Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 31. 30 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 31 1915
økedes til omkring 1000° C., hvorpaa
strømmén aapnedes og ovnen avkjøltes
naturlig, idet tiden for hver 10° C.
av-læstes ved hjælp av to stoppeure. De
data som saaledes erholdtes var
tilstrækkelig til at bestemme de kritiske
temperaturer inden 5° C.
Alle do prøvede staver analysertes
kemisk for kulsto^gehalt ved direkte
forbrænding. Der analysertes tildels ogsaa
for silicium og svovl; men i ethvert
tilfælde fandtes kun spor av disse elementer.
(Fortsættes.)
Angaaende Tabeller for Norges
Bergverksdrift.
Fra professor Hiortdahl har
redaktionen mottat følgende:
Hr. redaktør.
I anledning av hr. dr. ing. O.
Falken-bergs opsats i Ukebladet 23de d. m. skal
jeg tillate mig at bemerke følgende:
I bergstatistikkens tabel over
malmproduktion optages i regelen kun færdig
malm (salgsvare), men ikke det som
oplægges til senere behandling. Naar man
imidlertid i statistikken for 1906 har
medtat de av hr. Falkenberg omtalte
1000 ton à 3 pct. molybdænglans, saa er
grunden den at dette kvantum i
bergmesterens beretuing efter hvilke
tabellerne utarbeides, uttrykkelig er betegnet
som produktion (uthævet av bergmesteren
pag. 16*)’ Hr. Falkenberg har vistnok
ret i at det istedetfor at være opført som
molybdæners kunde ha været opført
som molybdænmaZm; men naar man læser
(pag. 4, tabel 1, Stavanger amt) den i
samme linje like ved siden av de 1000
ton opførte værdi av kun 6000 kroner,
som hr. Falkenberg synes ikke at ha
lagt merke til, saa vil enhver straks
for-staa at det her gjælder fattig
molybdænmalm. Da der i de av hr. Falkenberg
nævnte »samtlige senere oversigter« hvor
mængde og værdi ikke staar like ved
siden av hverandre, vil kunne indkomme
nogen misforstaaelse, vil jeg for
førstkommende hefte foreslaa det statistiske
centralbureau fornøden rettelse i saa
henseende.
Kristiania den 26de juli 1915.
Ærbødigst
Th. Hiortdahl.
Indsendt.
Merkelige elektriske Generatorer.
Hr. redaktør.
I Deres ærede tidsskrift nr. 30 iaar har en
sakkyndig hr. F. H. draget sterkt til felts mot en notis
i „Aftenposten" ang. „Rjukan II"s generatorer, og
at dømme efter det citerte med god grund.
Kritiken faar dog unegtelig et svakt tilsnit av
humor derved at hr. F. H. i sin iver selv begaar
en feil som er utilladelig for en sakkyndig. Hr. F. H.
sier (s. 380 sp. 1):
„Maskinerne utmerker sig desuten ved en
overordentlig høi virkningsgrad, adskillig over 100 °/o,
idet der ved et kraftbehov av 16400 HK
præsteres ikke mindre end 18900 kva.“
Som bekjendt representerer kva. den fiktive
ydelse og er til en viss grad en norm for maskinens
elektriske og mekaniske dimensionering, men har
svært litet med generatorens arbeidsydelse at
bestille. Hvis hr. F. H. belastet ovennævnte
generator med en induktiv strømforbruker, der optar
18900 kva. ved en faseforskyvning paa henimot
90 saa vilde han opleve at generatorens
kraftforbruk vilde synke til omkring 1000 eff. HK ved
18900 kva., hvilket efter hr. F. H.s (urigtige)
regne-maate skulde motsvare en virkningsgrad av over
2000 »/o — sier to tusen procent!
Altsaa ærede hr. F. H.: „Eile mit Weile", naar
De næste gang skal beregne en generators
virk-n’ngsgiad- Deres ærbødige
Carl Fred. Holmboe.
Mindre Meddelelser.
Østerriksk Kobbermalm. Efter
meddelelser i det østerrikske blad „Die Zeit" skal der
paa forskjellige steder i Tyrol være fundet
kobber-malmleier som skal være tilstrækkelig rike til at
dække saavel industriens som hærens behov for
Tysklands og Østerrikes vedkommende. Man mener
i de nærmeste maaneder at kunne fremskaffe ca.
8000 ton kobber.
Leierne er opdaget av mineralogen professor
Doelter.
Sveriges Kulforsyning. Boringer
i Skåne. Vanskeligheterne for tilførsel av kul
har i Sverige stillet spørsmaalet om indenlandske
stenkulsforekomster i forgrunden, og i sidste
riks-dagsforsamling reiste et par av Skånes
repræsentanter spørsmaal om bevilgning til de nødvendige
boringer for at faa konstatert om det nu
bearbeidede kulbrytningsomraade i det nordvestlige Skåne
strækker sig videre ut. Fra sakkyndig hold er der,
efter hvad „Stockh. Dagbi." oplyser i en ledende
artikel om . saken, blit foreslaat boringer ved
Höganäs og Engelholm til 500 meters dybde samt
i det sydlige Halland til 200 meters dybde. Videre
er der foreslaat en boring paa 1000 meter ved
Kullemölla i det sydøstlige Skåne og endelig en
boring paa ikke mindre end 2000—2500 meters
dybde i det sydvestlige Skåne i terrænget Malmö —
Ystad —Falst erbo.
Konkurranser.
Arkitektkonkurranse om ny
Bygning for Den norske Amerikalinje.
Den norske Amerikalinjes direktion utsender i
disse dage indbydelse til norske arkitekter om at
delta i konkurranse om tegninger til en
forretnings-gaard som selskapet agter at reise mellem Store og
Lille Strandgate og Jernbanetorvet i Kristiania.
Der er opnævnt en jury bestaaende av
generalkonsul Cath. Bang, direktør Gustav Henriksen,
stadsarkitekt Lange og arkitekterne Harald A ar s
og Arne Eide. Juryen har vedtat det utarbeidede
program.
For konkurransen er opstillet fire præmier, iste
pr. 2500 kr., 2den pr. 1500 kr., 3dje pr. 1000 kr.
og 4de pr. 800 kr.
Indleveringsfristen utløper den 15de oktober
iaar kl. 2 eftermiddag.
Naar utfaldet foreligger vil samtlige indkomne
utkast bli utstillet offentlig i Kristiania i 14 dage.
Arkitektkonkurranse om den nye
Telegrafbygning i Kristiania.
Det er nu endelig avgjort at der skal bli
arkitektkonkurranse om den nye telegrafbygning.
Statens bygningsinspektør, arkitekt Schirmer, er
av departementet anmodet om at utarbeide
kon-kurranseprogram.
Personalia.
Ordensutnævnelse. Generaldirektør S. E y d e er
utnævnt til kommandør av iste klasse av
Wasa-ordenen.
Som driftsingeniør ved Lillehammer
elektricitets-verk har formandskapet ansat ingeniør N.
Walther, Kristiania.
Til stillingen hadde meldt sig 42 ansøkere.
Ingeniør Olaf A r n e s e n har i disse dage
fra-traadt sin stilling som chef for „Det norske veritas"
i Storbritannien, efter at ha hat stillingen i 8 aar.
I den anledning holdt North East Coast
Shipbuil-ders en fest for ham, og Mr. Edwards, direktør for
„The Middle Docks Engineering Co." rettet en
varm tak til ham fra engelske skibsbyggere for
godt samarbeide i de 8 aar. Iflg. T. T. forlater
ingeniør Arnesen England for at gaa over i privat
konsulentvirksomhet i Kristiania.
Ingeniør Carl Fred. Holmboe er iflg. T. T. i
disse dage ansat som fast teknisk konsulent for det
britiske verdensfirma Lever Brothers som bl. a. er
blit berømt ved Sunlight Soap og mønsterbyen
Port Sunlight. Det er verdens største firma i sin
branche med filialer over hele jorden. Ingeniør
Holmboe som fremdeles biir boende i Kristiania,
skal virke som konsulent baade for driften av
elektriske og maskinelle anlæg og for alle
nybygninger.
Notiser.
Elektricitetsverkernes Forening
avholder sin aarlige generalforsamling i Bergen
den 13de og 14de august.
Foreningens formand er siden den blev stiftet i
1902 direktøren for Kristiania elektricitetsverk N o
r-berg Schulz.
Som Voldgiftsmænd i spørsmaalet om
bygningstarifens varighet er nu av arbeidsgiverne
opnævnt generaldirektør P 1 a t o u og av arbeiderne
journalist O u s 1 a n d . Som voldgiftsrettens
formand er av Høiesteret opnævnt høiesteretsadvokat
B r e d a 1.
Elektrisk Spildkraft til Kokning.
Spørsmaalet om anvendelse av elektricitetsverkets
spildkraft til kokning m. v. har i længere tid været
under behandling av Kristiania kommunale
myndigheter.
Nylig forelaa der i formandskapet et forslag fra
verkets direktion bl. a. om forsøksvis at fastsætte
en pris av 3 øre pr. kW-time for overskudskraft i
tiden fra kl. 10 aften til kl. 7 morgen.
Formandskapet sluttet sig hertil, men henstillet
til direktionen forsøksvis for 1 aar at fastsætte
samme tarif ogsaa om dagen i vinterhalvaaret i
timerne efter kl. 10 form., saalænge spildkraft haves.
Ny Generaldirektør for de danske
Statsbaner. Til generaldirektør for de danske
statsbaner er utnævnt sakfører Andersen Alstrup,
som nu er direktør for en mindre bank i Aarhus.
Utnævnelsen vækker iflg. T. T. megen opsigt, da
Alstrup er litet kjendt. Han ansees som en dygtig
forretningsmand, men har aldrig hat noget med
jernbanedrift at gjøre. Embedet er Danmarks største
og avlønnet med 18000 kroner.
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S- KRISTIANIA I915
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
