigtig punkt
for utnyttelsesmuligheterne for
vandkraften. Men som snart sagt ethvert
barn vet, er vandkraften her i Norge
billig — europæisk set sogar særdeles
billig og forsaavidt er den sak klar;
Teknisk Ukeblad — 17
Utkommer hver fredag.
Koster kr. IO.00 indenlands
og kr. I6.00 utenlands.
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Akersgaten 7. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0241.html
