Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 31. 30 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 juli 1915
TEKNISK UKEBLAD
385
neise. De forskjellige tekniske
spørs-maal vedrørende cements hærdning, bl. a.
sjøvandets indflydelse bør diskuteres fra
et kolloid kemisk synspunkt. Man maa
ganske visst ved forskjellige tilsætninger
til vandet under stepningen kunne
influere hærdningens forløp i langt større
utstrækning end nu er tilfældet. Det
maa derfor ansees for i høi grad ønskelig
at cementens kolloid blir gjort til
gjenstand for mest mulig indgaaende
undersøkelser.
I gamle cementstøpninger foregaar der
imidlertid videre forandringer. Under
mikroskopet fandt jeg at der i kolloidet
utvikles bitte smaa krystaller som paa
bekostning av dette tiltar i mængde med
aarene. Optisk set viste krystallerne
meget sterk dobbeltbrytning, mens den
Tabel II.
- ■ ■ ’ pct. CO2 i
[-klinkerpulver-]
{+klinker- pulver+} avbundet
i mnd. gml. ca. 4 aar gml.
Portlandcement B. Naturcement . . . IJ5 1,42 5-78 4,9i 13,32 ikke undersøkt.
— som ovenfor nævnt — og efterhvert
vil mulige hulrum være fyldt av denne
nydannede substans. I fig. 3 og 4 sees
henholdsvis en 6 uker og en 44/4 aar
gammel cementstøpning av kloakrør (fra
Kristiania Cement- og Monierstøperi). De
er lagret i luft den hele tid, kun utsat
cementblokkens indre holdt 33,5 pct. (?)
fri kalk. Andre forskere mener ogsaa at
CaO nydannes i hærdende cement i stor
mængde. Saaledes fandt Zulkowsky1 og
Hart2 ca. 30 pct. fri CaO, mens Loebel3
fandt at mængden av fri CaO varierte
mellem 11 og 26 pct. i cementhydratet.
Mot de til disse bestemmelser anvendte
metoder er der imidlertid en del at
indvende, da jo fri CaO er ubestemmelig ad
vaat vei. Jordis og Kanter4 har nemlig
vist at alle silikater og aluminater av
CaO spaltes av vandige og alkoholiske
saltløsninger.
Zulkowsky mener at forbindelsen CaO,
fri kalk, er rikelig tilstede selv i
portland-cementklinker og endog maa være
tilstede for at betinge cementens godhet5.
Han søker støtte for sin idé i en teo-
ene brytningskoefficient er lavere end
kanadabalsams, den anden høiere. Efter
dette skulde de optrædende krystaller
være kalkspat (CaCO3). Denne
kalkspatdannelse foregaar dels i selve kolloidet,
dels i randen av hulrum og dels langs
kanten av fyldmaterialet (sandkornene!).
Specielt dannes dette karbonat rikelig i
de dele av stepningen som direkte er
utsat for luftens paavirkning. Her kan
der dannes et omtrent sammenhængende
lag av CaCO3. Jeg fandt saaledes at
efter 34/2 aar kunde dette lag opnaa en
mægtighet av ca. 0,18 mm. (se fig. 2), mens
det indre av stopningen var fyldt av
bitte smaa krystaller av det samme
karbonat (de lyse punkter i fig. 2).
Allerede en ren raaprøve med HC1 — som
i rikelig mængde utviklet CO2 — tydet
paa CaCO3.
Paa Universitetets kemiske laboratorium
analyserte jeg saa cementklinker og
cementhydrat av forskjellig alder med
hensyn paa CO2 og fandt følgende
resultater: (Tab. II.)
Paa samme tid viste det sig i
mikro-fotografier av cementstøpninger at
kalkkarbonatet var tilstede i rikeligere mængde
i de ældre stopninger end i de yngre
for almindelig nedbørfugtighet. Foruten
kvarts- og feltspatkorn o. a. {a-a’) sees
den kolloide grundmasse (mørk) (b-b) med
rand av nydannet karbonat (c-c). d-d er
hulrum i stepningen. For tydeligere at
markere de karbonate randsoner, er
præparaterne fotografert med krydsede
nicoller, hvorved kolloidet og enkelte av
de ellers lyse kvarts- og feltspatkorn er
blit mørke, de sidste paa grund av hel
ut-slukning. Forstørrelsen er 85. I fig. 3 ser
vi en smal, 0,006 mm. tyk begyndende
karbonatdannelse væsentlig i den perifere
del av kolloidsubstansen. I fig. 4 sees
denne kalkspatrand at være vokset
betragtelig, likesom den flere steder har
utfyldt hulrummene. Her er randen
0,023 mm. mægtig. I andre præparater
sees ogsaa sfærolitiske nydannelser,
ogsaa av CaCO3.
Denne karbonatdannelse paa
bekostning av cementhydratets andre mineraler
foregaar ogsaa under vand. Saaledes
fandt Ljamin1 at der paa en cementblok
som han i 30 aar hadde hat sænket i Det
kaspiske hav, var dannet et 3 mm. tykt
CaCO3-lag. Samtidig fandt han at
1 Teknisk Tidskrift. Stockholm 1900 21/4.
retisk beregning utført av en av hans
elever Fürst v. Teicheck6. Denne
benytter en cement av følgende
sammensætning, efterat den ved glødning var
befriet for CO2 og H2O og jernoksydulet
var opoksydert:
SiO2 : 23,40 pct.
A12Ö3 : 6,07 »
Fe2O3 : 2,51 »
SO3 : 1,45 »
CaO : 63,87 »
MgO : 0,97 »
Na2O : 0,80 »
K2Ö : 1,22 »
Ved at karakterisere CaO-forbindelserne
som dicalciumforbindelser finder han
endda 14,22 pct. fri CaO som rest i
klinkeren, mens han ved at karakterisere
1 Zeitschrift d. Niederösterr. Ingenieur Veroins
(1863).
2 Tonindustriezeitung 1899 s. 659.
3 Kolloidchemische Beihefte Bd. I (1909—1910).
4 Zeitschrift für angewandte Chemie 1903 s. 4,
20, 24.
5 Die chemische Industrie 1901. Zur
Erhartungs,-theorie d. hydraul. Biudemittel.
6 Idem: s. 81.
Fig- 3-
Fig. 4-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
