Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 32. 6 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 32 1915
Fig. 5. Situationsplan over Frognerutstillingen.
nordre vinge, er overgangen ikke fuldt
saa vellykket; her støter 2 retninger
bardus mot hinanden. Gaar vi videre
— gjennem porten ind i den indre
gaardsplads med sangerhallens store
Østraat-taarn i bakgrunden, er man
helt væk fra den øvrige
utstillings-arkitektur, man er her fuldstændig i
II . Vanskeligheter ved vand- og isdannelser
i pressluften.
Der indsuges i kompressoren
atmosfærisk luft med vanlig indhold av vanddamp.
Ved et pressluf tanlæg med en
kapa-pacitet paa 100 m3 friluft pr. minut kan
der paa denne vis opsuges indtil 58 kg.
vanddamp pr. døgn ved en temperatur
av 4- 30° C., 216 kg. pr. døgn ved
4-15° C., 675 kg. ved 0°, 1800 kg. ved
-|-15° og 4300 kg. ved -|- 30°. Altsaa
ganske betydelige vandmængder. Er det
taaket luft økes disse mængder betydelig.
Av det vand som saaledes kommer ind
med den friske luft kan særlig ved store
arkitekterne Jacobsens og Nielsens vold.
— Det er dog et spørsmaal om
arkitekterne her har naadd sit høieste.
Fasadernes gule farve gav dette
gaards-interiør et ganske koldt præg, som
landbrukspladsen var fri for, og i
samme retning virket taarnets faste,
mægtige linjer, som i vor bevissthet
Pressluft anvendt i koldt Klima.
Av grubeingeniør Bjarne Hofseth.
(Slutning fra nr. 29 side 363.)
vandmængder i luften og naar avkjølingen
virker godt endel utskilles efterat
luftmængden har passert mellemkjøleren.
Resten vil gaa ut i ledningen og
kondenseres, naar temperaturen er sunket
ned til det punkt at det tilstedeværende
luftvolum ikke længer kan holde den hele
vandmængde i dampform. Kondenseringen
sker som taake der enten fæster sig til
rørvæggene i forbifarten eller samler sig
i draaper som falder ned i rørets bund.
Her vil det saa rinde nedover mot
mot-tagerkjelen (saalænge røret helder den
vei), og underveis vil saa igjen endel
optages av den luftmængde som strømmer
gjerne sættes i forbindelse med den
stilling Østraat — hvorfra motivet er
hentet — hadde som borg og fæstning
ut mot havet.
I landbruksbygningernes og
skog-bygningernes arkitektur derimot er
tonen gjennemført sikkert, overlegent
og med et fast hjemlig præg.
(Fortsættes.)
opover, mens denne endnu har en
temperatur som tillater optagning av vand.
Senere efterat luftmængden er avkjølet
forbi 0° utkondenseres rim.
For at faa et overblik over virkningen
av vandet i koldt klima, tar jeg som
eksempel drift av et kompressoraulæg
paa 100 m3 friluft pr. minut, totrins
kompression ned til 7 atmosfærers tryk,
avlevering til en mottagerkjel og derfra
i længere rørledning ut til boremaskiner.
Betragtet en klar vinterdag med 4- 15° C.
og luften med en relativ fugtighet av
75 °/0. (1 m3 luft holder da 1,1 gram
vanddamp.) Kompressoranlægget gaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
