Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 31. 30 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 31 1915
av cementhydrat. Det viste sig at av de
anvendte farvestoffer (metylenblaat,
bril-liantgrønt, safranin, ponceau o. fl.) var
der ett som med særlig lethet blev
optat av den isotrope masse — nemlig
nigrosin — der efter Hepp 1 er et
anilido-derivat av safranin. Dette blev derfor
anvendt i de følgende forsøk.
Tar man et mikropræparat av
cementhydrat eller en del ikke avbundet cement
og behandler det med en koncentrert
vandig nigrosinopløsning, vil man iagtta
at cementhydratets isotrope
kolloidgrund-masse antar en intensiv graaviolet farve,
mens de krystaline bestanddele forblir
uforandret.
Dette resultat av mine undersøkelser
staar saaledes i bedste overensstemmelse
med arbeider av Keiserman2 og Michaelis3
forsaavidt som disse ogsaa anser et
kolloid som en hovedbestanddel i
cementhydrat. Dog kan jeg ikke være enig i
disse forskeres anskuelser om et
kalk-hydrosilikat som eneste bestanddel av
cementhydratets kolloid, da efter min
mening de undersøkelser paa hvilke de støtter
sine meninger er ufuldstændige. Specielt
maa der sættes et stort spørsmaalstegn
ved beviskraften av Keisermans
farvereaktioner.
Cementkolloidets egenskap at absorbere
nigrosin kan vistnok benyttes til at
bestemme kolloidets mængde. Allerede
rent foreløbige forsøk viste at hærdet og
senere finpulverisert cement anbragt i
sterk vandig opløsning av nigrosin inden
ganske kort tid kunde absorbere
farvestoffet i den grad at den resterende
opløsning blev henimot helt avfarvet.
Denne evne til avfarvning viste ikke
bare nylig hærdet cement, men ogsaa
cementprøver som efter hærdningen hadde
ligget i indtil 4—5 aar. Avfarvningen
av like store mængder fint pulver synes
saaledes at gi os et middel til tilnærmet
kvantitativ bestemmelse av
kolloi’dmæng-den.
Dersom det nu er kolloidet der
betinger cementens bindende evne, skulde jo
cementprøver av forskjellig godhet (med
hensyn til hærdning) ogsaa forholde sig
forskjellig med hensyn til avfarvning.
En del forsøk synes at støtte denne
antagelse. Tar man like store mængder
av en førsteklasses portlandcement og
av en kjendt undermaals naturcement
og bringer disse i like store mængder av
en og samme vandige nigrosinopløsning,
finder man at den gode cements
avfarv-ningsevne er langt større end den
daar-liges. De foreløbige forsøk tyder paa at
forskjellige cementers avfarvningsevne gaar
paralel med andre egenskaper som
benyttes til kvalitetsbestemmelse. Jeg har
i følgende tabel forsøkt at anskueliggjøre
dette ved at antyde de foreløbige
resultater, se tab. I.
Prøverne er utført dels paa Kristiania
universitets mineralogi ske institut og dels
1 Dr. G. v. Georgievics — Lehrbuch der
Farben-chemie.
2 Über d. Hydr. u. Konst. d. Portl.cementes. (Se
ovenfor).
3 Deutsche Töpfer- und Ziegel Zeitung 1880 s. 193.
Tabel I.
Styrke 1 Utvid. Chater. naal i m/m. Spec. vegt Glødetap pct.
Portl.cement A. . . . 0,8 tja 3,°9 2,45
B. . . . 1,0 1,3 3,06 2,49
C. . . . 2,1 G5 3,05 2,68
D. . . . 4,0 3 05 2,80
E. . . . 4,8 4.8 3-°8 2,45
Naturcement 32,o 26,5 3,°1 3,03
paa Kristiania materialprøveanstalt, hvor
jeg i vaar med stor imøtekommenhet
blev tillatt at sætte mig ind i alt
prak
Fig. 2.
Ca. 3V2 aar gammel kake av hærdet cement. Foruten den 15 mm. brede rand
av karbonat sees det indre at være fyldt av bittesmaa korn av CaCOg.
Fotograferet med en nicol. 85 ganger forstørret.
tisk cement- og betonprøvning
vedkommende, og hvor jeg ogsaa arbeidet en
del rent teoretisk over
bindingsprocesserne. Jeg behandlet av hver sort 2 gr.
cementklinkerpulver med 15 c. c.
nigrosinopløsning av kjendt styrke under ihærdig
rystning, hvorpaa resultatet efter 24 timers
henstand blev undersøkt. Det viste sig
at opløsningerne var avfarvet i tildels
meget forskjellig grad. Jeg vil dog
til-føie at forskjellen blev yderligere distinkt
for enkelte cementers vedkommende efter
kun 12 timers forløp og tildels efter
endnu kortere tid. Likeledes maa en
passende styrke av opløsningen yderligere
kunne fikseres naar jeg nærmere faar
studert alle resultaterne av mine
undersøkelser.
Man skulde da muligens ha et middel
til at bestemme cements kvalitet paa en
enkel maate. Dog trænges der
selvfølgelig særdeles omfattende og eksakte
undersøkelser før noget endelig og
bestemt resultat kan fremlægges. Paa
1 Farveopløsningens styrke efter 24 timer i
forhold til cement B.’s.
samme tid kræves der naturligvis
videre-gaaende arbeide med hvorledes lagring,
konsistens, alder o. s. v. kan influere paa
en og samme cements avfarvningsevne.
Her skal kun i forbigaaende nævnes et
par forsøk i denne retning.
Jeg utførte farveforsøk med en
naturcement (se tabellen) lagret 1 aar og med
en almindelig, god norsk cement. Ikke
avbundet viste de to cementer sig at
differere ganske betragtelig med hensyn til
avfarvning. Saa støpte jeg ut to kaker
av de to cementer, hvortil krævedes
henholdsvis 31 og 26,5 pct. vand. Efter 1
dags lagring i luft, saa 1 dag i vand
og tilslut 6 dage i luft blev kakerne
pulverisert, sigtet gjennem sigt med
vanlig masketæthet1 og prøvet med
nigrosin
opløsning. Herved viste det sig at de to
cementhydraters avfarvningsevne var
temmelig nær den samme.
Den sidste av disse cementer lot jeg
ogsaa sammenligne med en støpning av
samme sort cement som dog var ca. 3^2
aar gammel. Det viste sig at disse prøver
i sammenligning med klinkerpulveret av
samme cement ikke farvet av paa langt
nær som dette. Den ældstes
avfarvningsevne var i særlig grad reducert. Jeg
skal forresten komme tilbake til dette
nedenfor.
Selve avfarvningen influeres vel ogsaa
i høi grad av den hastighet hvorved
Ca(HO)2 dannes i cementhydratet. Det
viste sig nemlig at rent Ca(HO)2 hadde
evnen til i betragtelig grad at avfarve
nigrosinopløsningen, idet det rimeligvis
indeholder kolloidal Ca^O^. Det samme
er til en viss grad ogsaa tilfælde med
hydroksyderne av aluminium og jern.
Det kan efter min mening ha teknisk
interesse at cementens første
hærdningsproces i det væsentlige er en kolloiddan-
1 4900 pr. cm2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
