Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 27. 2 juli 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 juli 1915
TEKNISK UKEBLAD
343
utseende efter bygningskommissionens
skjøn vil virke skjæmmende for
omgivelserne eller for vedkommende strøk.«
Dersom denne paragraf av
bygningskommissionen stadig var blit hævdet
med kraft og konsekvense i sin videste
utstrækning, kunde vistnok meget være
opnaadd til fordel for vor by’s
arkitektoniske karakter; men desværre er
paragraffen saa svakt avfattet, at den
gir anledning til tvil om den kan
benyttes overalt hvor den virkelig burde
komme til anvendelse; og da
bygningskommissionen som regel synes at
optræde overmaade forsigtig paa dette
omraade, har kommissionen heller ikke
øvet nogen synderlig indflydelse paa
dette felt.
Her bør derfor loven redigeres mere
bestemt, saaledes at
bygningskommissionens ret til at skride ind biir helt
utvilsom. Samtidig vilde det imidlertid
ogsaa være en stor fordel og en
betryggelse for almenheten om
kommissionen, som jo ikke er sammensat
særlig med de æstetiske krav for øie, fik
en i loven anerkjendt sakkyndig instans
at støtte sig til.
For tiden har man rigtignok i
Kristiania indført den ordning at alle i
kunstnerisk henseende tvilsomme fasader
forelægges en av formandskapet
op-nævnt 3-mandskomite; men da denne
komite ikke er forutsat i loven og
derfor ikke formelt anerkj endes av
bygningskommissionen, er det klart at den
ikke altid formaar at øve avgjørende
indflydelse.
Dette forhold er det nu som et av
bygningschefen utarbeidet forslag
forsøker at rette paa, idet det for det
første redigerer paragrafen mere
bestemt og omfattende, og desuten
fore-slaar anordnet i lovs form en paa de
æstetiske omraader sakkyndig komite,
som skal veilede bygningskommissionen
og i tvilstilfælder ogsaa delta sammen
med denne i selve avgjørelsen.
Bygningschefens forslag lyder
saaledes :
Ingen bygning eller fremtrædende bygningsdel
saasom skilter o. 1. kan tillates opført, saafremt de
i sig selv eller ved sin virkning i forhold til
omgivelserne findes stridende mot berettigede krav i
æstetisk henseende.
Avgjørelsen træffes av bygningskommissionen,
efterat saken dog i alle tilfælder som
bygningschefen finder tvilsomme, har været forelagt en av
formandskapet opnævnt komite av sakkyndige mænd
til uttalelse.
Staar bygningskommissionens opfatning i strid
med komiteens indstilling, blir avgjørelsen at træffe
i et fællesmøte hvor ogsaa komiteens medlemmer
haUstemme.
Komiteen faar sakerne forelagt av
bygningschefen som er selvskrevet medlem, og bestaar
desuten av 4 medlemmer som vælges for 2 aar,
saaledes at 2 og 2 uttræder avvekslende anden hver
gang.
Komiteen er beslutningsdygtig naar 3 av
medlemmerne er tilstede.
Fællesmøtet ledes av bygningskommissionens
formand og er beslutningsdygtig, naar mindst 6 av
bygningskommissionens og 3 av komiteens
medlemmer forutén bygningschefen er tilstede.
I tilfælde av stemmelikhet har bygningschefen
og i hans fravær bygningskommissionens formand
den avgjørende stemme.
*
Dette forslag angir en ordning som
baade i formel og reel henseende gir
myndigheterne den magt og ret til
ind-gripen i de æstetiske spørsmaal som
den nugjældende § 81 underlægger
lovens arm.
Med en sakkyndig komite ved sin
side hvis medlemmer — som foreslaat
i bygningschefens utkast — har stemme
I forrige uke kunde Nitroglycerin
Compagniet feire sit 50-aars jubilæum, idet
selskapet blev dannet i slutten av juni
maaned 1865.
Kompaniets dynamitfabrik er den næst
ældste i verden. Den allerældste er den
fabrik Nobel i slutten av 1864 anla i
Vinterviken ved Mälaren; men et halvt
aar senere — i juni 1865 blev
Nitroglycerin Compagniet i Kristiania dannet.
Efterat den første norske
nitroglycerinfabrik ved Lysaker var ødelagt ved en
eksplosion i 1875 blev anlægget flyttet til
Engene i Hurum.
Den nuværende chef for Engene
dynamitfabrik er direktør, dr. phil. Axel Aubert,
under hvis kyndige ledelse bedriften har
gjennemgaaet en meget rask utvikling.
Av en brochure som Nitroglycerin
Compagniet nylig har utgit, hitsætter vi
følgende interessante avsnit:
Efterat sortkrudtet i over 600 aar —
fra dets første optræden i Europa i
begyndelsen av det 14de aarhundrede og
til midten av det 19de — hadde indtat
pladsen som praktisk talt eneste
sprængstof, indlededes med opfindelsen av
skyte-bom ulden (Schønbein 1846—47) og
nitroglycerinen (Sobrero 1847) en ny æra
i sprængstofteknikkens historie.
Det lykkedes imidlertid ikke for disse
opfindere at nyttiggjøre industrielt de
nye umaadelig kraftige sprængstoffer. Det
var forbeholdt den geniale svenske
opfinder Alfred Nobel at fremstille
nitroglycerin fabrikmæssig og derved lægge
grundvolden for hele den moderne
sprængstofindustri.
ved sakernes avgjørelse, vil
bygningskommissionen med ganske anderledes
magt — end hitindtil — kunne
bedømme et bygningsprojekts æstetiske
værd, og i tilfælde helt kassere det.
Det er netop en sakkyndig
kommission paa æstetiske .omraader vi har
savnet, hvad byens utseende noksom
bærer præg av — og en forandring av
§ 81 i den av bygningschefen
fore-slaaede form vil derfor sikkert bli
mot-tat med almén tilslutning av fagfolk
saavel som av det store publikum.
Idet vi derfor beklager at det av
bygningschefen fremsatte forslag til
§ 81 ikke kom med under de foran
gjengivne lovforandringer, vil vi haabe
at denne vigtige sak snarest kan bli
ordnet tilfredsstillende, — selv om
den store lovrevision kommer til at
trække længe ut.
Nitroglycerin Compagniet.
5O-aars Jubilæum.
Nobel anla den første fabrik i
Vinterviken ved Mälaren i 1864. Kort efter,
i juni 1865, blev Nitroglycerin
Compagniet i Kristiania dannet, og den første
norske nitroglycerinfabrik anlagt ved
Lysaker.
Forholdene var smaa, og fabrikken var
ikke netop bygget efter de principper
som nu anvendes. Efter en eksplosion i
Lysakerfabrikken blev anlægget i 1875
flyttet til Engene i Hurum.
Nitroglycerinen vandt hurtig indpas og
skulde snart fuldstændig revolutionere
sprængstofteknikken. Dog viste erfaringen
snart, at nitroglycerin anvendt alene
egnet sig mindre godt for sprængninger,
idet man ikke direkte kunde lade
opad-gaaende borhul, og fordi oljen fløt ut
gjennem revner i fjeldet og kunde volde
ulykker naar man senere under brytning
eller boring uforvarende traf paa den.
Nobel arbeidet derfor flittig paa at
forbedre sin opfindelse, og ved et rent
tilfælde fandt han i 1865 at nitroglycerin
med lethet blev opsuget av kiselguhr og
derved dannet en plastisk, kornet masse.
Kiselguhrdynamiten bestod av ca.
75 pct. nitroglycerin og 25 pct. kiselguhr.
Den var mindre farlig at behandle end
ren nitroglycerin, fyldte paa grund av
sin plastiske konsistens borhullerne godt
og betegnet i det hele tat et stort
fremskridt.
Med sit skarpe blik saa Nobel
imidlertid snart, at kiselguhren ikke var
noget ideelt opsugningsmiddel for
nitroglycerin. Den hadde let for at »svede
ut« og kunde drives ut av vand.
Desuten var jo kiselguhren uvirksom død vegt
i sprængstoffet. Kiselguhrdynamiten maa
derfor kun ansees som en overgangsform
for Nobels banebrytende opfindelse j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0359.html
