Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 29. 16 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 29 1915
Paus var i besiddelse av fremragende
evner og var en meget dygtig
administrator. Han var derhos en retlinjet
karakter som aldrig gik paa akkord,
og uagtet han av sine underordnede
forlangte streng og nøiagtig opfyldelse
av deres tjenestepligter, var han dog
av disse altid omfattet med stor agtelse
og hengivenhet.
Pressluft er i mange tilfælder en
bekvem form for kraftoverføring; men
nyttevirkningen har let for at falde til ganske
lave værdier, særlig ved længere
rørledninger. Den falder hurtig ned helt til
0,5 à 0,4 og endnu mindre værdier,
dersom ikke den største omhu anvendes
for at undgaa alle tap som kan undgaaes.
Men ved bergverksdrift i større stil hvor
maskinboring som regel maa anvendes,
der er pressluft uundværlig trods den
lave effekt, og man faar da se at
motarbeide ulemperne paa bedste maate.
I koldt klima forøkes vanskeligheterne
og tapene. Det er særlig to spørsmaal
som kræver opmerksomhet, nemlig
nyttevirkningen og isdannelser.
I. Nyttevirkningen.
Hvad det her særlig gjælder — bortset
fra det mest effektive maskineri og et
tilstrækkelig rummelig ledningstversnit
— er opnaaelsen av den mest effektive
avkjøling av luften mens den passerer
kompressoren. Saa lav
gjennemsnitstem-peratur som mulig for kjølevandet i
cylindrenes vandtrøier og i mellemkjøleren,
ved lavest mulig temperatur i det
anvendte vand og en rask cirkulation.
Maalet er at luftens temperatur ved utgangen
av høitrykscylinderen er saa nær som mulig
til temperaturen av den luft som omgir
rørledningens koldeste parti ved samme
tidspunkt.
Naar temperaturen i fri luft er
væsentlig over 00 kan man i regelen skaffe sig
kjølevand av samme eller lavere
temperatur. Men ved temperaturer i fri luft
av indtil 4- 20 à -4- 30° C. kan jo ikke
kjølevandet skaffes koldere end 2 à 5°
under gjennemsnitstemperaturen selv ved
rask cirkulation, eller optil 30° varmere
end friluftstemperaturen.
Temperaturøkningen under
kompressionen er nogenlunde uavhængig av
friluftstemperaturen ; men den er i væsentlig
grad avhængig av forskjellen mellem
pressluftsmængdens temperatur paa de
forskjellige stadier og det omgivende
kjølevands temperatur. Og da det netop
er denne økning i temperaturen under
kompressionen som er kilden til den alt
overveiende del av effekttapet før
boremaskinerne, saa følger herav at det er
umulig at opnaa saa stor effekt av et
press-luftanlæg i koldt klima som i varmt klima.
Det turde være umaken værd ved
større anlæg hvor det dreier sig om
store tap, at forsøke om det kunde lønne
Alle overingeniør Paus’ venner og
kolleger vil ogsaa mindes ham som en
vennesæl og personlig elskværdig mand,
som en ivrig friluftsmand og jæger med
aapent blik for natur og folkeliv. Han
var desuten en glimrende fortæller, som
det var en fest at høre naar han
dvælte ved sine mange oplevelser fra
jagten og fra anlægslivet i yngre aar.
Pressluft anvendt i koldt Klima.
Av grubeingeniør Bjarne Hofseth.
sig i mellemkjøleren at anvende en
kuldeblanding til kjølevæske. Is og sne har
man jo i regelen god tilgang paa og
saltopløsningen kunde brukes flere ganger
om igjen.
Men det vil være umulig ved kjøling
at naa maalet: luften fra kompressoren
av samme temperatur som rørledningens
minimumstemperatur. Det kunde da bli
tale om isolation av ledningen for derved
at hæve dennes temperatur og saaledes
naa maalet. Naar ledningen og luften i
den er varmere end den omgivende luft,
opstaar der varmetap — og dermed
effekttap — ved utstraaling, jo mere des mere
utsat ledningen ligger. Ved en lunt
liggende ledning vil der danne sig et lag
av opvarmet luft nærmest utenpaa
ledningen, der virker som et isolationsdække.
I træk vil dette lag rives bort efterhvert
som det dannes, saa temperaturforskjellen
holdes høi og straalingen gaar sterkere.
At dette forhold spiller nogen praktisk
rolle vet jeg fra drift av ildfri
lokomotiver i kulde. Naar snoen faar
anledning til at føre bort det opvarmede
luftlag utenom maskinen efterhvert som det
dannes, saa falder maskinens damptryk
betydelig hurtigere end naar maskinen
staar paa et lunt sted i samme
temperatur.
Denne faktor er av liten betydning;
men hvis det uten ulemper og
omkostninger lar sig gjøre at lægge ledningen
saadan at den fyker over med sne, saa
bør den lægges saadan. Man har endog
tildels gaat til at grave ned hele
ledningslængder i jorden.
Det næste punkt hvor opmerksomheten
bør fæstes, er ved arbeidsmaskinerne.
Luften kommer ved lange ledninger frem
hertil omtrent med fri lufts temperatur.
5o høiere man her kunde hæve
temperaturen, jo større effekt vilde man faa av
luften. Sæt at man med rimelig offer
opnaadde at opvarme luften ved
overgangen fra rør til slanger, fra ~ 20° til
-j- 100° C. Man vilde isaafald faa 50 °/0
»mere« luft paa grund av volumforøkelsen
ved opvarmningen. Selv en liten
opvarmning vil her medføre saa betydelig fordel at
det sikkert vil lønne umaken. Ved
anvendelse av en esse hvor ilden tar sig op
automatisk straks en boremaskin træder i
virksomhet, og over denne esse et
hensigtsmæssig dimensionert og formet rør
hvori luften passerer og opvarmes, vil
dette arbeide kunne gaa meget økonomisk
i kulforbruk og uten andet tilsyn end
at borerne leilighetsvis besørger
kulpaa-fyldning.
Virkningen herav vilde være foruten
økning av pressluftanlæggéts
nyttevirkning, at man paa et ved arbeidsmaskiner
og lækager overbelastet anlæg vilde
naa op i høiere tryk og derav følgende
raskere boring. (Lækager paa ledninger
og i slanger spiller en stor rolle ved
effekttapet.) Under enhver
omstændig-het er det en betydelig økonomisk fordel
at anvende brændsel saaledes fremfor
i en fjerntliggende dampkjel, da luft
er et langt mere taknemmelig medium
for opsamling av varme end damp er.
Ved dampproduktion har man først
varmetapet ved opvarmning av fødevandet, og
dernæst fordampningsvarmen før man
faar noget nyttig arbeide. Ved
opvarmning av luft derimot faar man nyttig
økning av trykket for al varme som
optages av luftmængden. Kun 10 à 15 °/0
av kullets varme nyttiggjøres under en
dampkjel, mens der ved forbrænding i
en forvarmer som ovenfor nævnt
nyttiggjøres den mangedobbelte mængde.
Hertil kommer at der underveis fra den
fjerne dampkjel opstaar en række tap i
overføringsforbindelser og omformninger,
mens en saadan forvarmer staar i
temmelig nær forbindelse med
forbruks-maskinen.
Et pressluftanlæg i Paris paa ca. 8000
HK fik i begyndelsen av sin drift 39 HK
i arbeidsmaskinerne for hver 100 HK
ydet i centralmaskinerne. Ved
forskjellige forbedringer naadde dette anlæg op
i omtrent den dobbelte effekt. Bl. a.
op-naaddes en økning av ca. 20 HK i
ar-beidsmaskinen pr. 100 HK centralt ved
indførelse av forvarmere. Det er altsaa
meget betydelige fordele som kan
op-naaes, og det maa ansees værd at gjøre
forsøk i denne retning ved ethvert større
anlæg, særlig hvor der foreligger lange
overføringer og flere omformninger.
Foruten denne og den forannævnte
vinding ved opnaaelse av et høiere
tryk og derav følgende raskere
boring, saa vil man ogsaa opnaa
betydelige lettelser i vanskeligheterne med
vand i boremaskinen og besparelse ved
mindre spild av boretid paa grund av
frosne kanaler og ventiler.
Det ideelle vilde være om der i
arbeids-maskinen kunde tilføres varme efterhvert
som luften ved sin utvidelse bak stemplet
avkjøler sig. For en proces motsat
kjølevandstrøiens funktion i
kompressoren kunde der tænkes en
opvarmnings-trøie for arbeidscylinderen. Avkjølende
dække for kompressorcylinderen, isolerende
dække — eller opvarmning — i
ledningen og varmegivende dække i
arbeidscylinderen.
Det kunde være umaken værd for en
fabrik eller et større anlæg at forsøke
nogen eksperimenter i den retning. Man
kunde sammenstille de elektriske
boremaskiners sterke opvarmning og de
pneumatiske boremaskiners sterke avkjøling,
og saaledes vende disse ulemper mot
hverandre som fordele. Pressluften kunde
anvendes som en værdifuld avkjøler for
den elektriske isolation, og denne
isola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
