Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 22. 28 mai 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
TEKNISK UKEBLAD
Hvor langt anlæggene er beliggende fra
jernbane eller sjø.
Hvilket aar anlægget er oprettet.
Hvorvidt norsk eier.
» enkeltmand eller seiskap.
» utenlandsk eier.
Av mere tilfældig utkommende tabeller
kan nævnes tabellerne over ind- og
utførsel av de vigtigste bergverksprodukter.
Talopgaverne til disse er hentet fra
handelsstatistikken.
Den første utkom blandt tabellerne
perioden 1883 -85; opgaverne strakte sig
da over en række av aar — helt fra
1876 av.
Senere er lignende tabeller utgit med
visse mellemrum, saaledes at opgaverne
over ind- og utførsel er sammenhængende
helt fra 1876 og til 1906.
Da disse tabeller ogsaa har været
nummereret fortløpende med de øvrige,
finder man dem betegnet med
forskjellige nummer (5 og 7), alt eftersom der
samtidig har været utgit periodiske
tabeller eller ikke.
Naar undtages en tabel, som angir den
samlede bergverksdrifts produktionsværdi
gjennemsnitlig aarlig for 5 og 5 aar ad
gangen fra 1851 til 1900, indeholder vor
bergverksstatistik ikke andre tabeller end
de, som her er omtalt.
Sammenligning med andre landes
bergverksstatistik (Sverige, Kanada U. S. A.).
Det maa her med det samme betones,
at denne sammenligning kun er gjort for
at faa rede paa hvilke statistiske data
andre land lægger vegt paa, og som vi
ved en eventuel utvidelse av vor
statistik burde opta samt hvordan materialet
er ordnet.
Jeg er nemlig vel vidende om at det
paa ingen maate forøvrig har nogen
hensigt at trække sammenligninger, da de
statistiske byraaer ialfald i Kanada og
U. S. A. selvfølgelig er ganske
anderledes specialiser! paa dette omraade og
staar i intimere forbindelse med
bergverkene end tilfældet er hos os.
Det vilde her føre for langt, likesom
det heller ikke er hensigten med denne
artikel at gaa ind paa en utførlig
omtale av de tre ovennævnte fremmede
landes statistiske materiale.
Her skal kun i korthet paavises de
væsentligste forskjelligheter baade med
hensyn til de opgivne data og med
hensyn til maaten hvorpaa stoffet er
ordnet mellem disse og vort lands
bergverksstatistik, saalangt som en
sammenligning kan gjøre regning paa
interesse.
Et lands bergverksstatistiske materiale
er naturligvis i første række avhængig
av det trin hvorpaa landets grubedrift
staar og den utviklingsretning som denne
paa grund av de naturlige betingelser
har tat. De enkelte landes
bergverksstatistik vil saaledes selvfølgelig maatte
komme til at faa hvert sit individuelle
præg.
Tiltrods herfor biir der allikevel god
anledning til at trække sammenligninger.
Sammenholder man saaledes den tabel
i vor statistik, som vel maa ansees for
at være den vigtigste — nemlig tabel 2
(detaljerte opgaver over grubedriften)
med en tilsvarende i den svenske, vil
man finde at denne sidste er langt mere
specificert.
Tabel 8 i den svenske statistik er den
som nærmest svarer til vor nr. 2.
I den svenske finder man angitfølgende:
1) Grubernes navn og beliggenhet som i
den norske.
2) Antal gruber inden hvert grubefelt som
i statistikaarets forløp har været bearbeidet.
Dette findes ikke specielt angit hos os,
men fremgaar dog delvis for nogen
grubefelters vedkommende derav, at de enkelte
grubers produktion er opført særskilt
(saaledes f. eks. for Kongsberg og Røros
og et par andre).
3) Den i aarets løp anvendte
brytnings-metode. Findes ikke angit hos. Synes
ogsaa at være av mindre betydning for
vort lands vedkommende.
4) I aarets løp anvendte fordringssjakter,
stoller m. m.
Denne opgave synes ogsaa at være av
mindre interesse.
Adskillig vigtigere er derimot den
næste, nemlig:
5) Angivelse av antal maaneder hvorunder
driften har paagaat. Denne har vi ikke.
6) Vfbrutt berg og malm tilsammen i ton.
Er ogsaa vigtig; men findes heller ikke
i vor statistik.
7) Angivelse av hvad slags malm
(hvorvidt kobber-, sølv- eller manganmalm
o. s. v.) samt producert mængde i ton.
Hvad angivelsen av malmsorten angaar,
saa er denne ikke direkte angit i vor
tabel, men vil delvis fremgaa indirekte
derved at der under rubrikken
procentindhold er angit hvilket (og hvormeget)
metal malmen indeholder. Mængden er
naturligvis angit.
8) Metalgehalten i den direkte anvendbare
malm (o: malm som ikke maa
underkastes opberedning).
Hos os er kun anført procentindholdet
(gjennemsnittet av den hele produktion);
men opgaverne mangler for mange
grubers vedkommende.
Endelig er i den svenske tabel angit
9) Mængde av produkt bestemt til
anrikning. Findes ikke hos os.
Den svenske statistik indeholder ogsaa
særskilte tabeller over opberedningen.
I tabel 9, som gjælder anrikning av
alle malmer med undtagelse av jernmalm,
gives følgende oplysninger:
1) Anrikningsverkets navn.
2) Hvad slags anrikning.
3) Det antal døgn hvorunder
opberednings-verket har været i arbeide.
4) Fra hvilke gruber anrikningsmalmen er
kommet.
5) Mængde i ton av indgaaende gods
6) samt mængde i ton av erholdt slig.
Og endelig
7) hvad slags slig (kobber-, jernslig o.s.v.)
Opgaver over anrikningsverk og
anrikning mangler fuldstændig i vore tabeller.
Men i borgmestrenes indberetninger
finder man adskillige, men spredte
op
Nr. 22 1915
lysninger vedrørende opberedningen. Disse
maatte egne sig til at danne grundlaget
for en eventuel senere istand bragt tabel
i vor statistik angaaende opberedning.
Videre finder man i den svenske
berg-verkstatistik en utførlig tabel, som
særskilt behandler kvarts- og
feltspatproduktionen. I denne leveres temmelig
utførlige statistiske data, som jeg her ikke
skal gaa nøiere ind paa.
Hvad disse produkter angaar er vor
statistik meget mangelfuld. Man finder
kun i tabel 4 angit den samlede
produktion av feltspat og feltspatmel.1
I forbindelse hermed bør nævnes, at
der vel ogsaa maa bli spørsmaal om at
faa ind i statistikken produkter som
kalksten o. s. v.
Endelig indeholder den svenske
statistik flere specialtabeller.
Utenom de foran nævnte tabeller
medfølger desuten en beskrivende del, som
gir nærmere supplerende oplysninger til
tabellerne.
1 denne del paapekes interessante ting
i aarets statistik, tilfældige mangler o. s. v.,
og der opsættes sammenstillinger med
tal og opgaver hentet samtidig fra flere
av tabellerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
