Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 24. 11 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31Ö
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 24 1915
I aarenes løp har Nissen været
betrodd mange tillidshverv inden sin
stand. Fra 1879 til 81 var han saaledes
formand i Kunstnerforeningen, fra
1895 til 96 formand i Den norske
Ingeniør- og Arkitektforening.
Den stilling som han imidlertid satte
mest pris paa var som formand i
Norske arkitekters landsforbund. I det
skandinaviske arkitektmøte i 1912 var
han en fortrinlig leder som mindes
med taknemmelighet av alle norske
deltagere, og efter hvad jeg har hat
anledning til at erfare under en reise
til Danmark og Sverige ogsaa av de i
møtet deltagende danske og svenske
kolleger.
Siden 1894 var han medlem av
bestyrelsen for Houens legat.
Nissen var høi frimurer. I 1895 blev
han Olavsridder for fortjenstfuld
kunstnerisk virksomhet.
Med sit sunde, lysende humør, sin
aandsfriskhet og sit gode hjertelag var
Nissen altid en kjær gjest saavel i
arkitekternes forsamlinger som naar
han traadte ind paa ens private
enemerker; og jeg føler mig tryg for at
alle Norges arkitekter samt tillike
hans mange elever er enig i at sende
ham som sidste hilsen:
»Tak vor kjære Henrik Nissen for
alt hvad du har virket til fremme og
forstaaelse av vor stilling i samfundet
og for dit tro venskap gjennem aarene.
Den plads som du i aarrækker har
indtat blandt os vil vanskelig kunne fyldes
av nogen anden. Dit minde og dit
glade smil vil leve blandt os.«
Fagerli i Bærum 7de juni 1915.
Adolf Schirmer.
Arkitekt Henrik Nissen.
In Memoriam.
Ved arkitekt Nissens bortgang har
den norske, tekniske stand tapt en av
sine mest fortjente mænd. Han har
med stort held virket ikke alene i
arkitekturens og arkitekternes tjeneste,
men ogsaa de norske ingeniører vil
med oprigtig tak mindes de mange løft
som han tok for at fremme tekniske
interesser og den store indsats som
han ydet i arbeidet for at skaffe Norge
en høit utdannet ansvarsbevisst teknisk
stand.
Særlig vil han inden N. I. F. mindes
som den velvillige altid interesserte
kollega med den store, faglige og
administrative dygtighet forenet med et
velgjørende godt humør og et lyst,
fortrøstningsfuldt sind, der saavel i alvor
som i fest formaadde at sprede et
sympatisk skjær over arbeidet.
Arkitekt Nissen var et ivrig
foreningsmedlem. Han virket kraftig paa mange
maater til N. I. F.s held i dens første
periode, da ogsaa arkitekterne som
stand tilhørte foreningen. I en
vanskelig brytningstid var han foreningens
formand, og viste derunder saa ofte at
vid parret med venlig imøtekommenhet
kan løse selv meget indviklede floker.
Hvor ofte har han ikke glædet
foreningen med sine vittige festtaler, der i
likhet med alt hvad Henrik Nissen
ydet bar præget av hjertevarme og høi
kultur.
Under N. I. F.s aarelange arbeide
med den tekniske høiskolesak var
arkitekt Nissen en trofast støtte for denne
saks fremme. Baade direkte og
indirekte ydet han her et betydelig arbeide,
særlig med hensyn til
arkitektavdelingens organisation.
Eftersom forholdene utviklet sig, kom
den tid da arkitekterne fandt sine
interesser bedst tjent med at forlate den
gamle ingeniør- og arkitektforening og
danne en ny selvstændig organisation.
Direktøren for Det statistiske
Central-byraa har under 8de juni 1915 tilstillet
redaktionen følgende:
I Teknisk Ukeblad nr. 22 fremkommer
hr. statsgeolog Rosenlund med endel
bemerkninger om den officielle
bergverksstatistik. I den anledning skal jeg
meddele at de fleste av de mangler som her er
paapekt, er vel kjendt og har sin aarsak
i det ufuldstændige materiale denne
statistik er bygget paa; bedrifterne har
nemlig tidligere ingen pligt hat til at
avgi opgaver. Man har derfor været
henvist til at benytte opgaverne saaledes
som de foreligger og søke dem supplert
i fornøden utstrækning ved
korrespondanse under tabellernes utarbeidelse.
Anderledes vil saken komme til at
stille sig ved ordningen av den nye
statistik over den industrielle produktion
som skal istandbringes og som efter
planen ogsaa skal omfatte bergverkene.
En omlægning av bergverksstatistikken
er i denne forbindelse paatænkt; og
under utarbeidelsen av de nye planer vil
selvfølgelig alle forslag bli tat under
overveielse, saaledes ogsaa de av hr.
Rosenlund anførte.
Hvad bergverksstatistikkens form
angaar, synes det noget paafaldende naar
hr. Rosenlund noterer de forandringer av
ganske uvæsentlig natur som den har
Det var saa at si en selvfølge at arkitekt
Nissen med sin alsidige erfaring og
sine store kunstneriske og faglige
for-utsætninger maatte komme til at spille
en hovedrolle ved det gamle forholds
avvikling og den nye arkitektforenings
dannelse.
Var der end — særlig inden
ingeniør-kredser — delte meninger om denne
nydannelses berettigelse, saa er dog ett
sikkert, det nemlig at arkitekt Nissens
velvilje heller ikke her fornegtet sig i
bestræbelserne for at finde en heldig
løsning. Han blev formand i den nye
landsforening for arkitekter og har
som saadan i rikt mon bidrat til at
det gamle samarbeide mellem arkitekter
og ingeniører har kunnet fortsættes
under nye former til sandt gavn for
begge parter.
Ogsaa Norges ingeniører staar derfor
vemodsfuldt deltagende ved arkitekt
Henrik Nissens baare, i dyp
taknemmelighet for det lysende eksempel som
denne noble mand har været og for
det fortjenstfulde arbeide som han paa
saamange felter har ydet i kollegial
kunstnerisk og teknisk henseende.
Georg Stenberg.
Vor Bergverksstatistik.
undergaat i løpet av næsten et halvt
aarhundrede, i hvilket denne statistik nu
er utkommet. At saaledes tabellernes
nummerorden i denne aarrække er blit
litt forandret, har naturligvis sin aarsak
i at en enkelt tabel er blit sløifet som
overflødig, mens nye tabeller av større
betydning er kommet til. Men saalænge
bergverksstatistikkens tabelverk — et
hefte paa knapt et snes sider — paa
første blad gir indholdsfortegnelse, synes
det ufattelig at det skulde være forbundet
med vanskelighet at holde dens 4 — 5
tabeller ut fra hinanden.
Saalænge bergverksstatistikken kun
kom hvert andet eller hvert tredje aar,
(dette var tilfælde indtil 1905 og ikke
1903 som av hr. Rosenlund anført), var
tabelverket altid tilknyttet en indledende
tekst. Efterat statistikken var blit
aarlig, fandt man det imidlertid litet
nødvendig hvert aar at tilknytte tabelverket
en indledning som i store dele maatte
bli en gjentagelse. Derfor gives nu disse
oversigter med nogen aars mellemrum.
Derimot indeholder naturligvis fremdeles
borgmestrenes aarlige indberetninger alle
vigtigere oplysninger om de større
grubers fremgang, tilbakegang og drift.
Ærbødigst
N Rygg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
