Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 26. 25 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 juni 1915
TEKNISK UKEBLAD
337
Segerfeldt i sin tid holdt over den svenske
sulfitsprit kommet til det resultat, at
av-brændt sulfitmæsk ikke forurenser
vas-dragene. Han mener at det er
kulhydraterne som foraarsaker forurensninger og
disse fjernes jo ved sprittilvirkningen.
De øvrige organiske stoffer som er
tilstede — ligninstoffene — i forbindelse
med sulfonsyrer — er vel i og for sig
helt uskadelige. Det skulde være, om de
dannet forraadnelsesprodukter. Men de
dekomponeres saa overordentlig vanskelig
at de selv i et vasdrag med yderst liten
strøm ikke vil faa tid til at danne
for-raadnende dekompositionsprodukter.
Schlempe fra sulfitspritdestillationen
skulde ikke under nogen omstændighet
virke mere forurensende end
melasse-schlempe. Begge indeholder 8—10 °/0
organiske stoffer; men de organiske stoffer i
sulfitschlempen gaar langt vanskeligere i
forraadnelse end melasseschlempens og
melasseschlempen lar man i utlandet gaa
i vasdraget uten indsigelser.
Diskussionen
blev indledet av ingeniør Alf Nielsen: Emnet
er av speciel interesse for motorfolk, som hvis det
er mulig gjerne vil gaa over til indenlandsk
brændstof.
Spritspørsmaalet har været debatert længe; men
man er desværre nu ikke kommet længer end for
8—10 aar siden. Den lave pris figurerer kun paa
papiret. Det er fabrikationsprisen som opgives, mens
det i virkeligheten kommer an paa den salgspris
som bydes konsumenterne, og den biir for høi.
Hvad spritens anvendbarhet som motorbrændsel
angaar, saa har den baade fordele og mangler. Den
forbrænder rent og har en høi nytteeffekt; men paa
den anden side er dens varmeeftekt kun 6500 kah
mot bensinens 10—11 000, hvilket rigtignok paa
den anden side igjen delvis ophæves ved at spriten
kun trænger halvparten saa stort blandingsforhold
med luft som bensin.
For at spriten skal forbrænde økonomisk trænges
stor kompression, hvorved maskinen utsættes for
stort tryk og som følge derav store paakjendinger.
Og saadanne maskiner er praktisk uanvendelige i
automobiler, om de end kan brukes i stationær drift.
Hvis man imidlertid karburerer spriten med
f. eks. bensol, bensin, æter, acetylen eller lignende
trænges mindre kompression. Spørsmaalet maa
der-for løses i forbindelse med anvendelse av
karbu-rering, helst med bensol. Ved tilsætning av 20 °/o
faaes en sprit som med godt utbytte kan anvendes
for de forhaandenværende motorer. I Paris har
prøver med bensolsprit git gode resultater; men
prisen faldt forholdsvis høi.
Grunden til at sprit anvendes i Tyskland ligger
simpelthen deri at man paa grund av den
nuværende situation er tvunget til det.
Taleren konkluderte med at han ikke kunde
dele den opfatning at sprit alene kan erstatte
bensin.
Ingeniør, kemiker Landmark: Jeg er ikke
motormand; men jeg vet at automobilerne i Berlin
nu gaar med sprit i almindelighet opblandet med
bensol, men enkelte ogsaa med sprit alene. Og det
gaar vist bra. En blanding av 20 °/0 bensol og
80 0/0 sprit skal være udmerket og ha saa mange
fordele at det endog foretrækkes som motorbrændsel.
Det skal heller ikke falde dyrere. Av bensol kan
vi fabrikere endel om end ikke det hele forbruk
herhjemme. Vore gasverker kan vel neppe
producere mere end 150 ton pr. aar.
Forbruket pr. HK-time av bensin er forholdsvis
langt mindre end forbruket av sprit. Paa den
anden side er luftforbruket ved sprit kun ca.
halvparten av luftforbruket ved bensin. Disse forhold
vil delvis ophæve hinanden.
Skal spritdrift overhodet kunne lønne sig maa
man ha motorer som er specielt bygget for dette
bruk. Men det er tvilsomt om spritdrift selv ved
specielle motorer vil lønne sig ved en pris paa
spriten av 25—28 øre, naar bensinen koster 36 øre.
Kemiker, dr. Buchholz: Fra teknisk side
set er det ønskelig mest mulig at nyttiggjøre
stoffene; men ved sulfitcellulosefabrikationen
nyttiggjøres ikke mere end 50 0/0. Det kan tænkes; at
ogsaa paa den anden side de skadelige virkninger
av avfaldet kan bidra til en videre utvikling av
teknikken. Man har eksempler herpaa i kemiens
historie tidligere.
Man maa først og fremst ta sigte paa at
nyttiggjøre spriten, dog maa man være forsigtige ved
ansættelse av prisen. Men det kan ogsaa være andre
stoffer fra sulfitavluten som kan indeholde
værdifulde ting. Foredragsholderen bør derfor fortsætte
sine studier av disse betydningsfulde spørsmaal.
Ingeniør de Caspary: Spritprisen biir her
opgit i liter og bensinprisen i kg.; ved
sammenligning maa den første tillægges 25 °/0.
Kaloritallene kan paa den anden side heller ikke
direkte sammenlignes. Virkningsgraden i motoren
biir nemlig større ved spritdrift (30— 35% muligens
høiere) end ved bensindrift (20 — 25 °/0) paa grund
av at kompressionen er saa høi ved spritdrift.
Spritprisen maa ikke komme høiere end til
16 øre literen, 20 øre pr. kg., for at kunne
konkurrere med normale bensinpriser.
Et andet forhold maa ogsaa tages i betragtning:
spriten kræver større beholdere, hvorfor
automobilernes aktionsradius tilsvarende vil formindskes.
Ingeniørkaptein Sem Jacobsen fremholdt at
forsøk utført ved den franske automobilklubs
forsøkslaboratorium tydet paa at man ved sprit
med 20 °/o bensol anvendt i almindelige motorer
ikke kom op i høiere nytteeffekt end ved bensin.
Der vilde derfor kræves særegne motorer for
spritdrift. V. B.
Den nyeste Utvikling paa Malmopberedningens Omraade.
Foredrag av dr. ing. Otto Falkenberg paa Det 6te norske landsmøte for teknik den 17de juli 1914.
Telefondirektør Iversen: Det staar for mig
— hvor ønskelig det forøvrig end vilde være —
at det ikke er let at gaa over til sprit for
motordrift. Bensin har en varmeeffekt av 10000 kal.,
sprit kun 6000 og sprit karburert med bensol 7580.
Der er altsaa stor forskjel i varmeeffekten.
Det gaar heller ikke an at bedømme bensinens
pris ut fra forholdene i øieblikket, da den paa
grund av omstændigheterne holdes kunstig Oppe.
20 øre literen for sprit er prisen fra fabrikken;
men naar alle omkostninger som kommer til paa
grund av omsætningen regnes med, vil tallet ikke
være til at kjende igjen. Det vil kanske stemme
saa nogenlunde med bensinprisen naar forholdene
igjen blir normale, og da staar de 10000 kal.
varmeeffekt mot kun 6000.
Fiskeriinspektør Landmark fremhævet
ønskeligheten av at kunne undgaa sulfitlutens
forurensning av vasdragene. Engang kunde man med
rette si at vasdragene hos os var overordentlig rene.
Og det var selvsagt til stort gavn for fiskerierne.
Det forøvrig saa glædelige opsving av industrien
skader imidlertid fiskerierne.
Man hadde nok lovbestemmelser som kunde
forhindre vasdragenes forurensning fra industrien ; men
man maatte jo ta økonomiske hensyn. Det nyttet
ikke at stænge for en vigtig industri som kastet
meget av sig av hensyn til en mindre
indtægtskilde som elvefiskerierne. Kan man derimot finde
midler til at utnytte avfaldsstoffene saaledes at
omkostningerne derved saa nogenlunde biir ophævet,
saa kan man ogsaa lettere gi paabud likeoverfor
industrien.
Man maa derfor haabe at bestræbelserne for at
nyttiggjøre avfaldet maa lykkes.
Ingeniør, kemiker Landmark oplyste med
hensyn til spritprisen at spriten i Sverige sælges for
25 øre literen, i større partier for 22 øre. Av
hensyn til krigen er den muligens nu litt dyrere.
Ingeniørkaptein Sem-Jacobsen; Det er et
spørsmaal av største betydning om man kan gaa over
til sprit som motorbrændsel. Med de nuværende
motorkonstruktioner vil det ikke være let.
Motorerne vil naar de drives med sprit være tunge at
starte.
Jeg vil forsøke saa godt det lar sig
gjøre i et sammentrængt foredrag at gi en
utredning av de sidste aars utvikling inden
malmopberedningens specielle omraade.
Jeg kan desværre ikke indlate mig i
detaljer paa noget punkt og maa
forut-sætte adskillig forstaael se
av de almindelige træk
og degrundlæggende
synspunkter inden omraadet.
Det er
bemerkelsesvær-dig at mens utviklingen
i Tyskland gaar i retning
av nykonstruktioner av
de enkelte maskiner eller
gjerne ogsaa mindre dele
av disse — idet de gamle
metoder som er utviklet
til en beundringsværdig
høide er lagt til grund
— saa gjøres der i
England og særlig i Amerikas
forenede s/aZerihærdige
forsøk paa en omlægning av
den samlede malmopberedningsteknik. —
Jeg sigter for Englands vedkommende til
Minerals Separations process og for
Amerikas vedkommende til de stort anlagte
forsøk med de forskjellige
hydrometallur-giske processer (hovedsagelig for sink,
Fig-1-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
