Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 20 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 34 1915
Fig. 14.
Da tilgangene paa kul har den største
betydning i forbindelse med jernet,
hitsættes samtidig en fremstilling av disse
efter opgaverne paa den sidste kanadiske
geologiske kongres (fig. 13).
Da Europa er nær 10 millioner
kvadratkilometer, saa faaes for jernmalmens
vedkommende ca. 1300 ton pr. km2 eller litt
over 1 kg. pr. m2. Nordamerika anslaaes
at ha ca. 15 000 millioner ton jernmalm
(brukbar efter nuværende forhold), og
Sydamerika 8000. Regnes dette ut pr. km2
faaes noget som 700 ton pr. km2 for
Nordamerikas og 400 ton for Sydamerikas
vedkommende.
Hertil maa bemerkes at de europæiske
beregninger omfatter fattigere malm end
de amerikanske; men man lægger dog
merke til at beholdningerne opgives mindre,
jo mindre befolket og derfor mindre
omhyggelig undersøkt landene er.
Gaar man ut fra at jernmalmen er
nogenlunde ens fordelt over jorden, faaes
det samlede forraad at være omtrentlig :
Europa............13 milliarder ton
N. Amerika. ... 25 —»—
S. — .... 20 — »—
Asien.............45 —»—
Afrika............30 —»—
Australien .... 7 —»—
Tilsammen ca. 140 milliarder ton
som et omtrentlig skjøn.
Ifølge professor Sjögren (Iron Ore
Resources) opskattedes i 1910 den aktuelle
reserve av jernmalm paa jorden til vel
22 400 millioner ton, hvorav for Europa
litt over 12 000. Samtidig ansloges den
saakaldte »potentielle« reserve for Europa
til over 40 milliarder, altsaa over 3 ganger
saa stor som den aktuelle. Lægger man
det samme forhold til grund for jordens
totale forraad, skulde der antagelig være
noget saadant som 500 milliarder ton
jernmalm paa jorden som skulde tænkes at
kunne komme til nytte.
Stort som dette tal kan synes trænges
nok saadanne forraad alene for de første
5—600 aar.
Næst efter mat er intet vigtigere for et
land end kul og jern, og den politik som
ikke har sin opmerksomhet fæstet paa
disse faktorer, er neppe paa ret vei.
Saa vigtig er disse stoffer at et blik paa
verdenskartet hvor de største
jernmalmforekomster er indtegnet, vil si os hvor
befolkning og fremtidens industri vil samles,
naar Europas forraad minker (fig. 14).
Man behøver ikke at være profet for at
spaa at civilisationen endnu en gang vil
blomstre i Sydamerika, og at den tid vil
komme da Europas industri vil ligge brak.
Vilde man nu samtidig ogsaa lægge ind
de største forekomster av kul, kunde man
endnu nærmere utpeke de fremtidige
industricentrer. Under henvisning til det
anførte og fig. 12 skal vi specielt merke os
at Spitzbergen eier ganske betragtelige
kul-forraad, saa vi aldrig skulde la nogen
komme os i forkjøpet med utnyttelse av
kulleierne der.
Et spørsmaal kan let paatrænge sig en
i denne forbindelse, nemlig om der ikke
kan tænkes at findes et andet metal som
kunde erstatte jernet og som var baade
billigere og bedre. Saadant kunde
naturligvis tænkes; men man maa dog si at
ut-sigterne dertil ikke er store.
Under henvisning til fremstillingen i
fig. 11 over jordskorpens sammensætning
sees at det nærmest skulde bli aluminium
som kunde tænkes at indta jernets plads,
og det er jo ikke helt utænkelig at man i
fremtiden kunde lære at behandle dette
metal saaledes at et sterkt, let og billigt
materiale fremkom, kanske i legering med
et andet metal.
(Fortsættes.)
Mindre Meddelelser.
Ny nautisk Opfindelse. Et nyt
in-strument, »Locophonen« har nylig været utstillet
paa the Baltic and Mercantile Exchange i London.
»Locophonen« som er en opfindelse av en
amerikaner, mr. F. Della Torre, er konstruert
saaledes at den nøiagtig kan angi den retning hvorfra
lyden kommer. Den vil derfor vise sig særlig
nyttig under navigeringen, ikke alene naar det
gjælder at undgaa kollission, men ogsaa naar man
ved hjelp av taakesignal fra fyrtaarn eller fyrskib
vil finde skibets position.
Det nye instrument er meget enkelt konstruert,
tar liten plads og er ikke gjort komplicert ved
noget slags elektrisk tilbehør.
Alle forespørsler rettes iflg. »N. H. & S. T.« til
mr. C. T. Steedman, Grand Hotel, Trafalgar Square,
London.
Kataloger og Brochurer.
Norsk Elektrisk & Brown Boveri A/S har i
disse dage utsendt en katalog over elektriske
koke-og varmeapparater. Katalogen indeholder
beskri-velser av en hel del elektriske kokekar og -plater,
kjeler av forskjellig slags, komfyrer, strykejern m. v.;
katalogen er rikt illustrert, elegant utstyrt og
indeholder mange nyttige vink og oplysninger.
Personalia.
Arkitekt Paul Due. Til arkitekt Paul Due som
er æresmedlem av N. I. F., sendte foreningens
bestyrelse paa hans 80 aars fødselsdag den 13de
august blomster og følgende telegram:
„I erkjendelse av Deres mangeaarige nidkjære
arbeide for vor organisation og for den tekniske
stand ønsker hovedstyret for Den norske
ingeniørforening at bringe sit skattede æresmedlem en
hjertelig hilsen med de bedste ønsker i anledning
av 8o-aarsdagen.
For hovedstyret
H. Horn.“
Norges Sjøkartverk. I statsraad den 13de august
er vernepligtig kaptein i marinen, fast hydrograf
ved Norges geografiske Opmaaling E. S. Bj ørset
ansat som chef for Norges sjøkartverk.
Det industrielle Retsvern. Ingeniørkemiker dr.
Ole N. H e i d e n r e i c h er beskikket som
medlem av Styret for det industrielle retsvern i
bistilling til behandling av saker vedrørende metallurgi
og kemisk metalbearbeidelse m. v.
Jernbanevæsenet. Som inspektør i Narvik
distrikt er ansat assistentingeniør Benj. H o 1 m e r.
Som avdelingsingeniør av klasse B ved
jernbaneanlæggene (Raumabanen) er ansat assistentingeniør
A. Langeland.
Den tekniske Høiskole. Som midlertidig assistent
i elektroteknik ved Den tekniske Høiskole er for
undervisningsaaret 1915 — 16 ansat ingeniør Haakon
Rustad.
Der hadde meldt sig 7 ansøkere.
Notiser.
Loelvens Omlægning. Norges
Stats-baner er meddelt tilladelse til at foreta en
omlægning av Loelvens nedre løp i tunnel under
Ekeberg i det væsentlige overensstemmende med de
herfor fremlagte planer.
Følgende mænd er opnævnt til efter nærmere
rekvisition av Statsbanerne og mot godtgjørelse
som blir at utrede av banerne, som skjønsmænd at
bestemme hvilken erstatning der maatte tilkomme
vedkommende eiere eller andre rettighedshavere:
Som skjønsmænd; Advokat Harald
Mortensen, Kristiania, trælasthandler P. M. Steffensen
do., direktør Tob. B e r n h o f t, do., ingeniør W.
Darre-Jenssen, Trondhjem.
Som suppleanter: For nr. 1 og nr. 2: Direktør
Thune-Larsen jun., Kristiania, for nr. 3 og 4:
ingeniør E. V a u m u n d, do.
Rettelse.
I notisen i forrige nr. om „Elektriske lokaltog
mellem Fredrikstad og Sarpsborg" var der indløpet
en feil. idet det ikke er firmaet Brown Bovesi, men
N]A Siemens-Schuckert som leverer det elektriske
utstyr for vedkommende motorvogn.
A. W.BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S KRISTIANIA 1915
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
