Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 32. 6 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 32 • 1915
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Norges jubilæumsutstilling 1914. Pressluft anvendt i koldt klima. Magnetiske og andre egenskaper hos elektrolytisk jern smeltet i vacuum.
Symons Disc Crusher. Foreningsefterretninger. Personalia.
Norges Jubilæumsutstilling 1914.
Arkitekturen paa Jubilæumsutstillingen.
V.
Arkitekterne R. E. Jacobsen og August Nielsens arbeider.
Maatte den tid komme, da vor ædle
gamle bygningskunst gjenopstaar i en ny
og skjøn skikkelse. Eilert Sundt
Hadde Eilert Sundt, vor første, store
og forstaaelsesfulde kunsthistoriker
paa arkitekturens
om-raade, overlevet
100-aars-j ubilæet ifjor, vilde han
sikkerlig med undren
vandret omkring
mellem de mange,
forskjelligartede bygninger ute
paa Frogner. Med sit
skarpe, alvorlige blik og
sin stringente tænkeevne
vilde han neppe git sig
for ledetraaden til
Henrik Buils og Adolf
Jensens arkitektur hadde
ligget klart for ham i
dagen. Eilert Sundts
styrke laa jo netop i
videnskabelig tænkning,
han gik tilbunds, fandt
oprindelsen og glædet
sig inderlig over
utviklingen, naar den gik i
den gode kulturs følge.
Hvor vilde ikke da den ideelt
anlagte mand glædet sig over det interiør,
eller det tun, for at tale i gammel stil
— som aapnet sig mot ham naar
industrihallen var passert, og man fra
folkerestaurantens platform saa over
mot landbruksavdelingens lange
træbygninger.
Gamle minder, skygger fra fortidens
tømmerarkitektur, detaljer med
hjem-stavn sret i vore daler, svalganger og
lange, tause vægfiater, som smeltet
sammen til en helhetsvirkning, der i sin
stemning sluttet sig nøie til de følelser
enhver gik med i jubilæumsaaret.
Tænker vi os videre Eilert Sundt
vandrende omkring blandt landbrukets,
skogbrukets og den store sangerhals
lange træfasader, mørke som de gamle
hus opefter dalen, tør vi med sikkerhet
interiørvirkning, den ligger kanske først
og fremst i løsningen av den naturlige
overgang fra idé til idé.
Det kan her lønne sig endnu engang
at kaste blikket paa Frognerutstillingens
generalplan, hvor de
forskjellige partiers
situation kommer tydelig
frem. Se fig. 5.
Vi ser her
indgangspartiet ved Kirkeveien,
fontænepartiet mellem
husflids-, kunst- og
kommunebygningerne, utstillingens monumentale
centralplads med
dammene, broen og de store
bygningskolosser,
industrihallen og
maskinhallen. Nederst mot
sydvest ser vi
maskingaar-den med maskinhallens
lang væg som
hoved-støtte og de mindre
motorskur i rad og række
paa de 3 andre sider.
Ser vi saa tilslut opover
terrænget i nordlig ret-
ning, finder vi først øvre dam
avsluttet med hovedrestaurantens lavere
sideparti og monumentale taarnparti.
Ganske umerkelig skifter her
arkitekturen karakter: restaurantpartiets vestre
fløi optar træ i fasaderne,
gavlpartiet ved melkerestauranten er løst
helt i træ. Og svinger man saa rundt
hjørnet og faar utsyn over
landbruks-pladsens 3-sidede komplekser, ser vi at
virkningen fra centralpartiet omkring
dammene er borte, og vi er kommet
over i det lave, lune og intime.
Paa den anden side, der hvor
folke-restauranten støter til industrihallens
August Nielsen.
R. E. Jacobsen.
gaa ut fra at han tilslut vilde ha sagt:
o o
Jeg har hat ret: vor nationale
bygningskunst er ikke død, den lever!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
