Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 27. 2 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 27 1915
Dette forslag har passert de
forskjellige kommissioner til uttalelse, har
derefter med nogen mindre ændringer
været forelagt kommunestyret og har
saa endelig under 14de mai d. a. faat
kongelig stadfæstelse, hvorefter
forslaget den 17de juni d. a. blev
gjældende lov i følgende form:
I henhold til § ioi i lov om bygningsvæsenet i
Kristiania av 26de mai 1899, jfr. tillægslov av 16de
mai 1913, meddeles approbation paa Kristiania
bystyres beslutninger i møter den 9de juli 1914 og
25de februar 1915 angaaende forandringer i og
til-føielser til §§ 29, 30, 39. 43, y^, 71, 34, 88, 94 og
98 i nævnte lov, dog saaledes at forandringen i
§ 98 er omredigert.
De approberte bestemmelser er saalydende:
§ 29, 10. Vaaningshus maa ikke ha
beboelses-leiligheter eller rum til varig ophold for mennesker
i mer end 5 etager i den indre sone, 4 etager i
den mellemste og ytre sone.
Det skal dog være tillatt at opføre bygninger
i 5 etager i den del av mellemste sone som
begrænses av indre sonegrænse og Schweigaardsgate,
Grønlandsleret, Platous gate, Urtegaten, Lakkegaten,
Trondhjemsveien, Herslebs gate, Schous plads, Thv.
Meyers gate, Søndre gate, Akerselven, Møllerveien,
Maridalsveien, Fredensborgveien, Dops gate, Rosings
gate, Ullevaalsveien, Stensberggaten,
Hægdehaugs-veien, Welhavens gate, Holbergs gate,
Drammensveien, Observatoriegaten og Ruseløkveien, saafremt
bygningskommissionen og sundhetskommissionen
efter indhentet uttalelse fra brandstyret heri
samtykker.
I etagernes antal medregnes beboelsesrum og
rum til varig ophold for mennesker paa loft, dog
ikke bryggerhus, rulle- og strykerum naar disse
rum kun benyttes av husets egne beboere og ikke
i næringsøiemed, heller ikke medregnes kjelder
naar der i denne ikke indredes rum til beboelse
eller varig ophold for mennesker i større
utstræk-ning end en tredjedel av bygningens grundflate.
I denne tredjedel medregnes ethvert rum som
gjennem dør eller anden aapning staar i forbindelse
med rum til varig ophold for mennesker, derimot
medregnes ikke bryggerhus, rulle- og strykerum
der kun benyttes som ovenfor nævnt, naar disse
rum adskilles fra andre til beboelse eller varig
opholdssted for mennesker bestemte rum ved mur av
mindst 1 stens tykkelse, pudset paa begge sider og
uten dør eller anden aapning og heller ikke trapperum
med hertil hørende korridorer eller andre forrum.
Gulvet i øverste beboelsesetage maa ikke i noget
tilfælde ligge høiere end 60 cm. under den størst
tillatte gesimshøide.
§ 30, passus i. Lavere bygning tillates ikke
opført mot gate i den indre sone uten med
bygningskommissionens samtykke.
§ 39, passus i. Ved nybygnings opførelse skal
forinden bygningen fortsættes over isolationsskiftet,
grunden være forsynt med hovedkloak. Herfra kan
dog bygningskommissionen i særlige tilfælder, efterat
kloakvæsenet er hørt med sundhetskommissionens
samtykke tilstede avvigelse. Inden nederste gulv
lægges skal grunden være tilknyttet de offentlige
kloakker paa saadan maate som kloakvæsenets
overingeniør bestemmer.
Finder den byggende sig hermed utilfreds, kan
bygningskommissionens bestemmelse forlanges avgit.
§ 53, passus i. Bygning som støter til gate
eller offentlig plads skal mot disse forsynes med
tak- og avløpsledninger; vandet fra disse maa ikke
ledes over fortaag, men i lukkede ledninger til
kloak.
Takvand maa ikke ledes saaledes at det har
fald paa nabos bygning eller grund.
§ 57, passus 4. Bygningschefen kan meddele
tilladelse til at anvende materialer og konstruktioner
der ligger utenfor det almindelige og
erfaringsmæssige, saafremt de i brandsikkerhet, styrke og i
sanitær henseende ikke findes at staa tilbake for
hvad denne lov hjemler. Erklæringer biir efter
omstændigheterne at indhente fra brandstyret,
materialprøvningsanstalten eller
sundhetskommissionen, og dimensionerne at fastsætte efter det
fore-slaaede materials egenskaper, selv om der for de
i loven forutsatte materialer er foreskrevet andre
dimensioner.
§ 71, passus d —2. Over aapne ildsteder skal
anbringes kapper av ildfast materiale med avtræk
til pipe.
Ved kokeovner og komfyrer skal der for
damp-avledning anbringes ventil av fornøden størrelse
til avtrækspipe. I særegne tilfælder kan
sundhetskommissionen paaby ildfaste kapper ogsaa ved disse
ildsteder.
§ 74, passus 2. Angaaende ledninger for
varmluft gjælder med hensyn til avstand fra træverk
m. v. de angaaende piper givne forskrifter,
medmindre de bestaar av ommurte, glasserte rør, i
hvilket tilfælde det er tilstrækkelig at rørene er skilt
10 cm. fra træverk eller ved stens mur.
Til isolering maa kun benyttes stof der er
godkjendt av bygningskommissionen. Fører ledningerne
luft hvis temperatur ikke overstiger 1060 C., kan
de dog anbringes i samme avstand fra træverk som
dampledninger med damp av samme temperatur.
§ 88, passus 3. I verksteds- og lagerrum skal
den nyttelast som er lagt til grund for beregningen
av gulvkonstruktionerne, altid med oljemaling paa
et let synlig sted være paamalt en av væggene i
hvert rum og alle til saadanne rum førende dører
saaledes: „Gulvets største tilladelige nyttelast
= . . . kg/m2.“
Paragraffens nuværende passus 3 biir herefter
passus 4.
§ 95, passus i. Enhver eiendom skal ha
tydelig angit saavel husnummer som andre nødvendige
betegnelser som biir at fastslaa efter derom av
bygningskommissionen utfærdigede nærmere regler.
§ 98. Sker ellers noget mot denne lovs
bestemmelser eller mot nogen i medhold av loven
ut-færdiget almindelig forskrift eller for det enkelte
tilfælde avgit bestemmelse, skal saavel eieren som
de haandverksmænd eller andre som har forestaat
arbeidet (jfr. § 25, 7de og 8de passus), være
pligtige til en for alle og alle for en, inden en av
politiet bestemt tid under en daglig løpende mulkt
at rette det lovstridig utførte ved at bortta eller
forandre det. Desuten skal den eller de som har
forestaat arbeidet bøte hver fra kr. 10,00 til kr.
500,00, men indtil kr. 2000,00 saafremt
overtrædelsen har været medvirkende aarsak til at nogen
bygning eller del av saadan enten under opførelsen
eller senere styrter ned eller i medhold av § 83
maa nedrives. Vil eller kan huseieren, uagtet
dertil opfordret, ikke opgi hvem der har forestaat
arbeidet, er han selv like mulkt undergit. Den
samme forpligtelse som efter foranstaaende
paahviler bygherren til at rette det lovstridige, skal
ogsaa under like ansvar paahvile enhver
efterfølgende eier av huset.
Endvidere kan eieren inden en av politiet
bestemt frist tilpligtes ved daglig løpende mulkt at
efterkomme et i medhold av loven git paalæg.
Foruten disse paragraffer hadde
bygningschefen ogsaa tat med § 33, hvori
var forestaat lempelser for takkvisters
opførelse, § 70 med bestemmelser om
ildsted i lukket rum, og § 73
angaaende dampkjeler og disses anbringelse,
hvilke paragraffer departementet
imidlertid ikke har stadfæstet — ialfald
ikke i den foreslaaede form.
Ved den vedtagne ændring av § 29
er der skedd en utvidelse av den sone
indenfor hvilken man kan opføre
5-etages hus, idet der dog er tat
forbehold om bygnings- og
sundhetskommissionens samtykke.
Ved ændringen av § 53 vil man for
fremtiden undgaa de stygge og
upraktiske aapne render som nu kan lægges
over fortaagene.
Ved den nye form for § 57 er der
git bygningschefen en høist fornøden
adgang til at godkjende nye
konstruktioner og materialer som ikke var kjendt
dengang loven blev skrevet, og til at
godta dimensioner som svarer til de
nye forhold.
I henhold til den nye § 71 kan man
nu uten ophævelser sløife de
gammeldagse komfyrhætter.
§ 74 indeholder lempeligere bestem
melser for varmluftledninger.
Endelig er der ved den nye
redaktion av § 98 git autoriteterne bedre
vaaben ihænde for at kunne bekjæmpe
de mange stygge og brøstfældige
bygninger og skur som findes spredt over
hele byen.
Som man vil forstaa er de her
vedtagne ændringer kun at betragte som
en midlertidig nødhjelp indtil den
efter-længtede nye bygningslov er vedtat;
og det synes at fremgaa at man har
været ængstelig for at ta for meget
med, idet departementet da muligens
kunde ha skjøvet det hele tilside, med
den begrundelse at mere omfattende
ændringer bør utstaa ti^ det nye
lovforslag foreligger.
Der er særlig en betydningsfuld
paragraf som denne gang — antagelig av
de ovennævnte grunde — ikke er
kommet med, men som efter hvad vi
erfarer, efter henstilling fra
»Tilsyns-raadet med byens utseende« senere er
optat av bygningschefen og som nu er
under særskilt behandling i de
respektive kommissioner — nemlig
bygningslovens § 81, som omhandler
skjæm-mende bebyggelse.
Denne paragraf lyder i sin
nuværende form saaledes: »Ingen bygning
tillates opført, forsaavidt den ved sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
