Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 26. 25 juni 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 26 1915
Sulfit-avfaldslutens Utnyttelse, særlig med Henblik paa
Spritfremstillingen.
Foredrag av ingeniør, kemiker Hans B. Landmark paa N. I. F. Kristiania avdelings møte
den 22de januar 1915.
(Slutning fra nr. 25 side 329.)
Rinmann.
En anden fremgangsmaate som netop er
utarbeidet for nyttiggjørelse av sulfitluten,
er den svenske kemiker, dr. Rinmanns
metode.
Den gaar ut paa at han under et tryk
av 8 atmosfærer behandler luten med et
stort overskud av kalkhydrat. Det hele
inddampes og underkastes tørdestillation
hvorved vindes et destillat indeholdende
metylalkohol, benzol og store mængder
aceton. Av det tilbakeblevne kul kan der
ekstraheres kalksalte.
Det angives at der vindes saa meget
aceton at hvis to av Tysklands
middelsstore cellulosefabrikker utnytter sin lut
paa denne maate, vindes mere aceton end
Tysklands hele forbruk.
Et interessant foredrag av hr. Rinmann
over denne metode med
produktionsomkostninger offentliggjøres i nærmeste
fremtid i »Papierzeitung« og »Wochenblatt für
Papi erindustrie «.
Metoden ei’ meget interessant, men er
vistnok saa komplicert med hensyn til
anlæg og apparatur at det vel tør være
tvilsomt om vore fabrikker gaar paa det.
Ogsaa efter denne metode kan sukkeret
paa forhaand anvendes til spritfremstilling,
idet det ikke deltar i dannelsen av de
produkter Rinmann utvinder.
Spritens anvendelse.
Sulfitspriten egner sig paa grund av sine
forurensninger ikke til drik. Det er især
dens indhold av metylalkohol som
vanskeliggjør en rensning.
Kokepunktsfor-skjellen mellem metylalkohol og ætylalkohol
er saa liten at det ved rektifikation er
praktisk talt umulig at faa en ren
ætylalkohol til konkurransedygtig pris.
Til teknisk bruk derimot viser
sulfitspriten at egne sig likesaa godt som sprit av
anden oprindelse.
Forbruket av denaturert sprit er overalt
i sterk stigende. Den anvendes omtrent i
alle industrigrener, f. eks. til fremstilling
av fernisser, lakker, i sprængstofteknikken,
i farvefabrikationen, til kemiske præparater
som æter, kloroform etc. etc. Overalt her
har ogsaa sulfitspriten vist sig egnet, ja
endog til narkoseæter.
Paa grund av den lave produktionspris
vil sulfitspriten finde stor anvendelse til
motorbrændstof. Spriten maa kunne
sælges en gros for 25 øre pr. liter til hvilken
pris den ogsaa sælges i Sverige.
Almindelig spiritus har allerede tidligere
vist sig egnet som brændsel for motorer,
og ved forsøk som er gjort i Sverige har
sulfitspriten vist sig likesaa god som anden.
A/S Sulfitsprit i Drammen har latt
foreta forsøk med en 14 HK stationær
motor, og trods motoren var bygget for
bensin, gav den et ud merket resultat. Ved
anordning med specielle forgasere kan
enhver bensinmotor drives like. billig med
sprit som med bensin naar spiritusprisen
ikke overstiger 28 øre pr. liter.
Motorer som specielt er konstruert for
sprit drives billigere med sprit end en
tilsvarende bensinmotor med bensin.
Gjennem 2000 undersøkelser som er
foretat av »United States Geological Survey»
i St. Louis i tiden fra 1908 til 1912 for
at fastsætte brændværdien av sprit og
bensin i motorer, er det konstatert at
forbruket av spiritus er noget høiere end
bensin; men motorens ydelsesevne stiger
med 10—30 % naar sprit anvendes.
At sprit egner sig godt for automobiler
har man i denne tid det bedste bevis for
i Tyskland. Ved krigens utbrud blev alle
beholdninger av bensin og bensol
beslaglagt av militærforvaltningen. Alle private
automobil eiere maatte se sig om efter et
andet brændsel. Sprit var der paa den
tid mer end nok av i Tyskland og man
blev derfor henvist til denne. I en fart
fabrikertes nye forgasere, specielt egnet for
sprit. De gamle bensinforgasere utbyttedes
méd disse nye, og automobilerne løp
omkring like billig med sprit som tidligere
med bensin, trods en spritpris av 34 Pf.
pr. liter 95 %.
I begyndelsen av september meddelte
direktøren for »Spirituscentrale« i Berlin
at der daglig derfra solgtes ca. 30 000
liter sprit til motorbruk alene for Berlin.
Fordelene med sprit som motorbrændsel
tør være de fleste bekjendt.
Motorerne holder sig renere og man
und-gaar den motbydelige lugt som en
bensin-moter kan præstere.
Da sprit har et høiere kokepunkt end
bensin, fordamper den langt vanskeligere
end denne. Derved er faren for
eksplosion betydelig mindre end ved bensin.
Paa grund av dette forhold biir ogsaa
svindet ved lagring minimalt i forhold til
bensin.
Ved anvendelsen av sprit til motorbaater
er faren for eksplosion i forhold til bensin
og petroleum praktisk talt utelukket.
Spriten er opløselig i vand — kan
blandes hermed i alle forhold, hvilket ikke er
tilfældet med de to andre brændstoffer.
Man hører ofte om eksplosion og brand i
motorbaater paa grund av lækage i en
bensin- resp, petroleumstank. Om en
spritbeholder lækker, vil den utflytende sprit
blande sig med det som regel i baaten
staaende bundvand. En gnist eller hen-
Tyskland . 1904/5 125 487 100 — 1911/12 163 165 400 2,50
Frankrike . . 1908 60 527 611 — 1912 68 066 735 1,75
Storbritannien . 1907 15 699 204 — 1912 19 141 820 0,42
Schweiz 1908 8 275 000 — 1913 8 713 400 2,33
IL S. Amerika . 1907 5 838 167 — 1913 33 084 597 0,36
Holland . 1903 2 215 425 — 1912 3 708 622 0,62
Sverige . 1903 1 562 607 — 1912 3 450 209 0,61
Danmark . . 1913 ca 1 650 000 0,60
Norge . . . . . 1912 » 500 000 0,21
I Rusland er ifølge indberetning fra vort
generalkonsulat forbruket av denaturert
sprit øket jevnt med ca. 20 % aarlig i
det senere.
slængt brændende fyrstikke vil ikke
antænde denne blanding medmindre der er
store mængder sprit i forhold til vand.
Men om dette skulde være tilfældet, vil den
brændende sprit straks kunne slukkes ved
paasprøitning med vand. Bensin og
petroleum vil ikke blande sig med vandet, men
flyte ovenpaa og øieblikkelig antændes
eksplosionsartig. Ved paasprøitning med
vand vil slukning være utelukket.
Da bensol nu atter er frigit i Tyskland,
er man gaat over til en blanding av 80%
sprit og 20 °/o bensol, en blanding som
viser sig saa fortrinlig at ialfald en fierhet
av automobiJeiere i Tyskland vil fortsætte
med denne, selv om bensin senere skulde
sælges til en billig pris.
I den senere tid har der i de fleste land
gjort sig en sterk bevægelse gjældende for
at øke anvendelsen av denaturert sprit til
de forskjellige tekniske øiemed, i
særdeleshet til motorbrændsel.
Hvor man ingen petroleumskilder har,
har man den største interesse av at skaffe
sig indenlandsk brændsel for derved at
gjøre sig uavhængig av utlandet. Her i
Europa gjælder dette særlig Skandinavien,
Tyskland og Storbritannien. Dette
frem-gaar ogsaa tydelig av en artikel i »Daily
Mail« av 13de juli f. a. Artikelen er
forfattet av skatmesteren for den kgl.
automobilklub i England. Her tages sterkt
tilorde for at man skal gaa over til sprit
som motorbrændsel for derved at gjøre sig
uavhængig av bensinimporten. Artikelen
er optat i »Zeitschrift für Spiritusindustrie«
som i alle dele slutter sig til den for
Tysklands vedkommende. I artikelen
oplyses bl. a. at »The Imperial Motor
Transport Council« har nedsat en komite som
indgaaende skal studere hvad der skal
gjøres for at faa sprit indført som
almindelig motorbrændsel. Omkostningerne ved
denne kommission anslaaes til Lstr. 30 000.
I Sverige arbeider kommersekollegiet i
Stockholm med støtte av regjeringen for at
faa spriten indført til automobil drift. Den
svenske lov som til dato ikke har været
gunstig for sulfitspritfremstillingen, vil
antagelig i nær fremtid bli forandret.
Her i Norge er den avgift — 10 øre
pr. liter — som tidligere hvilte paa
denaturert sprit, ophævet fra 1ste juli f. a.
I U. S. A. bevilgedes i juli og august
forrige aar tilsammen 140000 dollars til
bestridelse av utgifter til arbeide for en
øket utbredelse av denaturert sprit.
Overalt stiger forbruket av denaturert
sprit hvilket vil fremgaa av følgende tabel
angit i liter 100 % sprit:
pr. individ.
Tilslut en kort bemerkning om den avbrændte
sulfitmæsks forurensning av vasdraget.
Professor Klason har her anstillet endel
forsøk og er efter et foredrag som ingeniør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
