Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 18. 30 april 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 18 1915
Fig. 6. Kurve for vandfaldutbygningens utvikling.
denhet som ligger bak det arbeide der
er utført av den »Eyde’ske gruppe.«
En for vort land saa genial idé som
salpeterindustrien med dens enorme
kraftforbruk faar vi nok desværre ikke
givendes saa let igjen!
Der er jo endel nu kjendte processer
som trænger større kraftmængder,
saa-som aluminium-cyanamid, muligens
sink — og muligens jernsmeltning etc.
Tilsammen er de ikke Uere end at man
kan tælle dem paa fingrene.
Der vil naturligvis ogsaa opstaa nye
processer; men samtidig skal man
huske paa at der arbeides paa
tusenvis av hold paa at gjøre industrierne
saavidt mulig uavhængig av de store
billige vandkræfter.
Industrien ønsker naturligvis ikke at
være bundet til at gaa til Norge eller
andre land med billig vandkraft for
at kunne gjøre noget. At det ogsaa
vil lykkes for en stor del fremover i
tiden føler jeg mig personlig overbevist
om.
Der er desuten i den senere tid tegn
til at utenlandske industrifolk nødig
gaar til Norge og at vi derfor paa flere
omraader holder paa at bli forbigaat
— og agterutseilet.
Til gjengjæld bør vi imidlertid kunne
gjøre regning paa at faa istand en god
del mindre industrier med mindre
kraftforbruk — spredt utover langs vore
kyster.
Det er den slags industrier som vil
bli lettest at faa istand, og disse
behøver da ikke at kræve mere kapital
end at vi efterhvert kan greie at skaffe
det meste selv.
Paa den underste kurve er angit
hvilke kapitaler der vil medgaa til
utbygning av kraftanlæggene alene. Det
utgjør i de første 5-aars perioder fra
40—25 millioner kroner eller ca. 8—5
millioner kroner aarlig.
Inden aar 1985 vil der behøves ca.
275 millioner kroner.
Medtages ogsaa fabrikkernes
anlægsomkostninger regnet med en
gjennem-snitsnorm, saa kræves ialt i de første
5-aarsperioder fra 100—70 mili. kroner
pr. 5-aar, d. v. s. fra 20—14 millioner
kroner aarlig.
Totalt vilde der medgaa i løbet av
70 aar — altsaa inden 1985 — ca. 625
millioner kroner.
Det er som man ser svære summer
der skal sættes ind efterhvert, selv
med denne overmaade beskedne utvik-
ling, idet der jo efter denne kurve kun
vil være ca. 1 600 000 HK utbygget til
industrielt øiemed inden 1985.
For at skaffe et begrep om hvad en
saadan vandfaldsindustri vil bety for
landet og statskassen, har jeg opsat en
kurve over de direkte indtægter landet
vilde faa ved den omtalte
fremtids-utvikling, der altsaa maa betegnes som
overordentlig beskeden.
Til direkte indtægter henregner jeg:
Avgifter og direkte skatter.
Jeg skal begynde med avgifterne, se
fig. 7.
Avgifter pr. HK.
Jeg har opsat disse efter nugjældende
lov, idet jeg ikke hadde kunnet tænke
mig muligheten av at der vilde komme
forslag om høiere avgifter allerede nu.
Den underste kurve angir hvad der
efterhvert vil være betalt til statskassen
av vandfaldsanlæggene. Den øvre kurve
angir hvilken størrelse disse fonds vil
ha faat naar renten av pengene
tillægges.
Fig. 7. Avgifter til staten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
