Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 18 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 juni 1915
TEKNISK UKEBLAjl,
325
som er ført under maskinhusets gulv, hvor
de slutter sig til de 2 jernspiraler. En
trykledning føder paa denne maate 2
turbiner, altsaa 4 løpehjul.
Enhver fordelingsledning i kjelderetagen
og enhver ledning ellers i turbinen som
fødes av denne fordelingsledning, kan
av-stænges ved hjelp av en indsjaltet
drosselklappe. Dette sperringsorgan kan betjenes
for haanden eller ved hjelp av en
elektromotor.
Spiralhuset som har firkantet tversnit,
bestaar av jernplater som hensigtsmæssig
er forsterket ved radielt anordnede T-jern.
I nærheten av ledeapparatet avstives
platen med en kraftig støpestaals
ring, se fig. 3.
Ledeapparatet bestaar av
dreibare skovler som styres av den
automatiske regulator enten for
haanden eller ved hjelp av en
elektromotor.
Ethvert ledeapparat dannes av
16 bevægelige ledeskovler av
støpe-staal. Disses overflater maa
holdes saa glatte som mulig for
derved at bringe friktionen ned til et
minimum.
Ledeapparatet er forsynt med
en styremekanisme som ligger
fuldstændig utenfor vandet og
spiralhuset og som derfor let kan
sees og lar sig smøre under driften.
Betjeningen biir altsaa paa dette
punkt meget enkel.
Skovlens 2 dreietapper er støpt
i ett med skovlen og smøringen
sker ved hjelp av konsistensfett.
Den ene tap hviler i en lukket
bronseskaal som er anbragt i det
indre paa et av sidelaagene til
ledeapparatet. Den anden tap
forlænges ut over spiralhuset og
bærer paa sin ytre ende en hævarm
der er fæstet til en styrering
som er fælles for samtlige skovler.
Denne styrering overfører
servo-motorens bevægelse ved hjelp av
et hævarmsystem. Turbinerne er
udmerket i driften.
De automatiske
oljetrykregula-torer er av Piccard, Pietet’s
system. Den dertil hørende
servo-motor er vertikal og anbragt i midten
mellem begge spiralhus ved siden av sugerøret.
Trykoljen leveres av en ventilløs pumpe,
en for hver turbin. Pumpen indeholder
2 dobbeltvirkende oscillerende cylindre.
Denne pumpe er indbygget i en
støpe-kasse som tillike danner oljebeholder for
regulatoren.
Det kvantum olje som pr. sekund leveres
av pumpen er konstant og er netop det
som trænges for at aapne og lukke
servo-motoren i et bestemt tidsavsnit.
Lede-apparatets maksimale luknings- og
aapnings-hastigheter er derfor nøiagtig fastlagt ved
pumpens omdreiningstal og
servomotor-kolbens dimensioner.
Disse hastigheter beregnes saaledes at
overtrykket i rørledningerne ikke
overstiger garantiværdien.
Pumpen er fuldstændig neddukket i olje,
som stadig avkjøles ved vandcirkulation
og den behøver hverken betjening eller
ved
likehold. Den drives ved
tandhjulsomsætning fra turbinen selv ved hjelp av en
utrykbar og elastisk kobling.
Endvidere har man for det tilfælde at
en pumpe for en av grupperne skulde være
ute av drift anordnet et system av
fordelingsledninger, for derved at kunne
forbinde den betræffende regulator med en av
disse.
Denne trykledning fødes da av
reservepumpen som altsaa tjener som reserve for
alle oljepumperne i centralen.
Den automatiske hastighetsregulator er
forsynt med en anordning som tillater den
Den nævnte mekanisme besidder
endvidere et elektrisk fjernstyreapparat som
tillater at apparatet kan styres fra
sjalt-brettet.
Den automatiske regulering kan erstattes
med haandr?gulering eller med regulering
ved hjelp av en elektromotor. Denne
anvendes hovedsagelig til igangsætning og
stopning.
Reguleringsapparaterne er anbragt
umiddelbart ved siden av turbinen og
olje-pumpen.
Oljetrykregulatorerne arbeider fortræffelig.
Turbinerne kan levere fra 500—3000 HK.
For turbinerne er garantert en
virkningsgrad av 88 °/0 og for
generatorerne som levertes av Brown Boveri
93 %.
Ved planlæggelsen av verket var
det foreskrevet at rørledningens
længde ikke skulde være længer
end 3 ganger faldhøiden for at
undgaa mulige tryksvingninger i
ledningen.
Likeoverfor turbinfirmaerne blev
der opstillet den betingelse at
1) turbinen ved pludselig
avlastning ikke skulde gjøre mer end
375 omdreininger pr. minut, og
2) at trykket ikke maatte
overstige 20 %.
De elektriske generatorer er
direkte koblet til turbinerne og
leverer en trefaset vekselstrøm paa
16 000 — 17 600 volt med 40
perioder i sekundet.
Ved spændingsforsøk kan de
arbeide med 22 000 volt.
I maskinsalen er der anordnet
en rullende, elektrisk kranbro som
løfter 20 ton.
Manøvreringslokalet befinder sig
ved fronten av huset nord for
maskinhallen.
En skillevæg av glas skiller den
fra maskinsalen for at undgaa støien
og varmen som frembringes av
maskinerne.
Maale- og kontrolinstrumenterne
er anbragt saaledes at de godt
kan sees, paa en pult og en
glasvæg, se fig. 4.
Her finder vi likeledes
betjeningsapparaterne for reguleringen av turbinerne.
Arbeidet ved kraftanlægget blev
paabegyndt oktober 1909.
Under bygningen hadde man flere uheld,
saa verket først kunde tages i bruk vaaren
1913.
Helt færdig var verket først vaaren 1914.
(Fortsættes.)
Elektrisk Kokning og Opvarmning.
Fig. 5. Maskinisternes bolig.
at forandre sin ujevnhetsgrad til enhver
tid under driften.
Regulatoren indeholder ogsaa en
mekanisme som tillater at turbinens hastighet
kan forøkes eller formindskes med 5 °/0,
for derved at lette paralelsjaltning av
grupperne.
I »Schweiz. Wasserwirtschaft« gir Dir.
R i n g w a 1 d i Luzern en oversigt over
spørsmaalet om elektrisk kokning og
opvarmning, hvorav følgende oplysninger
kan være av interesse:
Varmeværdien av 1 m3 gas er praktisk
lik varmeværdien av 3 kW/timer. Prisen
pr. kW/time maa derfor mindst være 2,5
ganger lavere end prisen paa J m3 gas.
Et almindelig elektrisk kokeapparat bør
ha 2 til 4 varmeplater og eventuelt en
stekeovn med 3 til 4 reguleringstrin.
Prisen herfor opgives at være 50 til 200
kroner. I Luzern er den midlere
strømpris for kokning 6 øre pr. kW/time. Der
er opsat 200 elektriske komfyrer som
gjennemsnitlig bruker 800—900 watt pr.
varmeplate og 1400 watt for stekeovnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
