Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 18 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 juni 1915
TEKNISK UKEBLAD
323
ca. 800 000 HK. Under forberedelse til
utbygning har vi antagelig ca. 700 000
HK. Om faa aar vil der derfor være
utbygget ca. 1 500 000 HK.
Stort set har vor elektrokemiske industri
hittil væsentlig tat sigte paa nyttiggjøre]se
av luftens kvælstof dels ved den direkte
forbrænding av luftkvælstoffet efter
Birke-land-Eydes proces og dels ved at binde
kvælstoffet til kalciumkarbid som kvælstof
eller kalciumcyanamid. Den sidste industri
kræver ’store mængder elektrisk kraft
saavel til smeltning av raastoffet kalciumkarbid
som til azoteringen av dette.
Disse industrier byr naturligvis paa
grund av det voksende forbruk av
kvæl-stofgjødning (verdens kvælstofhunger)
nærsagt ubegrænsede utvidelsesmuligheter.
Men ved siden av disse anvendelser for
elektrisk energi aapner der sig store
muligheter ved den elektriske jernsmeltning.
Der er regnet ut at vi mindst har
350 000 000 ton jernmalm her i landet
beliggende over havflaten, hvilket tilsvarer
ca. 100 000 000 ton jern.
I Norge er for tiden en økonomisk
fremstilling av jernmalm i masovn umulig paa
grund av de hø<e kokspriser. Der kan
vistnok ikke være tvil om at de
vanskeligheter som endnu har stillet sig i veien for
smeltning av vore jernmalmer med billig
elektrisk energi i en ikke fjern fremtid
vil finde sin løsning, og da vil denne
industri komme til at faa stor betydning for
landet.
Naar vi skal nyttiggjøre os vor
vandkraft til industrielle øiemed, kræves der
store anlæg som igjen betyr nedlæggelsen
av store kapitaler.
Derav følger nødvendigheten av
omhyggelig gjennemarbeidede projekter, som
indtil den mindste detalj maa utarbeides med
den største indsigt og nøiagtighet.
I denne henseende er i de sidste 20 aar
av fremragende ingeniører ogsaa her hjemme
utrettet meget, og der er samlet tekniske
Fig. 2. Fordelingsbassæng og rørledninger.
Fig. i. Dammen ved Niederried, set nedenfra.
erfaringer til bruk for fremtidige
utbygninger.
Det maa sies at være av stor interesse
at studere de moderne utførelser av
vand-faldsutbygningen i utlandet, specielt i
Schweiz og Nord-Italien, hvor forholdene
i mange henseender kan sammenlignes med
vore.
Disse land er rike paa vandkraft, og
industrien og specielt vandteknikken er
høit utviklet.
Schweizerne utnytter til det yderste den
tekniske videnskap saavelsom et mægtig
forraad av opsamlet teknisk erfaring paa
dette omraade.
Av stor betydning i denne henseende er
det at der offentliggjøres utførlige
beskrivelser av de utførte anlæg, saa de vundne
erfaringer kommer ingeniørstanden i det
hele tilgode. Jeg tror det vilde være av
stor betydning om der ogsaa her i landet
blev offentliggjort mer end nu er tilfældet.
Ogsaa i svenske tidsskrifter finder man
som bekjendt fyldige oplysninger om
landets vandkraftanlæg.
Utviklingen paa det vandturbintekniske
felt kan neppe i noget land forfølges saa
let som i Schweiz.
De første 20 000 HK’s kraftcentraler
blev bygget i 1895—1897 i Rhinen ved
Reinfelden og i Rhonen ved Chévres. Begge
ligger i lavlandet i en sterkt befolket egn
med en stor industri. Den elektriske kraft
finder her anvendelse paa stedet.
Da man lærte at overføre den elektriske
strøm ved anvendelse av passende
høi-spænding til flere hundrede kilometer
bortliggende steder, kunde man gaa over til
at utnytte den tredie hovedelv i Schweiz,
— Aare.
Her byggedes i 1912 verkene Wangen
og Besnau.
Kraftforbruket steg imidlertid stadig og
man maatte se sig om efter nye
kraftkilder. Vandet i de egentlige alpedale var
endnu ikke utnyttet, først indførelsen av
peltonhjulene hvorved muliggjordes
utnyttelsen av de større faldhøider, bragte en
forandring heri.
I de sidste aar er der i de schweiziske
og italienske alpeegne anlagt kraftverker
som er langt større end de før nævnte
lavlandscentraler.
Fosseutbygningen har git det økonomiske
liv i Schweiz og de tilstøtende dele av
Italien et mægtig opsving.
Utviklingen paa utbygningens omraade
gaar saa hurtig at man knapt nok kan
følge den; og denne utvikling vil neppe
stanse før den sidste vanddraape er ført
til turbinerne.
Til bække- og elvereguleringer har det
schweiziske forbund siden 1855 bevilget
85 000 000 frc. Ialt er der anvendt
henved 200 000 000 frc. i dette øiemed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
