Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 4 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 23 1915
heller. Jeg tror imidlertid det er saa
fordelagtig, sammenlignet med
Lønsdalslinjen at det fortjener at bli nærmere
undersøkt. Den kortere veilængde efter
Bjellaadalslinjen er et moment av stor
betydning for en hovedlinje. Selv om
det skulde vise sig at den ikke kan
bygges billigere end Lønsdalslinjen, vil man
spare tid og omkostninger under trafikken.
Men min overbevisning er at den, som
ovenfor anført, ogsaa maa kunne bygges
billigere end Lønsdalslinjen. Den er
nemlig 8 km. kortere, og saa kommer
hertil den store besparelse paa broer.
Lønsdalslinjen derimot faar en række
betydelige broer.
Ved Bjellaadalslinjen vil store dele av
bygderne Beiarn og Skjerstad kunne
naa til jernbanen og faa nytte av den.
Lønsdalslinjen derimot ligger saa langt
borte fra dem at de ikke kan naa frem
til den. Saltdalen faar samme nytte av
begge alternativer.
I Bjellaadalen gaar bjerkeskogen op
til litt nedenfor Stallorogge. I
Tollaa-dalen og i Harodalen gaar den ogsaa
meget høit, saa det kun er paa en kort
strækning linjen er over skoggrænsen.
Hvor linjen i Lønsdalen er over
skoggrænsen, det vil si paa strækningen fra
Stokka til under Dypenaafjeld i nord,
har man høie og vilde fjeld med
snebræer paa begge sider av dalen.
Den befolkning som bor i dalen
mellem Bjellaanes og Randalsvolden vil ved
vei faa god adgang til Bjellaadalslinjen.
Naturligvis vil Lønsdalslinjen som fører
like frem efter denne dal by dem en
noget lettere adgang. Hvis jernbanen føres
gjennem Bjellaadalen, vil denne kunne
bebygges helt op til Krukkistuen ; ti her er
betydelige strækninger godt land i dalbunden.
Fjeldgrunden bestaar langs
Bjellaadalslinjen paa hele strækningen mellem
Bjellaanes og Rognan av kalksten og
skifer, bergarter som betinger et
frugtbart jordsmon; mens Lønsdalslinjen helt
fra litt ovenfor Randalsvolden til
henimot Russaanes gaar over et
granit-omraade. Denne bergartgir et magert
jordsmon. Gjennem Lønsdalen er der ogsaa
for det meste kun en sparsom vegetation.
Lønsdalslinjen ligger nær ind til
riks-grænsen. Denne gaar vistnok her
gjennem en høi fjeldstrækning; men allikevel
synes ogsaa det hensyn at tale for
Bjellaadalslinjen.
Konkurranse om Regulerings- og Utstykningsplan for
Aarstads østlige Dele.
Fig. i. iste præmie kr. 2000. Nr. 21. Motto: „Terrængavsnit". Arkitekt Hoff og arkitekt Kristofer Lange, Kristiania.
Bedømmelseskomiteens Uttalelse.
Ved utløpet av den fastsatte frist var indkommet
følgende 21 projekter:
i. Motto: „Byg"
2. — Aarstadbyn
3. — „Bergensfjord"
4. — „Solfang"
5. — Ulriksby
6. — „Breidablik"
7. — „Ulrikken"
8. — Klæd fjeldet
9. — Bjørgvin
10. — „Der maa være luft imellem"
ii. — „ Bergens haap"
12. — „Gaasunger"
13. — Turistvei Fløien —Ulrikken
14. — „Uren, Luren, Himmelsturen"
15. — „Doméstico"
16. — Alrekstad
17. - „Ulrikken"
18. Motto: „Hvor der en vilje, der en vei"
19. — Huset i haven
20. — Ved Ulrikken
21. — „Terrængavsnit".
Et utkast med motto „Aarstads terrasser" var
indlevert paa stadskonduktørkontoret den 6.“"april,
altsaa 5 dage efter fristens utløp og kunde
saaledes ikke komme i betragtning ved bedømmelsen.
Et av de i rette tid indkomne utkast, nemlig nr. 6,
motto: „Breidablik", var ikke overensstemmende
med programmets fordringer, idet profiler manglet.
Likeledes var nr. 1 „Byg" heller ikke programmæssig,
idet profilerne manglet angivelse av det nuværende
terræng. Disse utkast frembyr iøvrig litet av interesse.
Efter første gjennemgaaelse besluttet man at
utskyte følgende utkast, nemlig nr. 2, 3, 4, 9, 10,
ii, 13 og 18.
Disse utkast var for en væsentlig del umodne
projekter og ydet i ethvert fald intet nævneværdig
bidrag til opgavens løsning.
Ved fornyet gjennemgaaelse vedtok man at
utskyte yderligere 4 projekter:
Nemlig nr. 5, 7, 15 og 16. Til disse projekter
vil komiteen bemerke:
Nr. 5. Ulriksby.
Strøket søndenfor Møllendalselven mangler
diagonalforbindelse i nordvestlig retning.
Rækkehusbebyggelsen viser altfor lange rækker og en altfor
ensformig planlæggelse. I æstetisk henseende er
projektet uten interesse.
Nr. 7. „Ulrikken".
Naar undtages at forslaget om anlæg av
idrætsplads ved Svartediket fortjener overveielse, er det
vanskelig at finde noget særlig fordelagtig at si om
projektet.
Nr. 15. „Doméstico".
Gatenettet lider av væsentlige mangler.
Bebyggelsen ensformig, de offentlige bygninger og
rækkehusene ute av maalestokken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
