Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 32. 6 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 august 1915
TEKNISK UKEBLAD
397
med gjennemsnitlig 2/3 av fuld belastning.
— Der vil da i dette døgn indsuges ca.
108 kg. vanddamp. Sætter jeg saa at
luften naar boremaskinerne med et tryk
av 6 atmosfærer og avkjølet tilbake til
4- 15° C, saa vil der av disse 108 kg.
vanddamp være utkondensert i
kompressor og rørledning tils. ca. 83 kg. Her er
dog ikke tat hensyn til lækage i
rørledninger som let gaar öp i 10 à 20 °/0 av
den samlede luftmængde.
1 denne forbindelse kan det en passant
nævnes at adskillige tusener av kroner
kan spildes aarlig ved skjødesløst tilsyn
med en større luftledning, naar lækager
faar lov at staa hen utættet.
I dette tilfælde vil der ikke kunne
utskilles noget vand efter mellemkjølingen,
da kjølingen ikke kan drives langt nok
og alt indsuget vand passerer gjennem
kompressoren. Regnes der med en
kjø-lingseffektivitet som gir en
temperaturstigning av 70° under kompressionen, for
later luften høitrykcylinderen med en
temperatur av 55° C. og et volum av
ca. 18 m3, og kan saaledes indeholde
optil 1880 gr. vanddamp pr. minut før
den er mættet; men da den bare
indeholder vanddampen fra 100 m3 fri luft
à 1,1 gram = 110 gram, kan den om
dertil er adgang endnu opta 16 ganger
saa meget vand som i indsugningsluften.
Følgen herav er at den optar vand i
mottagerkjelen, dersom der i denne findes
vand; og naar den er naadd op i partier
av rørledningen hvor der rinder vand
som er utkondensert før, saa optar den
ogsaa her vand og fører dette længer
op i rørledningen. Det vil ved taaket
luft kunne tænkes at luften er
overmættet med vanddamp ved indgangen i
mottagerkjelen; men normalt vil den her
altid ved lave temperaturer i fri luft
være meget tør. Derfor er det av
betydning at holde mottagerkjelen vel fri for
vand. Findes der vand i den —
opsamlet kondensvand som rinder tilbake fra
ledningen — saa faar man dette vand
ført op i ledningen. I dette tilfælde vilde
luften om den fik tid til at mættes med
vanddamp i mottagerkjelen, i løpet av
et døgn transportere fra denne ca. 17
hektoliter vand opover ledningen.
Da eventuelt vand i mottagerkjelen
som regel skriver sig fra rørledningen
ut til arbeidsstederne, bør denne ledning
ha en direkte forbindelse for
kondensvandet ned til kjelens avtapningskran.
Denne bør enten sitte i et dyptliggende
punkt og tappes regelmæssig — saa der
ikke breder sig store fordampningsflater av
vandet utover i kjelen, hvor den
passerende tørre luft kan opta vand. Bedst
er det om denne ledning for vandet føres
gjennem mottagerkjelens bund og ned i
et specielt samlekar for vandet, som da
kan tappes efter behovet.
1 det her valgte eksempel vil
pressluft-mængden vedbli at være tør indtil den
avkjøles ned til -|- 4 à 5° C. Der er
nemlig indsuget 110 gr. vanddamp pr.
min.; og da luftvolumet nu er 17 à 18
m3 svarer dette omtrent til den
vanddampmængde som dette volum kan
indeholde ved en temperatur av -j- 4 à 5°.
Formaalet med mottagerkjelen er bl. a.
at tjene som magasin til utjevning av
trykket. For dette formaal er den av
størst betydning ved korte ledninger.
Ved lange ledninger optræder selve
ledningen som et magasin. En 20 cm.
rørledning paa 320 m. længde utgjør ca. 10
m3 eller et volum som en mottagerkjel
av respektabel størrelse. Dernæst har
den til formaal at gi pressluften adgang
til at deponere hvad den maatte
indeholde av fortættet vanddamp eller av
anden forurensning — f. eks. kulstøv.
I rørledningen vil hastigheten være 10 à
15 meter pr. sek., og forurensningerne
vil her blæses fremover. I en
mottagerkjel av diameter 1 m. vil hastigheten
være av hastigheten i en rørledning
paa 20 cm. diameter, og utfældning av
forurensning sker da lettere. Men for
utskilning av vand biir mottagerkjelen
først effektiv ved høiere temperatur i
fri luft. For et anlæg som nævnte
eksempel vilde der ved en friluftstemperatur
av -|- 30° C. og indsugningsluften mættet,
utkondenseres vand i mottagerkjelen ved
en temperatur av ca. 65°. Ved
indsugningsluft av —f— 10° tar kondensationen
sin begyndelse ved 40°. I tilfælde taaket
veir betydelig tidligere. Men ved en
temperatur i friluft av 4- 15° vil
kondensation i mottagerkjelen ikke indtræde
før omtrent ved -j- 8°. I ovennævnte
eksempel med indtagningsluften kun 3/4
mættet med vanddamp, optræder
kondensation som nævnt ikke før ved —|— 4 °.
Hvis da luften ikke indeholder
nævneværdig forurensning av faste
bestanddele, vil da en mottagerkjel være til
meget liten nytte medmindre den
placeres nær det punkt paa ledningen hvor
lufttemperaturen naar ned til 0 °.
Den praksis som er opstaat ved høiere
lufttemperaturer at ha mottagerkjel like
ved kompressoren, er ikke saa heldig i
koldt klima, hvor man kanske heller
burde nøie sig med en samlepotte for
vand ved kompressoren og saa ha
mottagerkjelen længere frem paa ledningen.
Istedetfor at flytte kjelen til ledningens
nulpunkt, har man paa flere steder
forsøkt at flytte nulpunktet mot kjelen ved
kunstig avkjøling.
Mens luften passerer fra det punkt
paa ledningen hvor den indeholdte
vanddamp begynder at kondenseres og til den
rækker ned til temperaturen 0°, vil der
i dette tilfælde være utkondensert ca.
1,6 gr. vanddamp pr. m3 luft, eller i
løpet av døgnet ca. 28 kg. Denne
vandmængde føres nu med luften fremover i
form av taake — hastigheten er ca. 10
m. pr. sek. Endel vand i de luftlag som
følger nærmest rørvæggene fortætter sig
paa disse, endel samler sig i draaper og
falder ned paa rørbunden og siirer saa langs
røret nedover mot nærmeste knæk i
rørledningen, vandsamler eller mottagerkjel.
Endel av disse 28 kg. vil avsætte sig
paa rørledningen efter det punkt hvor
denne er naadd ned til 0° og vil her
samles som is, der gradvis fylder
rørledningen. Isen sitter indtil en
temperatur
stigning optræder paa stedet, og følgelig er
det saaledes avsatte vand foreløbig ute
av spillet. Det vand derimot som siirer
nedover rørledningen mot varmere partier
av denne, vil stadig komme i berøring
med varmere og tørrere luft som paany
optar det, bringer det frem mot koldere
partier og avsætter det paany. Derved
vil tilslut den største del av disse 28
kg. være avsat som is opover ledningen.
Paa de næste 5° temperaturfald vil
der i form av rim utkondenseres 1,5
gram vanddamp pr. m3 luft eller ca. 26
kg. i løpet av døgnet. Her optræder i
begyndelsen det forhold at der endnu
befinder sig i røret ufrossen taake fra
rørets varmere parti. Paa grund av
vandets høiere varmekapacitet vil nemlig
luftmængden naa 0 0 før vandet. De
dannede rimkrystaller vil da tildels
sammenkittes av den frysende taake, falde
ned i rørbunden og fryse fast. Naar al
taake er avsat eller frossen vil
isdannelser ikke let opstaa.
Under alle forhold vil det ømmeste
punkt paa ledningen være det parti av
den som er nærmest omkring nulpunktet
— eller rettere omkring det punkt hvor
luftmængden naar ned til 0° i sin
avkjøling. Men dette punkt varierer i
beliggenhet med dagens temperatur og paa
samme dag eftersom luftforbruket og
luftens hastighet varierer. Dersom man
over en kortere strækning før dette punkt
kunde befri luften for den vanddamp
som allerede er utkondensert som taake,
vilde meget være vundet.
Der kan være tale om anvendelse av
filter til at opfange taaken, — eller
av-sætning ved centrifugalkraft under
luftmængdens passage gjennem en spiral, og
for yderligere tørring — for at fjerne
endel av den vanddamp som ellers vil
kondenseres ut kort efter — kunde
muligens et vanddampabsorberende middel
vise sig brukbart.
For at undgaa istætning ved anvendelse
av filter, turde muligens svak elektrisk
opvarmning av filtret være heldig.
Like-saa kunde det vise sig ønskelig av hensyn
til den skiftende beliggenhet av
nulpunktet at ha flere saadanne tørreapparater
paa ledningen — saaledes ordnet at de
automatisk traadte i funktion ved bestemt
temperatur i rørledningen og igjen slap
luftmængden forbi apparatet naar
behovet ikke længer krævet funktion av
dette apparat. Ved anvendelse av et
ut-videlseslegeme — et slags termometer —
maatte dette la sig ordne.
Det er ogsaa sandsynlig at man kunde
opnaa et godt resultat ved et
arrangement paa dette sted med mottagerkjelen
som den vigtigste del. For i høiere grad
at binde nulpunktet til et bestemt sted
kan anvendes tildækning med sne over
en længere strækning og derefter et aapent
parti for den sidste avkjøling.
Rørledningerne fra begge sider maa da helde
mot mottagerkjelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
