Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 14 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 mai 1915
TEKNISK UKEBLAD
269
kelse. Alle undre lag har dog den fælles
egenskap at de er let gjennemtrængelige
for vand og virker saaledes formidlende
paa grundvandet og grundvandstrykket i
hele klippebassinets dypere parti. I
Kristiania har man i de sidste P/2 aar hat
god anledning til at iagtta dette, f. eks.
ved Fougstadgatens skole hvor
fundamenterne førtes ned til en dyprendes
bund. Efterhaanden som det her var
længere til fjeld (mere end 8 m.) maatte
man stadig lense dypere og dypere
liggende lag for vand. Da man hadde
naadd tilbunds i det dypeste hul (ca.
16 m.) og lenset dette, var man ogsaa
saagodtsom forskaanet for flere
vand-ulemper i de tilstøtende nye huller (paa
8—16 m.s dyp) idet dyprenden da var
tømt for vand. Det var mellem 500 og
1000 m.3 vand som paa denne maate i
en haandvending førtes bort gjennem de
(i forhold til dyprenden) smaa sjakthuller
paa nogen faa kvadratmeter.
I Pilestrædet 45 B prøvet man paa
samme maate ved sjaktgravning at komme
ned med pillarer til derværende
dyp-rendes bund (Slotsparkens dyprende).
Man maatte imidlertid opgi dette for det
dypeste huls vedkommende paa grund av
tilstrømmende vand som rev med sig
lerloms og dannet en frygtelig velling av
det hele. Det anvendte
spundvægs-arrangement var nemlig ikke hensigts
svarende. Fossilfund godtgjorde
imidlertid at man i Fougstadgaten og
Pilestrædet 45 B arbeidet i samme geologiske
lag, og lerens konsistens og
sammensætning viste sig oprindelig at være omtrent
den samme. Endskjønt man ikke kom
helt tilbunds i Slotsparkens dyprende
(ved Pilestrædet 45 B) fik man litt av en
forsmak paa hvad man kunde vente sig
dypere ned mot bunden naar vandet under
større tryk strømmet til fra alle kanter.
Det vil av det ovenstaaende fremgaa
at de undre lag i dyprenderne er sterkt
vandførende og med lethet kan formidle
vandet hen til forkastningssprækkene,
samtidig med at de over sprækkene
liggende gruslag virker filtrerende paa
lomsen. (Like over tunnelen mangler
gruslagene og tunneltaket er blit tæt).
Prof. Bjørlykke fastslaar ogsaa i sit
indlæg i T. U. nr. 43 1913 at de
lavereliggende lag i dyprendens bund er
gjennemtrængelige for vand, endskjønt den
prøve han undersøkte ikke er tat fra
dyprendens aller dypestliggende parti. —
Her er professorens egne ord: »Ja, selv
den litet lerholdige grusprøve fra bunden
i 11 m.s dyp fra Pilestrædet 45 B var
litet gjennemtrængelig for vand, idet den
ved forsøk kun viste en
vandgjennem-trængelighet av 0,9 cm.3 pr. cm.2 pr.
time gjennem en jordsøile av 10 cm.s
høide og med en 10 cm. konstant
vandhøide over jordsøilen. Dypere i
jordlagene og under større tryk er dog
naturligvis gjennemtrængeligheten noget
større.« — Naar man erindrer at lagene
i 11 m.s dyp har en bredde paa ca.
25 m. og en længde av 250 m. i
an-gjældende dyprende, vil »9 cm3 pr. cm2
pr. time« gi nok vand til et helt litet
vandverk for 6000 mennesker.
Saa meget vand har imidlertid ikke
kunnet gaa gjennem forkastningssprækken
i dyprendens bund, selv om de
dypestliggende lag de første øieblikke kunde avgi det.
Dyprendens grus- og sandlag taper
antageligvis litet i volum ved drænering
endskjønt de indeholder meget lerstof.
Sterk sand- og vandholdig loms derimot
bringes ved rystelse let til omlagring,
flyter hen og indtar et mindre volum
under avgivelse av vand. I den senere
tid har jeg eksperimentelt fundet at den
ogsaa utsat for sterkt tryk direkte kan
avgi vand, naar blot vandet faar adgang
til sagte at undvike. Anvendes baade
tryk og rystelse samtidig biir der først
for alvor v,ei i vellingen, og dette er et
forhold som Holmenkolbanen vel neppe
kan si sig fri for at ha været med paa
at ha etablert i enkelte partier av
dyprenderne, f. eks. over
Slotsparkenforkastningen. Rystelserne har man i alt
væsentlig fra gatetrafikken og skytningen,
og øket tryk mellem de enkelte partikler
ved at grundvandstrykket eller
grundvandstanden sænkes og opdriften av
lermasserne ophæves.
At Undergrundsbanen har sænket undre
grundvands tryk i dyprenderne vil
fremgaa av foranstaaende. *
Sætningerne skulde altsaa. væsentlig
være foregaat i de undre lomslag.
Efter det materiale som for tiden
foreligger er der neppe nogen bedre tolkning
av aarsakerne til terrængsynkningerne i
Homansbyen. (Enkelte daarlig
fundamenterte hus har imidlertid sunket
noget raskere end tilstøtende terræng.)
Frof. Bjørlykkes teori om opbløtning
av grunden i regnperioden 1907—1912
stemmer i beviserne ialfald ikke, da 1911
var et saa tørt aar at grundvandstanden
i almindelig lerterræng var meget lavere
end for middels nedbørsommere. Dette
hadde jeg anledning til at maale baade
i brønder og ved maaling av
vandsig i smaabækker fra lerterræng bl. a.
ute i Spydeberg hvor avløpet pr. km.2
kun var ca. 200 cm.3 pr. sek. Hvad
dette betyr kan nok hydrologer forklare.
Der var altsaa intet overskud av
grundvand fra 1911 til 1912, og 1912 fik kun
et litet overskud av regn i august og ut
mot juletider. Ellers var 1912 et tørt
aar.
Som andet bevis for at grunden var
særlig opbløt og derfor svigtet under de
tunge byeiendomme fremhæver
professoren at terrænget skulde være presset
op langs siderne av dyprenderne,
saaledes som foreslaaet av professoren i
hans bok side 52 og 58. Dette
imøte-gaaes nærmest for kuriositetens skyld,
da ideen ved første øiekast paa profilerne
viser sig haarreisende og stridende mot
al teknisk viden om disse ting.
Ved nærmere undersøkelse viser det
sig ogsaa at de partier professoren mener
har steget, enten utgjøres av fast fjeld
eller ligger like over fjeld med fast
stolpeler til fjeld, kfr. ovenstaaende skisse.
Øverste profil er tat direkte fra
professorens bok, og undre profil er tildels
tegnet efter Holmenkolbanens
grundboringskarter som har hørt til det
materiale professoren har bearbeidet.
Konkurransen om ny Klinik for
Røde Kors.
Som tidligere meddelt besluttet
direktionen for Røde Kors — efterat den
resterende del av Drammensveien 59 med
paastaaende bygninger var indkjøpt — at
holde ny konkurranse om klinik og
søsterhjem mellem arkitektfirmaerne
Morgenstierne og Eide, Nissen sen. og Nissen jr.
og Eliassen og Bjercke.
I møte mellem direktion og disse
arkitekter blev det nye konkurranseprogram
vedtat og fristen sat til 8de april.
Resultatet av bedømmelsen foreligger
nu med følgende konklussion:
I. Juryen anser Morgenstierne og Eides
forslag til situationsplan for det
bedste.
For den ytre arkitekturs
vedkommende finder ogsaa juryen at
Morgenstierne og Eides utkast har de
fleste fordele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
