Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 22. 28 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 mai 1915
TEKNISK UKEBLAD
297
Fig. 7.
Fig. 6.
Eksempel 2.
Hul smijernsøile. a = 3,55 cm., I =
890 cm.
P= 36 000 kg. 8’= 4.
Tetmajer finder (se fig. 7):
Hvert aar utkom mer hos os en officiel
Bergverksstatistik sammen med et
utdrag av borgmestrenes indberetninger.
Den egentlige statistik bestaar av
tabeller — i almindelighet fire stykker.
Tabellerne har helt siden 1874 været
utarbeidet av prof. Hiorthdahl.
De to første tabelsammenstillinger
omfattende perioderne 1866—70 og 1871 —
73 blev redigert av prof. Helland.
Statistikken er væsentlig grundlagt
paa bergmestrenes indberetninger; i
enkelte tilfælder er oplysningerne ogsaa
indhentet direkte gjennem Statistisk
Centralbureau (handelsstatistikken) og av
Hiortdahl selv.
Jeg skal her forsøke at gi en kort
oversigt over statistikken helt fra den
begyndte at utkomme i 1866 og til 1912.
Tidligere blev altid tabellerne
offentliggjort for flere aar samtidig; man har
saaledes sammenstillinger for aarene:
1866—70 omfattende en 5 aarsperiode
1871—73 — » 3
1874—75 — » 2
1876—79 — » 4 —
1880—82 — » 3 —
1883—85 — » 3 —
1886—88 — » 3
1889—90 — » 3
1891—93 — » 3 —
1894—95 — » 2
1896—98 — » 3
1899—1900 — » 2 —
1901 — 1903 — » 3 —
Siden 1903 er der utgit statistik for
hvert enkelt aar.
Vi undersøker paa samme maate som
før
2750
k = = 690 kg/cm2- F =131,
1=8880, W = 710
i — 8,2, x — 5,4, x — 108
k • F _ 690 • 131
~ 1.84+ 0.66
+ x
90 400
= — = 36 000 kg.
2,5
Overensstemmelsen maa sies at være
god. For at faa et utgangspunkt for
beregningen dimensioneres først paa ren
knæk.
Vor Bergverksstatistik.
Av statsgeolog A. L. Rosenlund.
Til tabellerne medfulgte før en
indledende tekst, i hvilken hver enkelt
gren av grubedriften blev gjort til
gjenstand for en samlet omtale (saaledes
kisgrubedriften for sig, det samme med
grubedriften paa nikkel o. s. v.).
Foruten at der i disse indledninger
levertes en oversigt, blev der ogsaa
paa-pekt særskilte ting av interesse, saasom
enkelte grubers tilbakegang i produktion,
prissvingninger o. s. v. Baade mængden
og arten av stoffet har delvis variert fra
periode til periode.
I de senere aar finder man indledende
tekster kun for aarene 1904, 1905 og
1910.
Jeg skal saa gaa over til at omtale
kort de statistiske tabeller.
Tabel 1 (»Summarisk oversigt over
grubedriften«) viser sig at ha beholdt
samme form helt fra den første gang
blev offentliggjort, hvilket maa sies at
være meget heldig.
Forandringer i opstillingen av de
statistiske data vil selvfølgelig altid gjøre
det vanskeligere at finde sig tilrette i og
at faa oversigt over statistikken for en
række av aar tilbake.
Den næste tabel — tabel 2 —
omfatter detaljerte opgaver over grubedriften.
For de aller fleste aar og perioder har
denne beholdt samme nummer, dog med
undtagelse for perioderne 1866—70, 71
— 73, 76—79. For disse tre perioder er
tabellen betegnet som nummer 3.
En slik forandring av en permanent
tabels nummer kan ikke virke andet end
uheldig og vil kun lede til at
besværlig-gjøre benyttelsen av statistikken.
Forøvrig har denne tabel hvad
indhold angaar den hele tid praktisk talt
beholdt samme form.
Det samme gjælder den nuværende
tabel 3 (»detaljerte opgaver over,
hyttedriften« eller som den fra 1911 av er
kaldt »nærmere opgaver over hyttedriften»)
samt tabel 4 (»oversigt over
bergverksdriften«).
For de ovenfor omtalte tre perioder er
ogsaa nummereringen for de to sidstnævnte
tabeller forandret.
De her nævnte tabeller er statistikkens
fire vigtigste og utgives nu hvert eneste
aar.
Foruten de permanente utgives ogsaa
periodiske tabeller.
Saaledes har der helt fra 1880 av
været utgit en tabel med oversigt over
bergverkene for hvert femte aar.
Denne er temmelig detaljert.
Av de vigtigste data kan merkes:
Antal norske anlæg.
» utenlandske anlæg.
Det samlede antal arbeidere ved norske
anlæg.
Do. Do. ved utenlandske.
Antal opgivne HK.
Tabellen som altsaa kun medfølger de
perioder eller de aar som ender paa
sifrene 5 eller 0, er git nummeret 5.
Av forskjellige grunde burde denne
ikke været nummereret fortløpende med de
permanente tabeller.
I de perioder eller aar hvor den
mangler er nemlig andre mere tilfældige —
tabeller over ind- og utførsel — git
samme nummer.
Nr. 5-tabellerne kan saaledes være
vidt forskjellige, idet de snart indeholder
den ene og snart den anden slags
opgaver.
De periodiske og de tilfældige tabeller
skulde været holdt helt ut fra de
permanente.
Letvintest kunde dette ha været gjort ved
at nummerere de permanente og betegne
de andre ved hjelp av bokstaver, og
saaledes at en og samme slags tabel
beholdt samme betegnelse fra periode til
periode og fra aar til aar.
Gjennem hele statistikken vilde
saaledes alle tabeller av ensartet betegnelse
indeholdt samme slags statistiske data.
Av andre periodiske tabeller som har
været utgit fra og med 1880 til og med
1905, (men merkelig nok ikke for 1910)
har man en som har faat nummeret 6.
Dog med undtagelse for perioden 1876
—79, i hvilken man har en tabel
væsentlig overensstemmende med de senere
ut-komne nr. 6-tabeller, der for denne
periode er betegnet som nr. 2.
Og for perioden 1874 — 75 finder man
de fleste av de nedenfor nævnte opgaver
under tabel 4.
Nr. 6-tabellerne behandler for hvert
5te aar følgende data:
Hvilke bergverksdistrikter de enkelte
bergverksanlæg ligger i.
Det samme for amterne.
Do. for herrederne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
