Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 20 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
TElCNISK UKEBLAD
Nr. 31 1915
kraft i den bevægelige spole. Betegner
vi den maksimale lydstyrke i telefonen
med Sm, saa kan vi derfor sætte:
$ = Sm I cos a I . . . . (17),
hvor $ er lydstyrken i telefonen, naar
spolens akse danner vinkel a med
bølgens bevægelsesretning, og [cos «[ —
talværdien av cos a.
Dreier vi spolen en gang rundt fra
a = 0 til a = 2/r, saa vil først lydstyrken
avta fra Sm til 0 for a — —, derefter
2
vokse til Sm for a = n, saa atter avta
3/r
til 0 for a — — og endelig vokse til Sm
2
for a = 2zr.
Lydstyrken kan fremstilles grafisk ved
diagrammet i fig. 7. Trækkes en straale
gjennem O paralel spolens akse, saa er
lydstyrken lik den del av straalen som
falder indenfor den gjenemskaarne cirkel.
Av diagrammet sees, at lydstyrken biir
den samme for ß og a.
Formaar telegrafisten at opfange en
lyd i telefonen, naar denne er lik eller
sterkere end B (fig. 8), saa vil han under
spolens dreining høre de ankommende
signaler, saalænge spolens akse træffer
buen b a b’ eller c d c’. Under spolens
dreining fra b til c eller fra cz til b’ hører
han intet.
Lyden vil være sterkest naar spolens
akse peker mot a eller d, men noget
ut-præget maksimum faaes ikke. Lyden er
omtrent like sterk om man gaar endel
grader til siden. Telegrafisten vil
deri
mot med stor nøiagtighet kunne bestemme
punkterne b og b’ eller c og c’, hvor lyden
forsvinder og bølgernes
forplantningsretning bestemmes ved at halvere vinkelen
mellem straalerne til b og b’ eller c og c’.
Er den ankommende bølge meget sterk,
saa vil cirklerne for ^-diagrammet faa
stor diameter, og punkterne b og c og
b’ og c’ rykker sammen. Biir ,8-cirklerne
særlig store vil man følgelig høre lyd i
telefonen under hele omdreiningen,
undtagen paa det lille stykke bc eller c’b’.
Kommer bølgerne fra en forholdsvis
nærliggende station vil man derfor kunne
opnaa at lyden kun forsvinder i to
diametralt motsatte punkter paa gradbuen.
Bølgerne kommer isaafald ind under 90°
med den retning som
lydforsvindingspunkterne gir (fig. 9).
Evnen til at opfange svake lyd i
telefonen er individuel. Den er ogsaa til
en viss grad avhængig
av øvelsen. De
forskjellige telegrafister vil
derfor ha forskjellige
B-cirkler (fig. 10), og
av-læsningerne paa
gonio-metrets gradbue vil være
forskjellige; men
bølgeretningen vil tiltrods
herfor fastlægges likesaa
sikkert av den ene som av
den anden.
Da det er to stillinger
av spolen som gir
samme lydstyrke i telefonen (a
og yr 4~ a), saa kan man
ved hjelp av kompasset
kun bestemme bølgernes retningslinje
AB (fig. 10), men ikke avgjøre om
bølgerne kommer fra A eller B.
I almindelighet vil man imidlertid paa
forhaand kjende den omtrentlige
beliggenhet av avsenderstationen, saa en
feiltagelse er utelukket.
Vet man eksempelvis at
avsenderstationen befinder sig etsteds forenom tvers,
og avlæser man paa goniometrets
gradbue (fig. 11) lydforsvindingspunkterne 32°
venstre og 86° høire, saa ligger
avsenderstationen —–––— = 27° paa styrbord
baug. Avlæser man 18° høire og 62°
I g i ß2
høire, saa ligger stationen–-—––-= 40°
paa styrbord baug.
Vet man at avsenderstationen befinder
sig etsteds til styrbord, og forsvinder
lyden ved 15° venstre, mens den høres
til begge sider av denne avlæsning, saa
ligger stationen 90 — 15 = 75° paa
styrbord baug.
Istedenfor at beregne retningen av
bølgen kan man benytte et
vinkelhalveringsapparat, bestaaende av en gradbue
med samme inddeling som goniometrets
gradbue og 3 visere. To av viserne
indstilles for haanden paa de avlæste
grad-antal. Den tredje viser vil da
automatisk indstille sig midt mellem de to og
angi bølgeretningen.
(Fortsættes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
