Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 20 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 august 1915
TEKNISK UKEBLAD
421.
Litt om Jernet og dets Betydning.
Av ingeniør Henr. Lund.
I. Jernets betydning i verdenshusholdningen.
Hyppigere og hyppigere ser man i
aviser og tidsskrifter opfordringer til
optagelse av jernforædling inden landet; man
merker tydelig at tiden begynder at bli
moden for en saadan.
Elektrisk jernfremstilling er begyndt, og
omend endnu efter en liten maalestok
bidrar dog disse anlæg til at vække
interessen. Og det er interesse og kj
endskap til saken som mangler os, erindringen
om det som har været er glemt, og andre
industrier har lagt beslag paa vore
beskedne kapitaler. Men det vilde være av
største betydning om litt kunde anbringes
i jernindustri, iallefald saa meget at vi
kunde »jernføde« os og eksportere finere
jern- og staalsorter k
Desværre egner jernfremstillingen sig
ikke til at anlægges uten i litt større
maalestok, og der trænges saaledes en efter
vore forhold betydelig kapital.
Særlig nu under krigens tid, da man
hver dag er vidne til ødelæggelse av saa
enorme masser av materiel, skibe som
synker, broer som sprænges og bygverker
som ødelægges maa tanken uvilkaarlig
ledes hen paa hvordan det alt skal
erstattes.
Ogsaa for os maa der være noget at
gjøre; det skulde være en anledning til at
komme ivei, faa en god start.
Men skal man med fordel tænke at
utrette noget paa jernindustriens omraade,
maa man først og fremst lære den nærmere
at kjende; ti jernet er en stor og
international vare. Man maa se sig vel om i
verden og tænke sig godt om før man
lægger i vei med forsøk paa at komme
ind paa et marked hvor store kapitaler
og gammel erfaring gjennem decennier har
1 i kg. simpelt rujern har en værdi av 5 øre,
naaler 5 kr., gode urfjære 15 kr., fineste
ur-fjære over 5000 kr.
befæstet sin stilling. Meget avhænger
derfor av at man benytter det gunstige
øieblik.
For rigtig at kunne bedømme vore egne
tilgange paa jernmalm og vore egne
muligheter maa vi vite hvad der findes ellers i
verden for at ha en maalestok og
rettesnor for vort arbeide.
Nogen oplysninger om
»jernhaandterin-gen«, selv om de i en kort avhandling
nødvendigvis maa bli meget ufuldstændige,
FUJERNSPRODUXT/OHEN
TYSKLAND FÅR BESKYTTELSESTOLD.
Fig. 2.
tør netop i denne tid kunne paaregne
interesse.
Al begyndelse er som bekjendt
vanskelig, og det er nødvendig fra først av at
lære de vanskeligheter at kjende som kan
møte, forat man ikke straks skal tape motet
naar de indfinder sig.
Et større kjendskap til saken vil ogsaa
bevirke at man lettere vil kunne træffe et
Fig. i.
rigtig valg med hensyn til hvad man med
størst utsigt til held bør forsøke sig paa;
ti som bekj’endt skal man la den sten
ligge som man ikke kan løfte, eller som
det ikke lønner sig at flytte paa.
Det simpleste og billigste rujern vil man
saaledes neppe med fordel kunne tænke at
fremstille, derimot maatte man koncentrere
sit arbeide om de bedste og bedre sorter^
kanske opta en eller anden
specialitet-Det ligger da nær at tænke paa den
elektriske jernfremstilling; men da dette har
faat en grundig utredning saavel ved in?
geniør Albert Hiorth’s som den
elektrometallurgiske komites arbeider, skal jeg
ikke her opholde mig større ved denne
mulighet, men kun henvise til de nævnte
arbeider. Foruten den elektriske
jernfremstilling maa man anta at en almindelig
masovnsdrift med koks har like stor
berettigelse og vil vise sig at være like
levedygtig, indtil den elektriske vinder mere
erfaring og kanske for vort lands
vedkommende peker i retning av dennes større
lønsomhet.
Ved den elektriske fremstilling opnaar
man jo en bedre kvalitet, idet koksens
urenheter ikke faar den indflydelse som
ved en almindelig masovn; men man maa
ikke tape av syne de stadige bestræbelser
paa at finde metoder til at rense
koksrujernet, og ingen vet om ikke praktiske
metoder kan opfindes, hvorved koks-i
rujernet fordelagtig kan renses saa det
nærmer sig trækuljernet i kvalitet. Jeg
tænker her paa f. eks. Goldmersteins
proces til fjernelse av fosfor og svovl og de
nu paagaaende forsøk i Amerika med rens*
ning ved surstofindblæsning.
For at faa det rette indtryk av jernets
betydning i verdenshusholdningen er det
nødvendig at se litt paa dets seiersgang.
For ikke at gjøre saken for kjedelig med
lange talrækker er utviklingen fremstillet
grafisk paa vedføiede illustrationer (fig. 1,
2 og 3).
For at faa linjerne ut fra hverandre uten
at gjøre tegningen for stor er der anvendt
forskjellig maalestok for de forskjellige
tidsavsnit. Dette er vistnok ikke videre
heldig; men naar man er opmerksom
der-paa, saa kan man let danne sig det rigtige
billede allikevel.
Disse kurver taler et tydelig sprog, det
er historie i klare linjer. Man ser
nationernes kamp om magten, ser »magre« aar
og »fete«, ser »spurterne« og reaktionen.
Fig. 3-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
