Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 30. 23 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 juli 1915
TEKNISK UKEBLAD
377
Undergrundsbanen.
Foredrag av direktør Tob. Bernhoft paa Det 6te norske landsmøte for teknik den i6de juli 1914.
(Slutning fra nr. 29 side 368.)
Arbeidet paa Undergrundsbanen som
paabegyndtes i 1912 var overdrat til
O. Gravems entreprenørfirma. Firmaet blev
imidlertid løst fra sin kontrakt i februar
1913, hvorefter selskapet selv overtok
arbeidet. Tunnelen blev angrepet paa tre
punkter, nemlig gjennem sjakterne i
Slotsparken, Oscarsgt. og Valkyrieplads.
Anordningen ved de tre sjakter er
omtrent ens.
Materialet hæves ved hjælp av en
elektrisk friktionsheis og gaar enten
gjennem et pukverk eller tippes direkte ned i
vareautomobilen. Der er endvidere
anordnet et kompressoranlæg for
presluft-bormaskinerne og et
vifteanlæg som drives
av en 5 HK elektrisk
motor. Ved sjakten i
slotsparken er der
desuten opsat en pumpe.
Efterat man hadde
gaat ned med sjakten
og faat de
maskinelle anlæg installert,
sprængte man sig frem
paa vanlig maate i
begge retninger. Men
paa grund av
forholdene maatte der tages
forskjellige hensyn som
sinket arbeidet. Der
blev saaledes ikke
anvendt over 2 kg.s
dynamitladning av
hensyn til rystelserne.
Dertil kom at man
ikke kunde skyte eller
transportere sten om
natten. Inddriften gik
derfor ikke raskere
frem end 1.0—1.2 m.
pr. døgn pr.
angrepspunkt. Dynamitforbru-ket pr. 1. m. var
gjennemsnitlig 19 kg., altsaa meget litet. Til
sammenligning kan nævnes at man ved
statsbanerne regner med et forbruk av
25—40 kg pr. 1. m.
Ved stentransporten anvendtes vagger
og decauvillemateriel. Som drivkraft
anvendtes en bensinmotor som var montert
paa almindelig tralle. Denne metode viste
sig billig baade i anskaffelse og drift.
Fjeldet var saa godt at man kun i liten
utstrækning behøvde at gaa til utmuring.
Efterhvert som man sprængte sig frem
traf man hist og her paa vandaarer som
fandt avløp i tunnelen. Da den
vandtapning som herved fandt sted blev sat
i forbindelse med de sprukne gaarde,
blev der av statsmyndigheterne paabudt
vandtæt utmuring som blev utført efter
forskjellige fremgangsmaater, av hvilke
følgende viste sig som den bedste. Et
avflaskningsskikt mot fjeldet, saa et
mørtelskikt med staalpuds hvori var
iblandet trass. Under det hele kom saa
det bærende hvælv efterat væggene var
opstøpt. Av hensyn til hvælvets
stepning anvendtes til en begyndelse stilladser
fra bunden og den vanlige lærebue, senere
gik man over til en enklere manér, idet
man under taket ophængte bøiede
gasrør, fæstet til splitbolter som var drevet
ind i fjeldet. Forskalingsborene anbragtes
ovenpaa rørene hvorpaa hvælvet blev
støpt. Naar betonen var avbundet blev
rørene fjernet og anvendtes videre. Til
de nævnte arbeider kunde man anvende
et let arbeidsstillads.
Man kunde ikke uten videre støpe
igjen for vandaaren da den ofte hadde
indtil et par atmosfærers tryk. Vandet
blev derfor avledet gjennem flere rør som
var indlagt i stopningen.
Fig. 15. Pumpestation under Slotsparken.
Derefter anvendtes en cementsprøite,
populært kaldet »kanonen«, som under
5—6 atm. tryk drev tør cement ind;
derefter blev rørene kuttet inde ved
stopningen som derpaa blev staalpudset.
Arbeidet blev som nævnt paabegyndt
vaaren 1912. Allerede samme høst kom
der anmeldelse om sprukne gaarde som
sattes i forbindelse med arbeidet i
tunnelen. Disse og senere anmeldelser
foranlediget igangsættelse av indgaaende
undersøkelser for at bringe paa det rene
hvorledes det forholdt sig med
skyt-ningens virkninger, vandtapningen i
tunnelen etc. I oktober 1912 blev der
nedsat en komite bestaaende av fhv.
generaldirektør Fleischer, professor Brøgger,
banedirektør Darre-Jenssen og bygmester
Tbune.
Jeg skal her kortelig referere enkelte
av komiteens uttalelser. Grunden bestaar
fra overflaten av et 2—4 m. mere eller
mindre fast blaalerelag, derunder et
2—15 m. lag bløt lere hvis bløte konsistens
tiltar mot fjeldet. Det øvre faste lerlag
rækker saaledes kun delvis til
grundmur
dybde eller saa nær det bløte lerlag at
en effektiv trykfordeling ikke er opnaadd.
Enkelte bygningers grundmur staar
delvis paa fjeld, delvis paa lere.
De fleste av de nu saa sterkt
fremtrædende beskadigelser og sprækkedannelser
viser sig ved nærmere undersøkelser at
være fremkommet længe før arbeidet med
Undergrundsbanen paabegyndtes, og er
delvis gjentagne ganger utbedret.
Paa et sted fandt man sprækkene
fyldte med sot og spindelvæv, desuten
er det oplyst at regnvand i flere aar har
genert kjøkkenerne i øverste etage, netop
paa det punkt hvor sprækkene nu kan
paavises.
Som
slutningsbe-merkninger til
oven-staaende utredning
som knytter sig til
grundboringene og til
undersøkelsen
angaaende de beskadigede
bygningers tilstand før
og efter arbeidet med
Undergrundsbanen
uttalte komiteen:
1) »De omhandlede
bygninger har som
regel ogsaa før
Undergrundsbanens tunnel
paabegyndtes i ikke
liten utstrækning været
utsat for beskadigelser
som følge av
utilstrækkelig fundamentering i forhold til den
ugunstige byggegrund
og den ujevne
belastning.
2) Det kan derfor
antages at de i den
sidste tid stedfundne
beskadigelser først og
fremst skyldes denne i forhold til den
ugunstige byggegrund utilstrækkelige
fundamentering. Tilfredsstillende stabile
forhold kan kun ventes opnaadd ved
forsterkning av bygningsfundamenterne«.
Komiteen kommer efter foretagne
observationer med statsbanernes
svingnings-maaler til det resultat at rystelse av
bygningerne paa grund av den direkte
stofvirkning fra eksplosion av
mineskuddene ikke paa større avstand kan ha
foraarsaket de omhandlede bygningers
beskadigelse.
Stadskemiker Schmelk fik 6 vandprøver
fra indsiget i tunnelen under
Slotsparken ; men det viste sig at de fundne
mængder av faste partikler i
vandprøverne var saa forsvindende at det ikke
kunde paavises hvor meget var lere og
hvor meget bergpartikler.
Komiteen følte sig usikker og anbefalte
fortsatte undersøkelser, navnlig med
hensyn til vandtapningens indflydelse.
Undersøkeiserne er ogsaa fortsat og
paagaar fremdeles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
