Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 17. 23 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 17 1915
men da begreperne paa dette omraade
vistnok er noksaa uklare, hai’ jeg gjort
en sammenstilling av
utbygningsomkost-ningerne for de større kj endte
utbyg-gede vandkraftsanlæg her i landet samt
en sammenstilling av ca. 40—50
projekterte utbygninger, som jeg i tidens
løp har hat anledning til at komme i
berøring med og for største delen
gjennemgaa beregningerne for, se fig. 1.
For at undgaa misforstaaelse skal
jeg faa gjøre opmerksom paa at i
ut-bygningsomkostninger er — foruten de
at transportmængden for raamateriale
og færdig produkt i kvælstofindustrien
efter Hydros metode er ca. 1450 kg.
pr. anv. kw-aar, mens den f. eks. i
karbidindustrien utgjør ca. 4500 kg.,
og i elektrisk jernsmeltning ca. 13900 kg.
pr. anv. kw-aar. Man ser straks den
uhyre forskjel og de store fortrin i
kvælstofindustrien.
Vilde man omregne al kraft ved de
utbyggede anlæg til leveranse ved sjøen,
saa vilde man finde at den billigste
utbyggede elektriske kraft ved sjøen
vandfalds vedkommende — vistnok de
absolut gunstigste vandfald i landet —
gaar ned i ca. 125—130 kr.. pr. el. HK,
men ellers ligger de fleste mellem ca.
150 og 180 kr. pr. el. HK. En del
ligger saa mellem 200 og 250 kr. pr.
el. HK.
Dette er nu en opgave over de
allerbedste samt over en del gode av de kjendte
vandfald i landet. De aller fleste
ligger med kraftstationen like ved eller i
umiddelbar nærhet av sjøen — kun
enkelte har kraftoverføring.
Fig. i, Utbygningsomkostninger for forskjellige vandkraftanlæg.
almindelige anlægsutgifter — ogsaa
medtat renter paa laan under
byggetiden samt for de større anlæg ogsaa
utgifterne til reguleringsarbeider.
Likeledes er kraften i projekterne
beregnet som høispændt eller kraft levert
ved fabrik ved sjøen. Skal man
nemlig angi en norm for kraftens kostende,
saa maa denne være levert ved sjøen.
Det er her de større industrielle
bedrifter kan anvende kraften — og som
oftest kun her.
Saavidt mig bekjendt er der kun en
eneste industriel forbruker av store
kraftmængder hvor kraftoverføring kan
konkurrere med landtransport, nemlig
kvælstofindustrien. Uten at gaa
nærmere ind paa denne sak, skal jeg til
belysning av forholdet kun faa nævne
for større bedrift er ca. 160 kr. pr.
el. HK i utbygningsomkostninger. Det
vilde da ogsaa vise sig at de meste og
de fleste større utbyggede anlægs
faktiske utbygningsomkostninger ligger
omkring kr. 230—270 pr. el. HK samt at
et par mindre ligger omkring- kr. 380—
400 pr. el. HK.
Dette er faktiske tal saaledes som de
har vist sig efter at anlæggene er blit
færdige. Der er meget at lære for
mange i de tal, og jeg vilde ønske at
de blev lagt ordentlig merke til.
Desværre finder jeg av let forstaaelige
grunde ikke at kunne angi navne paa
eller gi nærmere oplysninger om de
enkelte anlæg.
Hvad angaar de projekterte
utbygninger, saa ser man at disse for et par
Jeg kan nu tænke mig at der er
mange av de tilstedeværende og en hel
del andre ogsaa som tænker ved sig
selv — og kunde ha lyst til at
indvende : Her er beregnet galt eller ogsaa
ikke medtat de gunstigste vandfald.
Eller hvor er de vandfald som er
beregnet til rigtig lave
utbygningsomkostninger? De som omtales med 100 kr.
pr. el. HK og ofte under det? Ja, mine
herrer, hvor er de? Jeg er av den
mening at de desværre kun eksisterer i
»fantasien og paa papiret«.
Vi er her netop inde paa et forhold
som — efter min opfatning — er
kommet ind i et galt spor — og et høist
beklagelig spor.
Den som i længere tid har befattet
sig med vandfaldsindustriens utvikling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
