Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 23. 4 juni 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 23 1915
direktørstillingen ved Kristiania tekniske
mellemskole. Saavel komiteens ordfører,
hr. Lindstøl, som kirkeministeren uttalte
sig paa en saadan maate at hr. Ustvedt
— som frygtet for at departementet
hadde tænkt paa at forbigaa overlærerne
ved Kristiania tekniske mellemskole —
kunde erklære, at efter de uttalelser som
nu var faldt fra departementschefen og
komiteordføreren, var hans frygt i saa
henseende bortryddet.
*
DetHeftyeske Legat til Kristiania
Bys Forskjønnelse.
Vort blad indeholdt for nogen tid
tilbake en notis om det nyoprettede
Hef-tyeske Legat til Byens Forskjønnelse, hvis
disponible beholdning for 1914 og 1915
anslaaes til ca. kr. 9500. Der er delvis
senere i dagspressen fremkommet nogen
forslag om anvendelsen av fondets renter,
uten at legatets vedkommende saavidt
vites endnu har bestemt sig for noget
av disse.
Naar muligens undtages forslaget om
at indkjøpe et billedhuggerarbeide av
Vigeland (fontænefiguren: bjørn lekende
med sin unge), synes forslagene heller
ikke ubetinget heldige, bl. a. av den
grund at det vel som regel bør undgaaes
at fondets avkastning anvendes som
tilskud til hvad der i lignende øiemed er
indkommet fra andet hold.
Da en fortsat diskussion om
anvendelsen antagelig vil gi legatbestyrelsen
en kjærkommen hjelp i dens ingenlunde
lette valg, stiller redaktionen med glæde
bladets spalter aapne herfor. Vi har saa
meget større grund hertil som der
formentlig intet er til hinder for at bruke
renterne til utsmykningsarbeider av rent
arkitektonisk karakter. I saa fald byr
legatet altsaa direkte en opgave for vore
arkitekter.
Som bekjendt har det været omtalt at
toppen av Bygdø Allé ved Frogner kirke
burde smykkes arkitektonisk for at gi
gatebilledet den rette avslutning. End
om vore arkitekter — gjerne efter en
idékonkurranse — her ved legatets
midler kunde faa utført noget vakkert? Paa
den kommunale dagsorden staar som
bekjendt ogsaa spørsmaalet om regulering
m. v. av Justispladsen. Ogsaa herpaa bør
vore arkitekter ha opmerksomheten
henvendt.
Ny arkitektonisk og
arkæologisk Litteratur.
Anmeldt av arkitekt Carl Berner.
(Fortsættelse fra nr. 22 side 294.)
III. Foreningen til norske
fortids-mind esmerker s bevaring. Aarbok for
1914.
Fortidsmindesmerkeforeningen som den
16de december 1914 fyldte sin 70-aars
fødselsdag, har netop utgit sin 70de
aars-beretning.
Den aapnes med 2 varmtfølte
nekrologer over repræsentantskapets tidligere
ordfører, overlærer Karl Ditlev Rygh
(f 10de mårs 1915), skrevet av professor
Schetelig og over professor i arkæologi
Gabriel Gustafson (f 16de april 1915),
skrevet av dr. A. W. Brøgger.
Fortidsmindesmerkeforeningen har lidt
et stort tap ved disse veteraners
bortgang, og det faar nu bli den yngre
generations opgave at fylde rækkerne med
friskt initiativ, arbeidskraft og ideer.
I anledning av de 70 aar foreningen
har virket under forhold som maa
betegnes som ganske lunkne i
nationalfølelse, har dr. A. W. Brøgger skrevet en
meget interessant artikel om foreningens
tilblivelse og utvikling i de forløpne aar,
fra den første vaagnende følelse av at noget
maatte gjøres, dersom ikke alle vore
fortidsminder skulde forsvinde eller »raatne paa
roten«, til de senere, mere stabile tider.
Det var gode navne som maleren prof.
Dahl, Frich, Keyser, Tidemand og Holst
som dengang tog initiativet; og i
foreningens virksomhet tok mænd som
professorerne Andreas Munch, Peter Andreas
Munch, Daa, Dietrichson, Keyser og
Bugge, arkitekterne G. Buli, Christie,
Blix, Nebelong o. fl., arkivarerne Lange,
Huitfeldt-Kaas, Nicolaysen og Hertzberg i
de første aartier ledelsen, senere fulgte
yngre generationer efter, og et efter
forholdene stort og patriotisk arbeide er
resultatet av deres uegennyttige gjerning.
Dr. Brøggers artikel bør læses med
alvor og interesse, for den viser hvad en
forening som denne kan utrette selv om
arbeidsforholdene ikke altid er saa glatte.
Av andre artikler skal nævnes
riksantikvaren dr. Fett’s artikel om
»Oslo-skolen og det monumentale maleri«,
universitetsstipendiat Kolsruds om »Altar,
Preikestol og Orgel«. Den sidste artikel
er skrevet i anledning av den
fuldstændige forandring av Garnisonskirkens
interiør, som arkitekt Sinding-Larsen paa
trods av alle sakkyndige instanser har
faat approbation paa.
Av bygningsarkæologiske artikler skal
nævnes arkitekt Fredrik Pettersens
dyg
tige undersøkelse av Bamle stenkirke i
Bratsberg amt, arkitekt Georg Greves
undersøkelse av den lille fine rosemalte
kirke i Aardal, — den samme kirke som
menigheten vil rive for at faa en ny
opført for amerikanske dollars.
Om »Kirker, Farver og Restaurering«
i forbindelse med en undersøkelse av
inventaret i en række kirker skriver
Domenico Erdmann, som med stipendium
har studert polychrom restaureringskunst
i Danmark med assistanse av det danske
nationalmuseum.
Fortidsmiudesmerkeforeningens aarbok
for 1914 indeholder saaledes en række
artikler av stor interesse, og den vil
læses med utbytte av alle
fortidsinteresserte. Billedstoffet er rikt og gir som
altid et overvældende indtryk av hvor
meget vort land eier av kunstskatter og
hvor meget vi pligter at ta vare paa.
IV. Norsk folkekultur.
Folkeminne-Tidsskrift, redigert av
Rikard Berge sammen med
prof. Alexander Bugge, O.
Olaf-sen og Kristoffer Vi sted.
Hefte I. 1915.
Et nyt tidsskrift utkommer i disse
dage som bør kunne paaregne interesse
og støtte av alle, læg og lærd,
riksmaals-folk som maalfolk i vort land.
Tidsskrift for norsk folkekultur og
norske folkeminder har nemlig til
hovedprogram at styrke og vække interesse for
vort lands arveminder gjennem
publikationer av vor folkedigtning, folkekunst
og folkekultur. Det vil ogsaa gi samlere
av folkeminder hele landet over et organ
for folkeminde-meddelelser, og
derigjen-nem opmuntre folket til at være med at
indsamle og redde det som endnu findes
av folkeminder her i landet.
Tidsskriftet kan glæde sig ved en
ene-staaende tilslutning fra saavel vore bedste
kulturhistoriske forskere og
folkemindegranskere, som fra samlere og
lokalhistorikere. Av skriftets nær hundrede
indbydere kan eksempelvis nævnes
kulturhistorikerne prof. Alexander Bugge og
M. Hægstad, museumsdirektørerne Hans
Dedekam og Kristoffer Visted, riksantikvar
Harry Fett, folkemindeforskerne Rikard
Berge, overlærer Hannaas, docent Knut
Liestøl, stiftskapellan Ivar Mortensson,
rektor I. K. Qvigstad, musikerne Arne
Bjørndal, Catharinus Elling og Olav
Sande, malerne Olav Rusti og Chr.
Skredsvik, fru Hulda Garborg,
folkemindesamlerne og lokalforskerne lærerne Jacob
Aaland, Lorents Berg, Haliv. Bergh, Ivar
Kleven, Knut Loupedalen, Sigurd Ner-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0318.html
