Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 21. 21 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 21 1915
fordele som ikke nummerisk lar sig
uttrykke, det har vi daglig erfariug for;
men staar fordelene i forhold til det
ut-lagte pengebeløp for vandkomfyrens
vedkommende?
Muligens de Stavanger husmødre som
for flere aar siden selv bekostet sine
elektriske vandkom fyrer kan underrette
os om dette?
Undergrundstunnelen og
Dræneringen.
Hr. professor, dr. K. O. Bjørlykke
mener at det er et -»tankeeksperiment« naar
det antydes at der er gode grunde for at
tunnelen kan virke drænerende.
Nuvel, la os da utdype tanken endnu
litt, kanske det da vil bli end mere
indlysende at »tankeeksperimentet« har en
langt større reel betydning end de
saa-kaldte fakta som hr. professoren
fremholder og som litet har med sakens
kjerne at gjøre.
Man tænke sig foreløbig at fjeldet er
absolut tæt. Videre at der sænkes en
brønd ned til fast fjeld i Slotsparken ret
over tunnelen og i selve dyprenden. Der
vil da utvilsomt til en viss høide samle
sig vand (grundvand) i denne brønd. Nu
bores der et hul fra brøndens bund
gjennem fjeldet ned til tunnelen. Vandet vil
saa selvfølgelig gjennem hullet strømme
ut av brønden ; det vil si der vil finde en
drænering sted.
I virkeligheten er ikke fjeldet i
dyprenden tæt. Det er opsprukket og delvis
gjennemtrængelig for vand. Der er heller
ingen brønd, men lersuppe ovenpaa
fjeldet. Under disse omstændigheter synes
det at maatte være forstaaelig for enhver
at det opsprukne fjeld let kan tænkes at
virke paa en analog maate likeoverfor
lersuppen som det ovenfor nævnte hul
paa vandet i den tænkte brønd, og efter
sakens hele forløp synes der endog at
være stor sandsynlighet for at
undergrundstunnelen virkelig ogsaa har virket
drænerende paa de over tunnelen værende
lerlag.
Hermed er denne diskussion avsluttet
fra undertegnedes side.
Ingeniør.
Det teknologiske Fakultet ved
Birmingham Universitet.
I England er som i Amerika al høiere
teknisk undervisning henlagt til
universiteterne. Likesom man har fakulteter
for medicin, teologi, filologi o. s. v. har
man et fakultet for teknologi (faculty of
applied science). Hele
ingeniørutdannelsen faar derved et visst akademisk
præg; og i et land som England hvor al
akademisk dannelse skattes saa umaadelig
høit, har dette bidrat meget til at hæve
ingeniørstandens sociale position.
Det universitet som i almindelighet er
anset for at ha det bedste og mest
moderne utstyrte teknologiske fakultet er
Birmingham universitet. Her findes
fagavdelinger for elektroteknik,
bygnings
ingeniørfag, maskin bygning, kemi,
grubefag og metallurgi. Det er kanske i første
række avdelingerne for grubefag og
metallurgi som har skaffet universitetet
dets ry. (Paa avdelingen for grubefag var
i studieaaret 1913—14 over de 50 °/0
ut-lændinger).
Laboratorierne ved den metallurgiske
avdeling er som alle de andre av fakultetets
bygninger nye. (Bygget i tidsrummet
1905—09). Her findes foruten de
almindelige laboratorier for analyser,
metallo-grafi, elektrometallurgi o. s. v. ogsaa et
laboratorium for større forsøk. Det
indeholder en 2-tons martinovn (Siemens new
form), flammeovner, en Brüchner røster,
en kobberkonverter, helt utstyr for
guldcyanidprocessen, elektriske ovner
(Hérhoult staalovn og en Moissau ovn).
I dette laboratorium drives forsøk hele
studieaaret gjennem, foruten at der i
ferierne avholdes obligatoriske kurser i
staalsmeltning, kobberfremstilling o. s. v.
Avdelingen har ogsaa et komplet
jern-støperi, hvor der avholdes feriekurser.
Professor i metallurgi er den bekjendte
metallurg Thomas Turner.
Mineavdelingen har et lignende utstyrt
laboratorium og en eksperimental
kulgrube for redningsforsøk. Ved denne
eksperimentalmine utdannes ogsaa
redningsmandskaper for omegnens kulgruber.
Universitetet har ogsaa sit eget
redningskorps bestaaende av studerende ved
grubeavdelingen. Redningskorpset
assisterer saa ved eventuelle grubeulykker i
omegnen. Ved denne avdeling findes
ogsaa et eget kursus for utdannelse av
petroleumsingeniører (treaarig). Det er
saavidt vites det eneste i sit slags.
Jeg vet nok at vore ingeniører vil
smile overbærende naar jeg tillater mig
at si at ogsaa den elektrotekniske linje
ved Birmingham universitet er vel værd
at besøke; men det kan kanske hjelpe
paa forstaaelsen naar jeg kan fortælle at
professor i elektroteknik er østerrikeren
Gispert Kapp.
Paa materialprøvningsanstalten er der
ofret svært meget. Her findes bl. a. en
100 tons »Riehles« strækmaskin, en 50
tons og en 300 tons horisontal
strækmaskin med 32 fot spænd. Den var da
den blev bygget i 1906 Europas største
og kostet Lstr. 10 000 (180 000 kr.).
Maskinlaboratoriet blev færdigbygget i
1906 og raader over 560 HK. Til
maskinlaboratoriet er knyttet et litet
model-gasverk som forsyner hele universitetet
med gas. Det kemiske laboratorium
bestyres av professor P. F. Frankland. Det
var helt færdig i 1909 og er up to date
i alt hvad utstyr og apparater heter.
Studietiden er gjennemgaaende fire aar.
Undervisningen er obligatorisk. Man maa
ha været tilstede ved mindst 66 0/0 av
forelæsningerne og ha underkastet sig
alle tentamener. Ved enden av hver
»term« avholdes en tentamen (terminal
examination). Har man lykkelig og vel
klart eksamen faar man den akademiske
grad »Bachelor of science« (B. Sc.). Det
er imidlertid svært almindelig, særlig paa
den kemiske linje at være endnu et aar
efterat man har faat sit B. Sc. ved
universitetet, og da at arbeide paa en
videnskabelig avhandling som kan gi en retten
til graden »Master of science« (M. Sc.).
Man hører saa ofte her hjemme om
hvor daarlig den engelske
ingeniørutdannelse er. Jeg føler mig overbevist om at
den tekniske undervisning i England nu
for tiden staar fuldt ut paa høide med
nogen anden i verden; men Englands
ulykke er at saa altfor faa unge mænd
benytter sig av universiteterne. De fleste,
de 90 % engelske ingeniører har faat
hele sin utdannelse i praksis. De har
begyndt som læregutter og har arbeidet
sig gradvis opover. Hele deres teoretiske
utdannelse indskrænker sig til i høiden
en teknisk aftenskole. Birmingham
universitet har et av de største teknologiske
fakulteter i Storbritannien og har
allikevel ikke mer end 400 studenter, og derav
er over de 25 °/o utlændinger.
Con. Mowinckel B. Sc,
Konkurransen om Bygning for
det »Røde Kors«.
Nu da konkurransen angaaende
nybygningerne for det »Røde Kors« er
avsluttet, kan det være av interesse at
nævne en ting som man tror ikke bør
gaa helt upaatalt hen.
Den der indbyr landets arkitekter til
deltagelse i en konkurranse bør før han
gaar til et saa vigtig skridt først og
fremst være helt klar over den tomt de
konkurrerende vil ha at disponere over
ved projekternes utarbeidelse, saaledes at
de konkurrerende ikke, naar
konkurranse-forslagene er færdige til indlevering
ganske tilfældig faar kundskap om at
konkurranseindbyderen har bestemt sig
for indkjøp ogsaa av nabotomten, forat
de bygninger hvorom der konkurreres
ogsaa skal kunne benyttes i forbindelse
med en bygning paa den senest
indkjøp te tomt.
Ved konkurransen om nybygning for
det »Røde Kors« blev arkitekterne
desværre til stor overraskelse for
konkurrenterne utsat for en behandling i
overensstemmelse med det foran antydede
eksempel.
Under saadanue omstændigheter maa
juryens bedømmelse, selv om
jurymedlemmerne var lutter engler, bli avhængig
av den nye tomtedisposition.
Ved en saadan fremgangsmaate biir
konkurranserne den vildeste chanceseilas;
og der bør i den anledning for
fremtidige konkurransers skyld tages bestemte
forholdsregler mot gjentagelser av saadan
art. Det »Røde Kors« burde saasnart
det var kommen op i det her
omhandlede uføre straks ha bestemt sig for at
utfærdige nye tillægsbestemmelser til
programmet og bestemt en ny frist for
arbeidenes indlevering.
»En konkurrent«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
