Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 19. 7 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 19 1915
Den Polytekniske Forenings Prisopgaver.
Guldmedaljen tildelt ingeniørkemiker Jakob Lund, Fredrikstad.
Ifjor indsendte ingeniørkemiker Jakob
Lund til P. F. en avhandling
»Karakteristik av fettarter paa almenanalytisk
grundlag« til bedømmelse som prisopgave.
Foreningen valgte paa møte den 1ste
december f. a. efter direktionens
indstilling til bedømmelseskomite for denne
opgave dr. E. B ø d t k e r, landbrukskemiker
S. Hals og stadskemiker L. Schmelck
med dr. O. N. H eiden reich som
suppleant.
Komiteens uttalelse og avgjørelse
fore-laa i følgende skrivelse av 13de april
d. a. til direktionen:
»Ved skrivelse av Ilte december 1914
overdrog den ærede direktion
undertegnede at bedømme en av ingeniør Jakob
Lund til opnaaelse av foreningens
prisbelønning indlevert avhandling:
Karakteristik av fettarter paa almenanalytisk
grundlag.
Om dette arbeide skal man uttale
følgende :
Forfatteren har stillet sig den opgave
at finde en relation mellem de 4
almindeligst benyttede konstanter i
feltanalysen: forsæpningstal, jodtal, specifik vegt
og refraktion. Flere kemikere har allerede
gjort forsøk paa dette omraade, men kan
ikke sees at være kommet til nogen
lovmæssighet. Dette er imidlertid lykkes
hr. Lund paa grundlag av særdeles
indgaaende og samvittighetsfulde
undersøkelser, dels eksperimentelt, dels ved
bearbeidelse av allerede i litteraturen
foreliggende materiale. Han kommer i
korthet til 2 ligninger med 4 ubekjendte, av
hvilke man efter behag kan bestemme
de 2 eksperimentelt og derav beregne de
2 øvrige. Det er med andre ord
tilstrækkelig for en fettart at bestemme 2 av de
4 ovennævnte konstanter. Er dette gjort
kan de 2 øvrige beregnes. Hvilke
ud-merkede overensstemmelser der kan
op-naaes mellem eksperiment og beregning
fremgaar f. eks. av de 2 tabeller for
smørfett paa side 127 og 128.
Foruten det teoretisk set ret
interessante resultat av dette arbeide, betegner
det ogsaa en rationel forbedring i den
praktiske fettanalyse; denne vil dog først
komme til sin ret hvis forfatteren vil
offentliggjøre sine resultater i en saa
koncis og koncentrert form at den praktiske
kemiker ikke vil avskrækkes fra at
tilegne sig den. Den foreliggende avhandling
lider nemlig av en bredde i
fremstillingen som gjør den litet oversigtlig og tung
at læse. Og de indledende kapitler om
bestemmelsen av de 4 konstanter stiller
for smaa fordringer til læseren, som dog
maa forutsættes at være fagmand.
Nogen mindre misforstaaelser eller
uheldige uttryksformer forekommer,
omend sjelden. Det vilde saaledes være
ret eiendommelig om specifik vegt og
brytningsindeks i fettkemien skulde tape
karakteren av konstanter. Om hærdede
fettarter uttaler forfatteren at deres
lys-brytning er øket paa grund av
oksyda-tion; han mener aapenbart formindsket
paa grund av reduktion. Da refraktionen
indtar en væsentlig plads i avhandlingen,
hadde det kanske været ønskelig om
forfatteren mere indgaaende hadde
studert lovene for dens avhængighet av
molekylets struktur, et kapitel som er
ganske godt utredet ved Landolts og
Brühls undersøkelser.
Sluttelig vil vi bemerke at forfatteren
gjennemgaaende fører et smukt sprog som
dog nu og da skjæmmes av germanismer.
Alle indvendinger veier dog litet ved
siden av arbeidets store fortjenester, som
sikrer det varig værd for fettkemien; det
er et resultat av originale synsmaater
som prøvet og utviklet ad eksperimentel
vei har ført til opgavens heldige løsning.
Vi finder saaledes arbeidet fuldt
værdig til at belønnes med Polyteknisk
Forenings guldmedalje.«
Bedømmelseskomiteens skrivelse blev
oplæst paa P. F.s generalforsamling den
27de april d. a., hvorefter formanden
overrakte hr. Lund prismedaljen i guld.
Ingeniørkemiker Jakob Lund
er født i Vikedal i 1882 og er søn av
nu avdøde sogneprest J. M. Lund og
frue, født T h o d e. Han uteksaminertes
i 1900 som ingeniørkemiker fra Kristiania
tekniske skole, tog i 1905 eksamen
artium og i 1910 de forberedende prøver
ved universitetet.
I 1901 var hr. Lund ansat ved et
hvalfangstanlæg paa Island, 1902—06
var han assistent ved stadskemiker L.
Schmelcks laboratorium og arbeidet i
1906—07 som kemiker ved Gimle
olje-fabrikker i Sandefjord, hvorefter han fra
1907 til 1914 var ansat som kemiker
ved A/S Lilleborg Fabriker i Kristiania.
I juli 1914 gik han over til sin
nuværende stilling som kemiker ved det nye
store fetthærdningsanlæg De Nordiske
Fabriker De-No-Fa, i Fredrikstad.
Hr. Lund har i de sidste-10 aar
offentliggjort endel artikler mest av fettkemisk
art i norske og tyske tidsskrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
