Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 22. 28 mai 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 22 1915
læretid skal hovedsagelig være
tilbakelagt ved »yrkesmässigt
indu-striellt arbete«, — altsaa ikke ved
skoleverksteder som hos os fra
enkelte hold krævet.
Men i en henseende er det svenske
forslag forskjellig fra den norske
organisation, og det paa et meget vigtig
punkt. De ældre (nuværende) svenske
skoler har hver især 3 faglinjer: for
maskinteknik, for bygningsteknik og
for kemi. Efter det nye svenske
forslag skal hver skole kun omfatte 1
faglinje (eller forsaavidt to skoler biir
henlagt til samme by under samme
administration i virkeligheten 2 faglinjer).
Fordelen herved er iøinespringende.
Saa store utgifter som en moderne
mellemskoles utstyr med laboratorier og
lignende kræver, er det tydelig at en
sterk koncentration om en enkelt
opgave aapner rum for en langt
fuld-komnere organisation end naar
midlerne skal fordeles paa en flerhet av
skoler av samme art.
Mellemskolekomiteen av 1909 hadde aapent blik
herfor da den avgav sin indstilling;
men den vovet dog ikke at gaa saa
radikalt til verks som man vil gjøre i
Sverige. Man indskrænket sig til meget
sterkt at fremholde at det ikke var
meningen at hver av vore 3
mellemskoler skulde ha samtlige de foreslaaede
faglinjer, og man ad varte alvorlig mot
at utviklingen skulde ta denne retning.
Men som bekjendt er man her allerede
kommet langt paa skraaplanet. Det
mest talende eksempel herpaa er at
Stortinget for et par aar siden —
imøtekommende lokale krav, men mot
saavel departementets som dets
sakkyndige konsulenters raad — besluttet
kemiske faglinjer oprettet ved alle 3
mellemskoler. Og dette skedde til trods for
at man hadde mangeaarig erfaring for
hvor liten søkningen hadde været til
kemilinjerne ved de tidligere høiere
tekniske skoler, en søkning som maatte
forutsees at bli endnu mindre ved
mellemskolerne siden en betydelig del
av de tidligere skolers klientel vilde
finde sin naturlige plads ved Den
tekniske Høiskole. Stortingets beslutning
var saa meget mere paafaldende, som
en lang række av tidligere storting
gjennem sine budgetkomiteer hadde
advaret mot »unødig doublering av
faglinjer», netop med henblik paa den
ringe søkning til den kemiske
fagundervisning. Resultatet er da ogsaa blit
derefter. De 3 kemiske linjer har
tilsammen ikke elever nok til at fylde en
enkelt faglinje. Samtidig besluttet
Stortinget oprettet 2 faglinjer for vei- og
vandbygningsindustri, skjønt
mellemskolekomiteen kun under tvil,
betingelsesvis og motstræbende hadde
anbefalt oprettelsen av én saadan linje.
For det 2—3 ganger større Sverige
med dets høit utviklede industri og
teknik ansees som ovenfor nævnt én
skole for vei- og vandbygning og én
skole for kemi at være tilstrækkelig.
Men saa kan man ogsaa være sikker
paa at de faar et utstyr og en
effektivitet som ikke vil kunne sammenlignes
med vore, naar vi som skedd skal sprede
vore kræfter som jo allerede paa
for-haand er underlegne.
*
Den tekniske undervisnings overstyre
har hittil i Sverige som hos os været
henlagt direkte til et
regjeringsdepartement — eckleciastikdepartementet. Efter
den svenske komites uttalelse har man
længe savnet en særskilt overstyrelse
for denne undervisningsgren, og den
foreslaar derfor ogsaa en saadan
oprettet. Den skal ha overledelsen over
det hele lands samlede tekniske
undervisning med undtagelse av
høiskole-undervisningen; og komiteen motiverer
utførlig nødvendigheten av en saadan
fællesinstitutions oprettelse. Den anser
den likefrem som en nødvendig
betingelse for at det lavere tekniske
undervisningsvæsen skal lykkes og fremtidig
paa en heldig maate utvikles. Denne
institution maa derfor efter komiteens
mening sikres første rangs kræfter og
utstyres med alle fornødne virkemidler,
deriblandt et rikholdig bibliotek, et
tidsskrift udelukkende for teknisk
undervisning og dennes tilknytning til det
praktiske liv, rikelig bevilgning til
medlemmernes studiereiser i utlandet o.s.v.
Ut fra sit syn paa en saadan fælles
overledelses nødvendighet har derfor
komiteen som ovenfor paapekt optat
overstyrelsen som et hovedled i hele
den tekniske undervisnings organisation;
og den anbefaler denne institution
oprettet, uanset om komiteens
organisationsforslag forøvrig i større eller
mindre grad ikke skulde vinde bifald.
Noget »teknisk kontor« i departementet
anbefales ikke.
Komiteen støtter denne henstilling
bl. a. til erfaringer fra utlandet, hvor
det kan paavises at saadanne særskilte
centrale styrelser er indført i alle de
land hvor den tekniske undervisning
har naadd længst.
Overstyrelsen skal ha sit sæte i
Stockholm og henhøre under et nyt
departement som nu er foreslaat oprettet —
departementet for handel, industri og
sjøfart.
Overstyrelsen forutsættes at bestaa
av en overdirektør som chef, 4
raad-mænd og fornødent kontorpersonale.
I overstyrelsen forlanges repræsentert!
lærererfaring paa den tekniske
undervisnings omraade, praktisk industriel
og økonomisk indsigt, teknisk
videnskabelig utdannelse samt kunstindustriel
sakkundskap.
For dette overstyre opføres følgende
budget:
Løn til overdirektør. . . . kr. 10 000
» » 4 raadmænd àkr.9000 » 36 000
» » notarie.................» 4 000
» » registrator og actuarie » 4 000
» » vagtmester . » 1500
Øvrige omkostninger . . . » 10 000
Tils. kr. 65 500
Hertil kommer senere alderstillæg for
de underordnede funktionærer.
For overstyrelsen skal av Kongen
ut-færdiges fornøden instruktion; men
komiteen gaar ut fra at dens
gjøre-maal i det væsentlige vil bli følgende:
1. Praktisk at gjennemføre den
organisation av det lavere tekniske
undervisningsvæsen som i
hovedtrækkene maatte bli vedtat.
2. At overvaake at denne
organisation stadig utvikles saaledes at den
altid motsvarer industriens og de
sociale forholds krav,
3. At utrede og avgi forslag samt
selv ta initiativ i de spørsmaal
vedkommende den lavere tekniske
undervisning som i henhold til
punkt 2 kommer i betragtning og
(eller) hvis avgjørelse skal
undergives Kongens og riksdagens
prøvning.
4. At paase love og forordninger
vedkommende undervisningen
efterlevet.
5. At granske og stadfæste
skolereglementer og undervisningsplaner
samt bistaa med raad og
oplysninger ved deres opstilling.
6. At sørge for utdannelsen av lærere
og anskaffelse av lærebøker og
undervisningsmateriel specielt for
yrkesundervisningen. (En av
raad-mændene forutsættes at være
bestyrer av »statens normalskole for
yrkesundervisningen «).
7. Gj ennem eff ekti v inspektion at paase
at de tekniske skoler fylder sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0308.html
