Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 32. 6 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 32 1915
alpha-jern; roen sikkert er det at begge
dele er av stor betydning og at begge
dele kan opnaaes ved passende
varmebehandling.
Efter denne korte oversigt skal nu de
foregaaende resultater tages nærmere i
betragtning.
Det er straks klart ifølge tabel I, at
ved at smelte elektrolytisk jern eller
jern med lav kulstofgehalt i sin
almin-delighet i kuloksyd under almindelig tryk
gives jernet en anledning til at absor-
mikrohm. Da kulstoffet antagelig
absorberes under smeltningen fra kuloksyd
(CO) ifølge den reciproke reaktion
Fe + CO FeO + C
synes det naturlig at anta at ikke bare
kulstoffet, men ogsaa jernoksydet (FeO)
absorberes av jernet. I det tilfælde biir
resultatet en legering av ferrit (Fe),
cementit (Fe3C) og jernoksyd (FeO). Mens
cementit er svakt ferromagnetisk som
paavist av Hadfield og Hopkinson, er
smeltet i vacuum tapt den største del
av det kulstof som tilsattes. Mens
tilsætningerne beløp sig henholdsvis til
0,05 pct., 0,10 pct., og 0,50 pct., viser
den kemiske analyse at kulstofgehalten
i de færdige staver er 0,013 pct., 0,012
pct. og 0,181 pct. Hvis der til de første
tal føies kulstofgehalten i det
elektrolytiske jern, nemlig 0,006 pct., beløper
tapet av kulstof sig i de tre tilfælder til
76,8 pct., 80,5 pct. og 64,4 pct. Det
tilsvarende tap hos det svenske trækul-
f<//o - Gausses
Fig. 11. Elektrolytisk jern, smeltet i vacuum. Kulstoffets indflydelse.
Utglødet ved 900 ° C.
bere kulstof, fra 0,05 til 0,15 pct. Det
er ogsaa indlysende at kulstof ikke er den
eneste faktor som influerer paa de
magnetiske egenskaper. Det svenske
trækuljern Sw 1—4 med en kulstofgehalt av
0,163 pct. og 3C03, en elektrolytisk
jern-kulstoflegering smeltet i vacuum med en
kulstofgehalt av 0,181 pct., har begge en
meget høiere permeabilitet end det
elektrolytiske jern smeltet under atmosfærisk
tryk, tiltrods for at det sidste har en
kulstofgehalt av kun 0,1 pct. Endvidere:
den elektriske motstand hos det
sidstnævnte jern er 13,52 mikrohm, mens de
tilsvarende tal for det svenske jern og
nr. 3C03 er henholdsvis 10,57 og 12,40
jernoksyd paramagnetisk og en meget
daarlig leder av elektriciteten. Med
disse to substanser blandet ind mellem
jernkrystallerne kan den lave
permeabilitet og den høie motstand tilfredsstillende
forklares.
Ved en videre betragtning av tabel I
viser det sig at det svenske trækuljern,
nr. 1 — 21, har mistet næsten hele sin
kulstofgehalt ved at smeltes i vacuum;
kulstofgehalten av det færdige produkt
er bare 0,008 pct. Samtidig
formindskedes som ventelig var den elektriske
motstand og permeabiliteten økedes i høi
grad. Paa tilsvarende maate har de tre
legeringer nr. 3C01, nr. 3C02 og nr. 3C03
jern var 95 pct. Bureau of Standards1
har paavist at et lignende tap ogsaa
finder sted naar elektrolytisk jern
smeltes i vacuum; tapet var i et tilfælde
67 pct., i et andet 87,5 pct. I de
undersøkelser som betragtes her, økedes
kulstofgehalten en smule hos det elektrolytiske
vacuum-jern. For at forklare denne
tilsyneladende uoverensstemmelse bør det
nævnes at Bureau of Standards anvendte
et tryk paa 0,01 mm. kviksølv i sin
vacuumovn, mens vi anvendte et tryk
paa 2 til 5 mm. Disse fænomener kan
1 Scient. Papers Bureau of Standards, nr. 213,
1914.
Fig. 12. Magnetiseringskurver for forskjellige sorter jern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
