Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 21. 21 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 mai 1915
TEKNISK UKEBLAD
285
heter. Visere vil let bøies dersom deres
vegt ikke skal bli generende og
apparaterne har ofte noget tomgang.
Mikro-meterskrueapparaterne maa berøres ofte
under selve forsøkene, hvilket medfører
fare for forrykning av apparatets
O-stilling. Ingen av disse mangler vedhefter
speilapparater i sin almindelighet.
Jeg vil derfor fremhæve at
speil-maalinger har saa betydelige systematiske
fordele at det er lønt at forenkle
apparaterne til anvendelse ogsaa for grovere
maalinger.
En vei til konstruktion av enkle
speilapparater er vist i det foregaaende.
Apparaterne tilfredsstiller de vigtigste
krav for de øiemed hvortil de er
anvendt, saa de er bekvemme hjelpemidler
for undervisningsbruk og orienterende
praktiske undersøkelser; men det er
utvilsomt at enkle speilapparater kan
konstrueres paa anden vis, saa at deres
an-vendelsesomraade kan utvides1 betydelig
ut over hvad der er angit i det
foregaaende.
Teknikernes
Understøttelsesforening.
Paa anden sted i samme nr. av vort
blad indtar vi referat fra
generalforsamling i Teknikernes
Understøttelsesforening.
Det / vil fremgaa av dette referat at
foreningen nu har bestaaet i 30 aar. Som
den stilfærdige institution foreningen er,
har den imidlertid ikke tænkt at
høitide-ligholde 30-aars jubilæet med fester eller
taler. Men direktionen har ønsket at
sætte et merke i foreningens historie ved
netop iaar at søke at skaffe saa mange
nye medlemmer som mulig; og den
utsender derfor i disse dage en opfordring
til landets ingeniører og arkitekter om at
slutte sig til foreningen.
Denne opfordring vil vi paa det bedste
støtte.
Vistnok er medlemsantallet steget jevnt
i de senere aar; men endnu omfatter det
ikke % av det samlede antal av norske
ingeniører og arkitekter. Og dette er
beklagelig.
Alle vore kolleger bør slutte sig til
foreningen.
For det første bør de gjøre det for at
foreningen skal kunne fylde sit vakre
formaal »at(understøtte trængende
medlemmer og deres efterlatte«.
Og dernæst bør de gjøre det for at
sikre sig den haandsrækning som
foreningen vil kunne yde, naar forholdene
maatte gjøre det paakrævet. Ingen
raa-der jo’for sin skjæbne, og ingen vet om
1 Et speilekstensometer avpasset efter forholdene
ved strækforsøk i vertikalt anordnede maskiner
(eller for trykforsøk) haves under arbeide.
ikke den dag kan komme, da det kan
være til hjælp for en selv eller ens
efterlatte. at man er medlem av Teknikernes
Understøttelsesforening.
Særlig bør alle de yngre ingeniører og
arkitekter nu benytte anledningen til at
bli medlemmer. Senere — naar man
biir ældre, falder det kostbarere.
Vi opfordrer derfor vore kolleger
indtrængende til snarest at tegne sig som
medlemmer — for foreningens gode formaals
skyld og ikke mindst for sin egen skyld.
Elektrisk Kokning.
Av fru Elise Fuglesang.
Efter gjennemlæsning av svar til Z.
om en klar og grei utredning om
vandkomfyrens rentabilitet og økonomiske
fordele, staar dog enkelte ting endnu
uklart og ugreit for os ulærde husmødre,
og disse vilde det interessere sterkt at
faa redegjørelsen med mere begripelige
tal. Selv om Den tekniske Høiskole,
Statens lærerindeskole i husstel og Norges
Landbruksskole kunde formaaes til at
være forsøksstationer »paa det nye
elektriske som bydes os paa kokeomraadet
— dersom dette nye overhodet har nogen
rimelighet for sig« — vil der dog liten
erfaring indvindes som specielt hjemmene
kan høste fordel av. Større institutioner
som de nævnte eller lignende, saasom
husmorskoler, folkehøiskoler eller
»Hjemmenes Vel«s etablissement har jo andre
hensigter og formaal og arbeider med
audre tal og størrelser, som den
almindelige husholdning ingen erfaringsmæssig
nytte har av, naar man undtar de
specifik teoretiske erfaringer man kommer
til.
Effektiv nytte av elektriciteten som
kokemiddel er ikke alene noget der maa
arbeides henimot fra videnskapsmænds
og større institutioners side, men ogsaa
fra hjemmenes side og i hjemmene.
Hvad under større forhold den ene er
tjent med passer ikke for de mindre
forhold eller i hjemmene. Det resultat
er ialfald de praktiske amerikanere kommet
til, og derfor har de organisert sine
»for-søkskjøkkener«.
Saa var det tilbake til vandkomfyren.
Der regnes — som gjennemsnitstal — at
der tiltrænges 2,4 kW/døgn pr. individ
for 6 personers komfyr, altsaa 14,4 kW/
døgn og for en 10 personers komfyr 24
kW/døgn. Biir dette altsaa det samme
som 600 watt -J- 225 xvatt = 825 watt
for 6 og 750 watt —|— 375 watt — 1125
watt for 10 personers komfyr? Altsaa
skulde der betales for 1125 watt — efter
en tarif av kr. 120 pr. kW eller pr. 1000
watt, kr. 135 pr. aar -j- %
vippe-maalerleie; den anden % vippemaalerleie
gaar paa belysningskonto. At benytte
den elektriske energi som er abonnert
paa til lys til fordel for den elektriske
vandkomfyr uten at regne den ogsaa
blandt utgifter til komfyren, er vel ikke
korrekt — selv ikke i et
husholdnings
regnskap. Vi er kommet saa langt i de
fleste hjem som raader over 250—300
watt som minimumsforbruk til belysning,
at vi utnytter den om dagen til
strykejern, støvsuger eller andre
husholdningsmaskiner og om natten til opvarmning
av vand — selv om det ikke er andet
vi varmer vandet paa om natten end
det nu om dagen benyttede strykejern.
At det er vanskelig at referere erfaringer
med hensyn til vandkomfyrens levetid er
indlysende, da det vel ikke er stort mere
end 5—6 aar siden selve
vandkomfyr-spørsmaalet fremkom, og saa kort levetid
kan der selvfølgelig ikke være tale om.
Men erfaringerne med hensyn til
vedlikehold maa man vel ha høstet i hvert fald
for de sidste 4 aar. Ser vi paa vore
glødelamper og studerer dem nogen
maaneder, opdager vi snart at pærerne
ved stadig bruk biir mørkere og saa
tilslut gaar ut for aldrig mer at lyse —
med andre ord de er utbrukt. En
varme-patron eller et varmelegeme som er
indlagt i en vandbeholder eller i en
stekeovn har vel ogsaa sin begrænsning med
hensyn til varighet, som maatte kunne
uttrykkes i tid og tal.
»Den elektriske kokke« faldbydes for
kr. 160 og garanteres — dersom i det
hele tat noget saadant kan garanteres
— for 5 aar; det biir 32 kr. pr. aar
-|-renter; skulde den saa holde mere end
de 5 aar, biir dette ren netto paa
indtægtssiden. Gaar man til anskaffelse av
en saadan, har man tallene og
regnestykket klart og greit foran sig paa
for-haand. Noget lignende vilde det være
ønskelig om husmødrene fik se og kunde
rette sig efter med hensyn til
vandkomfyren.
Mere end 100 % nytte av
vandkomfyren bør vi ikke forlange; gjør den
fuld fyldest for sig til kokning, bakning,
stekning og opvarmning av kjøkkenet
bør vi som renslige husmødre holde
skiddentøi og vask væk fra det kjøkken
hvor matlavningen foregaar og la vasken
foregaa der hvor den hører hjemme. Der
stod rigtignok for nogen aar siden en
artikel i en Vestlandsavis om hjemmenes
forenkling ved at benytte vandkomfyr;
man greiet sig med 1 værelse —
kombinert kjøkken og spisestue — og kokte
sogar tøiet om natten. Mangen en
husmor har vistnok den artikel moret —
man maatte jo tænke paa eventyret om
»Manden som skulde stelle hjemme«.
I mangel av nærmere utredelser med
hensyn til vandkomfyrens rentabilitet og
økonomiske fordele tør man man muligens
opsætte følgende regnestykke:
Anskaffelse av en vandkomfyr kr.
525,00.
Amortisation paa 10 aar
10%.......................kr. 52,50
5 % renter av kr. 525 . . » 26,25
Driftsomkostninger pr. aar
1125 watt à kr. 120 pr. kW » 135,00
V2 vippemaalerleie ... » 1,50
Aarlig utgift.............kr. 215,25
for en vandkomfyr til 10 personer.
At elektrisk kokning, elektrisk lys,
telefou o.s.v. har en mængde økonomiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
