Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 29. 16 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 juli 1915
TEKNISK UKEBLAD
363
tion som en likesaa værdifuld varmetrøie
for pressluftcylinderen.
Man har opnaadd gode resultater i
boremaskiner ved anvendelse av
sole-noiders magnetiske virkning. Opgaven
er nu at konstruere en boremaskine der
samtidig er pneumatisk og elektrisk —
i cylindervæggene solenoider der
omskylles av indgaaende og ekshausluft
paa indsiden og ytersiden. En
hensigtsmæssig bryter fører strømmen i rette
øieblik over i det andet solenoid og
strøm fra almindelig lysledning anvendes.
Luftslangerne gjøres under fabrikationen
med en elektrisk kabel fastgjort langs
indersiden, og koblingerne konstrueres
med elektrisk ledning og isolation for
øie. Krafttilførselen til boremaskinen vil
da ikke volde økede ulemper.
For at mindske den energimængde som
i form av varme gaar tapt, har man
tildels anvendt to mottagerkjeler. Fra
kompressoren ind i en »varmkjel« og herfra
gjennem en injektorspids over i en kold-
kjel. Injektoren tar da med endel
friluft der opvarmes ved endel av den
varme som ellers vilde være gaat tapt.
Dette er i sig selv en avgjort fordelagtig
proces; men det er et andet spørsmaal
om den kan vise sig fordelagtig ved
boremaskiner hvor det er av betydning
at holde trykket høit. I koldt klima
hvor temperaturforskjellen mellem
pressluften og friluften er høi, turde det
muligens være anvendbart.
(Fortsættes.)
Undergrundsbanen.
Foredrag av direktør Tob. Bernhoft paa Det 6te norske landsmøte for teknik den r6de juli 1914.
Før jeg begynder mit foredrag eller
rettere mine meddelelser om
Undergrundsbanen, vil jeg benytte denne
anledning til at minde om den mand som
var Undergrundsbanens far, vor avdøde
kollega direktør Finn Sejersted. Det
skyldes for en stor del hans fremsyn og tro
paa fremtiden og den utvikling den
fører med sig, at planen om
Undergrundsbanen blev ført ut i livet. Han satte
ogsaa al sin arbeidskraft ind paa at faa
planen realisert. Det tok paa kræfterne.
Han fik ikke se avslutningen paa sin
livsopgave. Han faldt paa sin post under
kampen for dens gjennemførelse.
Kolleger! Honnør for den mand som
sætter alt ind paa hvad han tror er ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
