Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 20. 14 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 20 1915
bøiet glasrør E. Røret C forsynes med
en ifyldningskran D. Røret E bør ha
en indvendig diameter av ca. 20 mm,
den lodrette arm kan være ca. 300 og
den vandrette ca. 600 mm lang. Røret
lukkes ved et glasrør og gummikran F.
Det U-bøiede glasrør G tjener til ifylding
av kolben, som sikkerhetsventil og
manometer. Omkring røret E bør der
anordnes et videre glasrør med til- og avløp
for kjølevand. Røret E fyldes helt med
vand gjennem D, og naar der kommer
ren damp gjennem kranen D aapnes F
sagte indtil vandstanden er kommet til
den vandrette del. — Ved smaa
skjæv-stillinger av røret vil man kunne iagtta
virkningen av dampledningens
forskjellige faldretninger. Røret G bør derfor
være delt og forbundet ved en
slangestump.
Direktørstillingerne ved de
tekniske Mellemskoler.
Til Stortingets budgetkomite har
Hovedstyret for Den norske ingeniørforening
under 6te mai d. a. sendt følgende
forestilling angaaende direktørstillingerne ved
de tekniske mellemskoler:
»TilDen norske
ingeniørforeningshovedstyre er indkommet henvendelse
angaaende den i St. prp. nr. 74 1915
fore-slaaede forandring av § 13 i
bestemmelserne om ordningen av de tekniske
mellemskoler.
Denne sak har vakt en viss
opmerk-somhet i tekniske kredse og har bl. a.
været behandlet i »Teknisk Ukeblad«
nr. 16 og 18 d. a., hvorav utklip vedlægges.
Det har specielt været uttalt frygt for
at den foreslaaede forandring kunde ha
tilfølge at den tekniske fagkundskap og
den praktisk-tekniske indsigt kunde bli
tilsidesat ved direktørstillingernes
besættelse. Samtidig har det været hævdet
at det vilde virke som en uretfærdighet
mot de nu ansatte lærere ved den
tekniske mellemskole i Kristiania om den
paatænkte ordning allerede skulde komme
til anvendelse ved besættelsen av den
ledige direktørstilling sammesteds.
Hovedstyret kan være enig i at det i
og for sig er heldig og naturlig at der
ved ansættelse av direktører for de
tekniske mellemskoler ogsaa gives mænd
utenfor vedkommende skole adgang til
at konkurrere, idet man gaar ut fra at
det ved disse vigtige stillinger i første
række vil bli spørsmaal om at sikre sig
de bedste kræfter, og at den tekniske
fagkundskap under alle omstændigheter vil
bli tilgodeset. Man har forsaavidt intet
at bemerke til at forandringen vedtages
i den i tillæg til indst. S. XXXI
foreslaaede form.
Hvad specielt direktørstillingen ved
den tekniske mellemskole i Kristiania
angaar, vil man imidlertid ikke undlate
at fremhæve at overlærerne ved nævnte
skole er ansat efter den gamle ordning
og tildels allerede ved ansættelsen som
overlærere maa antages at ha tat sigte
paa at komme i betragtning ved
besættelse av direktørstillingen. Da denne
stilling desuten var bekjendtgjort ledig
og ansøkningsfristen forlængst utløpet før
heromhandlede forslag til forandring av
bestemmelsernes § 13 var fremkommet,
synes det naturlig og rimelig at stillingen
søkes besat efter de nugjældende
bestemmelser. Dette saa meget mere som det
inden lærernes kreds, efter hvad skolens
bestyrelse oplyser har meldt sig vel
kvalificerte ansøkere.
Hovedstyret maa derfor slutte sig til
den protest som vites at være indsendt
fra lærerne ved Kristiania tekniske
mellemskole og som har faat tilslutning
fra skolens bestyrelse.
I hovedstyret for
Den norske ingeniørforening
ærbødigst
H. Horn,
vicepræsident.
Kr. Løken.
Præmie for god Arkitektur.
Som bekjendt har en for Kristiania
bys arkitektur interessert privatmand
besluttet hvert andet aar at utdele kr.
1000 som belønning for i arkitektonisk
henseende fremragende privatbygninger
opført inden Kristiania by i de to
fore-gaaende aar. Bedømmelsen av opførte
bygninger har giveren overdrat en av
Kristiania arkitektforening paa
generalforsamling opnævnt 5-mands komite, som
har at ta i øiesyn samtlige bygninger
før avgjørelse træffes.
Komiteen indhenter fra bygningschefen
i Kristiania opgave over alle de
privatbygninger som der i de sidst forløpne to
aar er utstedt færdigattest for; og
samtlige disse bygverk biir underkastet
komiteens bedømmelse.
Komiteens indstilling vedkommende
præmiering av bygninger opført i 1913
—14 er nu avgit og lyder saaledes:
»Komiteen for prisbelønning av i
arkitektonisk henseende fremragende
privatbygninger inden Kristiania by har
besluttet at tildele præmien for aaret 1914
arkitekterne Berner & Berner for
bygningen Rosenkran tzgaten 8, BøndernesHus.
Komiteen finder at denne bygning som
en Kristiania forretningsgaard i sin art
repræsenterer en god retning i
arkitekturen og anser den fuldt værdig til den
opsatte præmie, kr. 1000.
Komiteens indstilling er enstemmig.
Følgende 16 bygninger — opførte i
1913 og 1914 har været underkastet
komiteens bedømmelse:
Carl Johansgt. 31, Grand Hotel, arkitekt
Sverre.
Rosenkrantzgt. 8, Bøndernes Hus,
arkitekterne Berner & Berner.
Torvgaten 4, Forretningsgaard, arkitekt
Aars.
Torvgaten 7, » »
Aars.
Tordenskjoldsgt. 5, Utstillingslokale,
arkitekt Rivertz.
Arendalsgt. 7—45, arbeiderboliger,
arkitekterne Morgenstierne & Eide.
Hafrsfjordgaten 16, Villa, Scott-Hansen,
arkitekt M. Poulsson.
Halvdan Svartesgate 3, Villa, Fru Steen,
arkitekt Hals.
Kirkeveien 3—3 B, Villa, Grosserer Liberg,
arkitekt Wiese-Opsahl.
Tidemansgate 28, arkitekt Morten Wagle.
Kolbjørnsensgate 1, Villa, skrædder Rohde,
arkitekt Iversen (sen).
Fredrik Stangsgate 3, Pensionsbygning,
arkitekt Wiese-Opsahl.
Halvdan Svartesgate 48, Villa, professor
Krohg, arkitekt Hals.
Drammensveien 109 B-D, Villa,
Hofjægermester Fearnley, arkitekt H. Bull.
Halvdan Svartesgate 30 B-C, Dobbeltvilla,
Fru Stribolt, arkitekt Engelsborg.
Parkveien 47 B, arkitekterne Morgenstierne
& Eide. *
Komiteens medlemmer er:
Arkitekterne Arneberg, Greve, Hjorth,
Jacobsen og Wollebæk.
I komiteens bedømmelse og beslutning
deltok alle medlemmer.
Kristiania 4de mai 1915.«
Om Undergrunden i Kristiania.
Av ingeniør Oscar Large.
(Fortsættelse fra nr. i6 side 237.)
I Teknisk Ukeblad nr. 16 omtaltes
hvorledes de øverste lerlag er sterkt
lagdelte og opdeler grundvandet i skikt
med av hinanden uavhængige
grundvandstryk. Dette gjælder imidlertid baade i
det store og i det smaa bl. a. saaledes
at det øverste grundvand til 6 à 7 m.s
dyp helt er adskilt fra det undre i
lomslagene. Fra 6V2—7 m.s dybde og
nedover gaar leren nemlig over til stadig at
bli mere lomsagtig, idet dens sandindhold
vokser gradvis mot dybden, og leren biir
derved ogsaa gradvis lettere at drænere.
Disse lomslag ser meget homogene ut
og begynder først mot dyprendens bund
atter at vise mer utpræget lagdeling; de
har liten kontinuitet og regelbundethet i
forhold til de øverste lag. Forskjellige
slags morænegrus, sandlag, mudderlag,
sterkt sandblandet loms følger ofte efter
hinanden med sterkt varierende lagtyk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
