Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 24. 11 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 24 1915
murer med enkel fundamentering; stikrender;
strandbeklædninger; tilslutningsspor: ve i- og
gateanlæg.
Byggeklasse 3.
Vanskelige banegaarder1; underjordiske
beholdere for væsker; faste broer fra 10—
30 m. spændvidde; beddinger; almindelige
centralopvarmningsanlæg; vanskeligere
damsluser; vanskeligere damanlæg; dreieskiver
uten særegne maskinelle indretninger;
elvere gttler in ger; fundamenteringer, undtagen
lufttryks- og frysningsfundamenteringer;
vanskeligere tunneler; anlæg for utvinding,
rensning, opbevaring og fordeling av gas;
’vanskeligere havneanlæg; enkle
konstruktioner ved husbygninger; hvælvbroer inkl.
stillaskonstruktioner under vanskeligere
forhold ; installationer for elektricitet2, gas og
vand; kanaliseringer; kloakanlæg for byer;
paternosterverk ; strandmurer mod. vanskeligere
fundamentering; enkle skibssluser ; taugbaner;
vandverker; vandpumpeanlæg; anlæg for
opsamling, rensning, opbevaring og fordeling
av vand; vandbygningsarbeider for
kraft-anlæg.
Byggeklasse 4.
Høie akvadukter; særlig vanskelige
bane-gaarder^ (med kostbar grund og bebyggelse);
overjordiske beholdere for gaser og væsker;
bevægelige broer, dobbelte broer, vanskelige
og store broer over 30 m. spændvidde4;
vanskeligere konstruktioner ved bevægelige
damme; færgeindretninger for jernbaner;
frysningsfundamenteringer ; flytedokker;
vanskelige konstruktioner ved husbygninger’,
andre særegne og vanskeligere
jernkonstruktioner; lufttryksfundamenteringer ; slipper;
vanskelige skibssluser; skibsverfter; tørdokker;
høie viadukter.
Byggeklasse 5.
Alle slags maskintekniske anlæg som:
acetylenanlæg ; anlæg for forarbeidelse av
av-faldsstoffer; appreturanstalter;
bergverksma-skinanlæg; bryggerier og brænderier ; kemiske
fabrikker; cementfabrikker; dampmaskiner ;
destillationsanlæg ; elevatorer og vareheiser ;
anlæg til fremstilling, opsamling og
transformering av elektrisk strøm; fry serier;
garverier; glashytter; hytteverk; hydrauliske
kraftanlæg; isfabrikker ; karbidfabrikker ;
kjelesmier ; kompressorer for luft og gas;
kondensationsanlæg; kjøleanlæg ; løfteverk ;
lastnings- og losseindretninger ; lærfabrikker;
mudderapparater ; mekaniske indretninger for
landbruk; malterier; maskinfabrikker; meierier,
møller; opberedningsverk ; papirfabrikker;
presser; pumpeverk; støperier ; sagbruk; skibe;
separationsanlæg’, spinderier; maskinelle
indretninger ved: træbearbeidelsesanlæg;
træ-sliperier ; transmissioner ; transportører ;
trykluftsanlæg; valseverk; vandkraftsanlæg ;
væverier.
1 Utkast i maalestok V4000, endelige detaljplaner
!/1000-
2 For almindelige større installationer for
elektrisk lys indgaar ikke finere utstyr (kroner og
lampetter) i byggeomkostningerne; men der
gjøres et tillæg til honoraret av fra H/g til 2
pct. av utstyrets kostende.
3 Utkast i maalestok 1/4ooo> endelige detaljplaner
V1000-
4 Hvælvbroer gaar under byggeklasse 2 og 3.
Byggeklasse 6.
Badeanstalter; blæseverk’, kombinerte
centralopvarmnings- og ventilationsanlæg ;
dampkjeler; dampledninger ; desinfektionsanlæg ;
dampov er hetere o. lg., koke- og kjøkkenanlæg ;
ovner til teknisk bruk; tørkeanlæg ; vaskerier.
37. Hvorvidt der foreligger »enkle« eller
»vanskeligere« forhold biir at bedømme efter
terrængformationer, efter de økonomiske
forhold og efter tekniske synspunkter.
38. Honorarsatsene for disse seks
byggeklasser biir at beregne efter følgende
sammenstilling i procenter av byggesummen.
Byggesummen avrundes til det nærmest
lavereliggende trin4, saalænge honoraret
derved biir høiere.
Procentsatser for honorarer som godtgjøres
efter byggesummen.
Byggesum indtil kr. Byggeklasse
I 2 3 4 5 6
5 000 5.°o 8,00 I 1,00 14,00 I 1,00 14,00
10 000 4,5° 6,40 9’5° 12,50 9,50 12,5°
20 000 4?°° 5,40 8,10 11,25 8, to I*,25
30 000 3,75 4,90 7,50 ] 0,50 7,5o 10.50
40 ooo 3-55 4,60 7,oo 10,00 7, oo 10.CO
50 000 3.40 4,40 6,65 9,5° 6,65 9.50
60 000 3,30 4,25 6,40 9,TO 6,40 9, io
70 000 3,20 4,10 6,20 8,75 6,20 8.75
80 000 3,10 4, oo 6,00 8,45 5,90 8,45
90 000 3,05 3,90 5,85 8,20 5-65 8,20
100 000 3°° 3,80 5,70 8,00 5,4° 7.90
1 50 000 2,80 3,59 5,*5 7,10 4,5° 6,60
200 OOO 2,7° 3,35 4,8o 6,5° 4, oo 5,80
300 OOO 2,55 3-20 4,40 5,85 3,50 4,90
400 OOO 2,45 3,10 4.15 5,45 3?25 4,45
500 OOO 2,35 3,00 4,oo 5,20 3,i° 4U5
600 ooo 2,30 2,9° 3,90 5,oo 3,00
700 ooo 2,25 2,85 3,8o 4,80 2,90
800 ooo 2,20 2,80 3.70 4.65 2.85
900 ooo 2,15 2,75 3.60 4,5° 2.75
I ooo ooo 2,10 2,7° 3,5° 4,35 2,7°
2 OOO OOO 1,90 2.35 3,oo 3,8o 2,35
3 ooo ooo 1,70 2,10 2,70 3,40 2,10
B. Honorarer der godtgjøres efter linjens længde.
§ 9. Specielle bestemmelser for
jernbane-undersøkelser.2
39. Honorar for ingeniørarbeider
vedkommende jernbaneanlæg beregnes for
undersøkelser efter banelængden, idet denne
foruten terrængforholdene er en av de
bestemmende faktorer for arbeidets omfang.
For større objekter, saasom banegaarder
med mere end 2 sidespor for hvert
hovedspor (mindre banegaarder indgaar i
kilometerprisen efter hovedsporets længde),
broer, bryggeanlæg o. 1. beregnes særskilt
4 Saaledes vil f. eks. en byggesum av kr 220000
efter klasse 4 bli at avrunde nedover til kr.
200 000 og at beregne efter 6,50 pct.
istedenfor den virkelige byggesum og 5,85 pct.
2 For grubebaner og bruksbaner samt mindre
baner for almindelig trafik med under 20 km.
længde se §§ 7 og 8, byggeklasse 2.
honorar procentvis av overslagssummen
efter §§ 7 og 8, jfr. pkt. 41, 3).
.40. Terrænget klassificeres saaledes;
Let t e r r æ n g, flatt eller smaakuperet
terræng med oversigtlig og given
linjeretning.
K u p e r t terræn g, med mindre
oversigtlig retning.
Sterkt kupert terræng,
karakterisert som brat og ufremkommelig.
Til hvilken av de tre betegnelser et
terræng maa bli at henregne, bestemmes efter
forberedende befaring som godtgjøres efter
paa forhaand vedtat overenskomst. En
banes terræng kan om ønskelig klassificeres
forskjellig for de forskjellige strækninger.
41. Undersøkelser kan utføres
enten som:
i) Befaring.
Markarbeide:
Terrænget befares og
stigningsforholdene bestemmes ved hjælp av
baro-metriske høidemaalinger.
Kontorarbeide:
Linjens beliggenhet angives skissert
paa eksisterende karter. Der leveres
en beskrivelse av terrængforholdene
med angivelse av linjens længde og
av de tekniske og kommercielle
betingelser for jernbaneanlægget.
2) Generel undersøkelse.
Markarbeide:
Befaring som ovenfor under 1) angit.
Fiksering i marken efter antagne
stigningslinjer med længdemaaling og
generelt nivellement.
Kontorarbeide:
Længdeprofil utarbeides paa grundlag
av de i marken utførte maalinger.
Overslag utarbeides skjønsmæssig med
særskilt angivelse av større objekter.
Linjen indlægges i sine hovedtræk paa
eksisterende karter.
Beskrivelse av linjens beliggenhet og
dens kommercielle berettigelse.
3) Centerlinje undersøkelse.
Markarbeide:
Befaring og opgaaen av stigningslinjen
som ovenfor under 2) angit.
En polygonal centerlinje utstikkes i
marken.
Centerlinjen nivelleres.
Tverprofiler optages.
Kroki i maalestok 1;5000 optages av
centerlinjen og over det til denne
støtende terræng.
Grundens beskaffenhet angives.
Kontorarbeide:
Længdeprofil av centerlinjen i
maalestok for længde 1: 2000 og høide
i: 200 utarbeides.
Kurvelinjen og dennes længdeprofil
utarbeides paa grundlag av
centerlinjen og tværprofiler.
Specificert overslag opstilles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
