Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 21. 21 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 21 1915
at komme i tvil om fremgangsmaaien
under indretningen. Speilet paa
skalaholderens side tjener kun til at fastholde
sigtelinjen for avlæsningsretningen i det
motstaaende speil. 0-streken vil ikke
forandre stilling i sit speil under forsøket,
derfor kan dette speil gives en avrundet
form saa at det kun ved 0-streken (paa
midten) ligger nær op til det andet
speil. Herved lettes kontrollen av at
speilene ikke kommer i berøring med
hinanden; de kan ha en passende
avstand av ca. 1/2 mm. fra kant til kant.
Det er hensigtsmæssig at avstive det
lange messingrørs ende f. eks. ved
paaloddede barduner o, idet man ellers let
kan generes av vibrationer som opstaar
ved rask drift av maskinen.
Speilholderstængerne maa være let
bevægelige i sine hylser. Dette er ikke
alene nødvendig for at lette forskyvningen
av speilene, men vil ogsaa udelukke en
overanstrængelse av stængerne som følge
av vridning under O-indstillingen1.
Der anbringes en elektrisk lampe til
belysning av avlæsningsskalaen. (Se fig. 2).
Denne bør stilles slik at speilflaterne
ikke belyses, da ellers speilenes glassider
vil reflektere saa vidt sterkt at man vil
se avlæsningsskalaen dobbelt. Naar
speilflaterne ikke er sterkt belyst, vil man
ikke generes av overflatereflektionen fra
speilenes glasside, saa det vil være
upaakrævet at gaa til anvendelse av
speil med reflekterende overflate.
Ved det avbildede instrument ligger de
to speil tilnærmet i samme plan, saa
der maa være et litet mellemrum mellem
speilene forat disse kan utføre sin
dreining uavhængig av hinanden. Man kan
derfor heller ikke i speilbilledet faa
0-strekbilledet (i det ene speil) ført helt
over mot kanten av skalaspeilbilledet i
det andet speil. Om dette forhold end
ikke medfører nogen væsentlig
unøiagtig-het ved avlæsningen, vil jeg ikke
und-late at nævne hvordan denne mangel
kan rettes. Lægger man speilene i noget
forskjellig plan, f. eks. det venstre speil
k ca. 1/2 cm. foran speil l, saa kan
speilene indstilles saadan at det venstre
speil dækker inderkanten av det høire,
hvorved speilbillederne i de to speil vil
kunne berøre hinanden uten at der
derved opstaar fare for berøring mellem
speilene selv. Det kan heller ikke
befrygtes at den uskarphet der opstaar
som følge av de forskjellige
akkomode-ringsavstander for speilbillederne kan bli
praktisk merkbar, naar avstandene fra
sigtehul til de respektive speil er saa
litet forskjellig fra hinanden.
Apparatets feilkilder behøver ikke at
være saa betydelige at man maa
indføre nogen korrektion av observationerne.
Speilene niaa være plane (som ved alle
speilapparater), og det volder ingen
vanskelighet at faa speil som praktisk er
plane nok ved saavidt smaa
speildimen-sioner. (Speilene ved det avbildede
apparat er 8 X 15 mm). Desuten maa ind-
1 Ved trange hylser kunde man faa en feilkilde
i mulig optrædende elastisk eftervirkning efter
vridning av speilholderne under O-indstillingen.
fatning av speilene skjænkes nogen
op-merksomhet, saa at speilene ikke biir
forbøiet av speilholderne. Er apparatet
tilfredsstillende i de nævnte punkter og
skalaavstanden rigtig, har man allikevel
en feilkilde i variationerne av avstand
mellem avlæsningsspeil og
avlæsnings-skala som fremkommer under
torsions-forsøket.
I fig. 4 betegner:
r avstanden fra prøvestavens centerlinje
til den optiske flate av det speil som
gjenspeiler skaladelingen. (Speilene
for-utsættes at være indrettet i O-stilling
paa forhaand som før beskrevet.)
Fig. 4.
So beliggenheten av speilets optiske flate
i O-stilling.
a den maksimale torsionsvinkel (paa
maalelængden) for hvilken apparatet er
anvendelig (motsvarer største maalbare
differanser mellem dreiningsvinkelen i
tversnit c og b flg. 1).
Sa speilets beliggenhet efter dreining om
vinkelen a.
cp En vilkaarlig valgt torsionsvinkel for
maalelængden.
Scp speilets retning for en
dreiningsvin-kel cp.
f feilanvisningen paa skalaen for en
dreiningsvinkel = cp, o: differansen
mellem virkelig avlæsning A og den
av-læsning A1 man vilde faa dersom den
teoretiske speilavstand fra skalaen var
konstant under forsøket.1
(Se forøvrig i figuren. I figur 4 er alle
forhold outreret for at gjøre feilkilden
sterkt fremtrædende.)
Ved indstilling paa 0 som før beskrevet
for begge speil skal sigtelinjen skjære
avlæsningsspeilet i en avstand R fra
sigtehullet.
Utsættes staven for vridning om en
vinkel som utgjør cp for hele
maalelængden, saa rykker speilet samtidig med
dreiningen et stykke længer bort:
speilforskyvingen —
ß ( a
COS — ’ COS y 4 (p
’ Avlæsningen vilde nøiagtig angi vinkelen
2 cp i buemaal ved den før nævnte
inddelings-maate for skalaen.
(uttrykket er positivt for alle værdier av
cp mellem 0 og a og har sit maksimum ved
Feilen f er avhængig av speilforsky
vnin-gen og kan uttrykkes ved
Fortegnet er valgt saadan at feilen blir
negativ naar avlæsningen formindskes,
positiv naar avlæsningen forøkes paa
grund av feilen.
Efter formlen saavel som efter figuren
er det klart at feilen blir 0 for 3
for
skjellige værdier av cp, nemlig cp = 0,
cp — “ og cp = a, mens den ved
mellem
liggende værdier er forskjellig fra 0,
negativ naar cp <2
positiv naar cp lig-
ger mellem værdierne a og —og da feil-
kurven ifølge sin natur her maa være
kontinuerlig, kan man bestemme dens maksima
df
og minima ved at sætte —— = 0 og av
den herved fremkomne ligning bestemme
værdier for cp som gir maksimal- og
minimalværdi for feilen f og sluttelig beregne
denne.
Man skal imidlertid først foreta en
forenkling av uttrykket ved at indføre
cc
hjelpevinkelen v — cp altsaa ß -F 2cp
= 2 v; man kan da sætte
. r sin 2 v
j = sin v -F––––––—
ß
cos —
2
sættes nu — 0 faaes ligningen
dv
df 2 r cos 2 v
–- = 2 r cos c -F - 0
tt
cos —
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
