Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 32. 6 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 august 1915
TEKNISK UKEBLAD
399
Fig. to. Elektrolytisk jern, smeltet i vacuum. Utglødet ved 900 ° C. Avkjølet i 48 timer. Stav nr. 3 — 38.
Tabel I.
Resumé.
Stavene fuldstændig utglødet ved 900° C.
Stav nr. Beskrivelse av jernet O^n brukt for smeltning Kulstofgehalt per kemisk analyse °/o Max. permeabilitet Kraftlinjetæthet for max. permeabilitet Hysteresistap erg per c. c per periode Koercive kraft for B max =15 000 Retentivitet for B max — 15 000 Spee, elektr.
motstand ved 20° C. mikrohm Kritisk temp. Ar3° C.
Bmax — 10 000 B max = 15 000
3-38 Elektrolytisk Vacuum .0104 19 000 9500 813 1640 .29 12 IOO 10.00 905
3-39 — — ,0110 16 500 8500 880 1860 ■32 12 600 9-95 905
3-34 — — .0090 16 000 6500 895 1600 •30 10 600 10.20 895
3-49 — — .0120 15 400 , 5000 902 1710 •31 8 100 9.90
3-31 — — .0120 13 100 6200 980 1760 •32 9 100 10.03 885
3-43 — — .0196 12 9OO 5500 1165 2180 .40 10 200 985 895
3-48 — — .0080 12 600 5500 955 1850 •29 9 3°° 9-7°
3-36 — — •0150 12 25O 6000 953 1830 •33 9 000 10.16 875
3-40 — — .0110 12 OOO 9000 1240 2500 •36 10 100 9-70 895
3 — 47 — — .0080 II 9OO 8000 1190 2120 •35 9 000 10.05 900
3-50 — — .0099 11 600 5000 995 1940 •30 9 000 9-7°
3-41 — — •0095 II 250 4500 1155 2180 •40 10 000 10.00 895
W (X 1 1 Cü Cn 0 — 1 1 .0090 .0080 II 050 10 500 55°° 9000 147° 2640 .40 10 600 9-94 9-87 895
3-37 — – .045° 8 050 450° 1255 2000 .40 9 5°° 10.30 885
Middel — — •0125 12 950 6550 ro6o 1990 •34 9940 9.96 894
og endel av fotomikrografierne er
fremstillet i fig. 13 til 34. Endelig viser
fig, 35 et sæt avkjølingskurver for de
kritiske temperaturbestemmelser.
Diskussion av resultaterne.
Resultaterne kan kanske bedst
behandles ved først at ta i betragtning i al
korthet likevegtsdiagrammet for
jernkulstof legeringerne. Fig. 36 fremstiller
dette diagram ifølge Rozenhain.
Kun den del av diagrammet tilvenstre
for »I« vil bli tat i betragtning her.
Herav sees at efterat jernet er avkjølet
fra den flytende form, eksisterer det i
en fast opløsningstilstand bestaaende av
ferrit (Fe) og kulstof (C), kaldt austenit.
Ved denne opløsnings avkjøling naaes
eventuelt linjen E-G-I, hvor
ferritkrystal-ler begynder at utskilles. Ved videre
avkjøling føres opløsningen, nu beriket med
kulstof nedover mot høire langs E-G-I,
idet mere og mere ferrit utkrystalliseres.
Naar saa endelig opløsningen naar punkt
»1«, dekomponeres opløsningen som nu
indeholder 0,9 pct. kulstof i cementit
(Fe3C) og ferrit (Fe), og den resulterende
blanding kaldes perlit. Ved denne og
lavere temperaturer bestaar altsaa jernet
av rene ferritkrystaller med rummene
mellem disse fyldt av en blanding av
ferrit og cementit.
En i almindelighet akceptert teori gaar
ut paa at jern har tre forskjellige
allo-tropiske modifikationer, alpha, beta og
gamma. Gamma-jern er stabilt ovenfor
E-G-I, beta-jern mellem E-G og G-F, og
alpha-jern nedenfor G-F. Det er en kjendt
sak at jernet i beta og
gamma-modifikationerne er svakt paramagnetisk, mens
alpha-jernet er ferromagnetisk. Under
visse betingelser kan beta og
gammajern eksistere til en viss grad nedenfor
de nævnte grænser. Det antages f. eks.,
at hvis jernet biir hurtig avkjølet fra en
høiere temperatur, faar gamma og
betajernet ikke tilstrækkelig tid til at forandres
til alpha-jern. Hvis imidlertid saadant
jern atter biir ophetet til ovenfor E-G-I
med paafølgende langsom avkjøling, kan
tilslut alt jernet erholdes i den
ferro-magnetiske alpha modifikation. Denne
teori er bekræftet av Hadfield og
Hop-kinson1, som fandt at den »specifike
magnetisme« hos jernkulstoflegeringer
formindskes i en høi, men ubestemt grad
ved pludselig avkjøling fra en høi
temperatur. Visse elementer, saasom kulstof
og mangan, naar tilsat jernet, hjælper
til at holde jernet i
gamma-modifikationen. Det lykkedes saaledes Hadfield2
at erholde en jern-mangan-legering som
er praktisk talt magnetisk nøitral ved
almindelige temperaturer.
En anden faktor som har stor
indflydelse paa de magnetiske egenskaper
hos jern er indre mekaniske spændinger,
foraarsaket enten av utvendige kræfter,
saasom bøiuing eller av hurtig avkjøling.
Det er ikke bragt fuldt paa det rene
hvilket er av størst vigtighet, enten at
fjerne de indre mekaniske spændinger
eller at faa alle jernpartikler overført til
1 Journ. Inst. Elect. Engrs. Dec. 1910.
2 Journ. Inst. Elect. Engrs. 31, side 674, 1902.
Middel for jern smeltet under
alm. tryk............................1000 i 965 3930 1353
3C01 .05% C tilsat Vacuum .0130 8600 6000 1405 2300 .40 10000 1024 895
3C02 ,io°/0C „ — .0120 7600 7000 1710 3190 .50 10700 10.64 895
3C03 .5O°/0C „ — .1810 4400 5500 1910 12.40
i — 21 Sv. trækuljern omsmeltet
i vacuum..............................0080 10350 7000 1290 2640 .48 11 200 10.30
Merkamtile sorter
SwI-4 Sv. trækuljern, skaaret
fra platen...........................1630 487° 6600 2490 453° .95 8000 i°-57
G1&2 Standard transf. staal1 . 385° 7o°o 3320 5910 1.33 9900 11.09
H1&2 4% silicium staal1 . . 3400 43°° 2260 3030 .88 5 40° 5I-I5’
1 Behandlet ifølge fabrikanternes fastsatte metode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
