Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 30. 23 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 30 1915
i malmerne. Skal malmen bearbeides i
en høiovn f. eks. den svenske
sjaktovns-type, er en mindre mangangehalt meget
ønskelig, hvorimot større mængder
mangan absolut maa undgaaes, .da den vil
bidra til at tætte sjakten og bevirke
slipninger, gascirkulationen vilde
vanskeliggjøres og i det hele tat
driftsforstyrrelser vilde bli følgen. Ganske
anderledes stiller forholdet sig dog hvor der
er tale om ovner som arbeider med liten
eller ingen sjakt og hvor gascirkulationen
foregaar uavhængig av det indførte gods.
Avsvovlingen som funktion av titangehalten.
Det har længe været et problem at
finde en teknisk anvendelse for vore store
forekomster av ilmenit-titanjernsten. I
den senere tid har flere foreslaat at
benytte ilmenitten ved raajernfremstilling i
høiovne. Forslagene kan begrundes ved
at titansyren — Ti O2 — som en svakere
syre muligens kunde virke gunstig ved
avsvovlingen. Paa den anden side er det
en kjendsgjerning at titansyre frembyr
store vanskeligheter paa grund av sin
tungsmeltelighet. Den tekniske
fremstilling av ferrotitan har saaledes hat
store vanskeligheter at kjæmpe med.
Ved disse undersøkelser var det
hensigten at indføre Ti O2 istedenfor Si O2
trinvis og sukcessivt, for paa denne maate
at faa et billede av titansyrens indflydelse
paa avsvovlingen. Som utgangspunkt
blev valgt en noget høiere siliceringsgrad
end for forrige serie, nemlig 1.6.
Herved opnaaes at undersøkeiserne kunde
strække sig over et noget større felt.
Forutsætninger for smelteserie nr. X.
1. Malmforbruket = konstant — 100 gr.
pr. smelte.
2. Koksforbruket = konstant — 22 gr.
pr. smelte.
3. Fordelingstiden — konstant — !/2 time.
4. Temperaturen i denne tid = konstant
= 1700°.
5. Materialstørrelsen = konstant.
6. Slaggens Al2 O3-gehalt — konstant
= 1.68 Vo.
7. Slaggmængden — konstant — 44 gr.
8. Siliceringsgraden = konstant = 1.6.
Titansyren indførtes i form av »kemisk
ren« Ti O2. En undersøkelse viste
følgende analyser.
Ti O2 87.68 °/0
H2O 13.05 »
Fe spor
S spor
Det fremgaar av efterfølgende tabeller
og tegning at en titangehalt i slaggen
paa under 6 °/0 ikke medfører nogen
nævneværdig forbedring i avsvovlingen;
men paa den anden side gjør den heller
ingen skade. Titansyregehalter paa over
6 % derimot maa ikke tillates ved
smeltninger som har kvalitetsjern til formaal.
Under smeltningerne viste det sig nemlig
at selv smaa mængder Ti O2 virket
absolut forstyrrende, idet slaggens
smeltepunkt blev sat op i en meget betragtelig
grad. Allerede smeltenr. 81 med kun 6
gram Ti O2-tilsætning kunde ikke siges
at være helt vellykket, da slaggens
Utdrag av smeltejournal for serie X a.
Smel- tenr. Beskikning i gram [-Siliceringsgrad-] {+Silice- rings- grad+} Slaggens sammensætning i % [-Slagg-mængde-] {+Slagg- mængde+} i gram
Malm Koks Kvarts [-Kalksten Titansyre-] {+Kalk- sten Titan- syre+} Si O2 CaO AI2 O3 Ti O2
21 IOO 22 18.2 42.1 — 1.6 45-35 53-0 1.68 — 44
75 100 22 16.2 42.1 2.0 1.6 40.80 53-2 1.68 4-54 44
78 IOO 22 14.2 42.1 4.0 1.6 36.25 53-1 1.68 9.08 44
81 IOO 22 12.2 42.1 6.0 1.6 31.70 52-8 1.68 13-63 44
- 85 IOO 22 10.2 42.1 8.0 1.6 27-17 53-0 1.68 18.17 44
Utdrag av journalen for smelteserie X b.
Smeltenr. °/o s i jern °/o s i slagg [-Fordelingstal Fordelingstid Tempera-ratur-] {+Forde- lingstal Forde- lingstid Tempera- ratur+} i
for-lingstiden °/o Ti O2 i slaggen [-Siliceringsgrad Slagg-mængde-] {+Silice- ringsgrad Slagg- mængde+}
21 0.076 0.44 3-8 J/2 time 0 1700 — 1.6 44
75 0.073 0,46 4 0 J/2 time 1700° 4-54 1.6 44
78 0.081 0.40 3 3 ^2 time 0 1700 9.08 1.6 41
81 0.107 0.33 2.1 J/2 time 0 1700 13 63 1.6 44
85 — — — 1/2 time 1700° 18.17 1.6 44
viskositet var saa lav at den
ikke fløt tilfredsstillende
sammen. Smeltenr. 85 var helt
mislykket, da slaggen
overhodet ikke smeltet ved den
valgte temperatur = 1700°.
Uten at foregribe noget tror
jeg at kunne paastaa at
ilme-nitter ikke kan anvendes til
raajernfremstilling i svenske
høiovner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
